Thisted Kommune

Thisted Kommune Her på siden deler vi informationer og historier om livet i Thy. Debatregler: www.thisted.dk/facebook Hold en ordentlig tone.

Regler for den gode samtale på Thisted Kommunes Facebookside

Vi er rigtig glade for, at du har lyst til at følge os på Facebook, hvor vi deler informationer og historier om livet i Thy. Vi ønsker, at siden her skal være et godt sted at være for alle. Derfor har vi udarbejdet nogle retningslinjer, som vi forventer, du overholder. Som udgangspunkt ønsker vi en åben og fri debat, men vi forbeholder

os retten til at moderere ved at slette indlæg og kommentarer, der ikke overholder retningslinjerne. I yderste konsekvens forbeholder vi os retten til at fratage en bruger skriveadgangen på siden midlertidigt eller permanent.

1. Der skal være plads til debat og uenighed i kommentarfeltet på Thisted Kommunes Facebookside, men den skal udtrykkes i en ordentlig tone. Alle har ret til en holdning, men vi forventer, at alle behandler hinanden med respekt. Det gælder både andre brugere af Facebook og eventuelle medvirkende i artikler, video og billeder. Det betyder, at du skal holde dig fra at skrive indlæg, der er injurierende, hadefulde, racistiske, diskriminerende, krænkende eller truende.

2. Kommentarer, hvor ansatte nævnes med navn, bliver slettet. I Thisted Kommune hører vi gerne fra dig, hvis du er utilfreds med en konkret medarbejder, så vi kan gå ind i sagen og se, om der er noget, der burde være løst anderledes. Men vi accepterer ikke, at klager over navngivne medarbejdere sker på Facebook.

3. Ingen henvendelser om konkrete sager eller personsager. Siden her modereres af Thisted Kommunes kommunikationsteam, og det er ikke indgangen for dig, der har spørgsmål til en konkret sag. Der skal du i stedet skrive en mail til den relevante forvaltning. Hvis du er i tvivl om, hvor du skal henvende dig, kan du altid skrive til [email protected]

4. Ingen spam
Gentagelser af identiske kommentarer slettes, og enslydende tekster, som optræder flere steder, er ikke tilladt. Det samme gælder links til eksempelvis artikler og YouTube-videoer, som postes uden yderligere kommentar om, hvorfor linket er relevant i relation til emnet, og kommentarer, der ikke har noget med opslagets emne at gøre.

5. Del ikke personlige oplysninger
Da det er en offentlig side, bør du blandt andet være varsom med at oplyse dine personlige kontaktoplysninger i kommentarsporet. Af hensyn til din egen sikkerhed fjerner vi derfor kommentarer, der indeholder personfølsomme oplysninger.

6. Kun faktiske personer
Indlæg fra falske profiler eller kampagnesider er ikke tilladt. Vi accepterer heller ikke dobbeltprofiler i henhold til Facebooks retningslinjer. Facebooks fællesskabsregler:
Vær desuden opmærksom på Facebooks egne fællesskabsregler, som også vil gøre sig gældende for Thisted Kommunes side. Læs reglerne her: https://www.facebook.com/communitystandards

Hvis du føler, at der er kommentarer eller indlæg, der er imod vores retningslinjer, så er du altid velkommen til at sende en besked til os. Det kan du gøre på [email protected]

Vi gør vores bedste for at følge med i aktiviteterne på siden, men der kan være ting, vi har overset. Mener du, at du har fået slettet et indlæg eller kommentar – eller nægtet skriveadgang til siden - uretmæssigt, er du altid velkommen til at kontakte os på [email protected]. Beskyttelse af dine data:
På nuværende tidspunkt har Thisted Kommune ingen databehandleraftale med Facebook, men vi er i løbende dialog med Facebook via vores interesseorganisation (KL) med henblik på at få indgået en aftale.

🍏 Bag Plejecenter Åbakken i Hurup ligger en økologisk frugthave. Den passes og plejes af en gruppe frivillige gutter med...
21/07/2026

🍏 Bag Plejecenter Åbakken i Hurup ligger en økologisk frugthave. Den passes og plejes af en gruppe frivillige gutter med grønne fingre.

🤩 For plejecentrets beboere og byens borgere er stedet en skøn oase med træer, stier, blomster, farver og om efteråret frugt, men den er samtidig et vigtigt fælleskab for den gruppe af mænd, der hver torsdag mødes og arbejder sammen.

Læs historien om frugthavens fine fællesskab her 👉 https://www.thisted.dk/nyheder/2026/juli/frugthavens-fine-faellesskab

Thy til fællesskaber

📖 Guidet fælleslæsning får minderne til at pible frem hos borgere ramt af demens.Det oplever bibliotekar Mette Marie Fug...
16/07/2026

📖 Guidet fælleslæsning får minderne til at pible frem hos borgere ramt af demens.

Det oplever bibliotekar Mette Marie Fuglsang Møller. Hun og andre læseguider fra KulturRummet i Thy laver forløb, hvor de kombinerer højtlæsning, samtale og samvær til mærkbar glæde for deltagerne. 🤩

Guidet fælleslæsning er en forskningsbaseret metode, der har vist sig at have en positiv effekt på stress, depression, angst og ensomhed, og derfor er det også en metode som anvendes mange steder - og i mange målgrupper. 🧡

Læs historien om samarbejdet mellem KulturRummet i Thy og Demensvenligt Thy her 👉 https://www.thisted.dk/nyheder/2026/juli/faelleslaesning-for-demente

Karen Marie Gillesberg synes, hun har det bedste job i hele verden! 🤩 Egentlig gik hun på pension fra hjemmeplejen for f...
08/07/2026

Karen Marie Gillesberg synes, hun har det bedste job i hele verden! 🤩

Egentlig gik hun på pension fra hjemmeplejen for fem år siden, men hvorfor stoppe, når man stadig kan og gerne vil arbejde? 💜

Nu kan hun bryste sig af, at hun med sine 77 år er en af de ældste ansatte i Thisted Kommune. 💪

Hun kører som timelønnet hjælper i Thy, og har ingen planer om at ændre på det foreløbigt. 🙌

Læs hele historien om Karen Marie her 👉 https://www.thisted.dk/nyheder/2026/juli/senior-i-aeldreplejen

Thy til frit ældreliv

Mere natur på vej.🌲🕸️🦋🪲🌼I Thy har vi fået penge fra EU til to forundersøgelser af vådområdeprojekter. 🙌  Det drejer sig ...
03/07/2026

Mere natur på vej.🌲🕸️🦋🪲🌼

I Thy har vi fået penge fra EU til to forundersøgelser af vådområdeprojekter. 🙌

Det drejer sig om et projekt ved Knudsbjerg Pumpelag nord for Sennels og Sindrup Vejle Vådområdeprojekt i den sydligste del af Thisted kommune.

💰 For Knudsbjerg Pumpelag er der tale om et projekt på 70,13 hektar og et beløb på 8.345.470 kroner.
💰 For Sindrup Vejle Vådområdeprojekt er der tale om et projekt på 128,62 hektar og et beløb på 15.305.780 kroner.

Samlet set forventes de to projekter at kunne reducere kvælstofudvaskningen til henholdsvis Kås bredning og Thisted Bredning med 17,8 tons.

Og ikke nok med det. Projektet giver også levesteder til en lang række planter, insekter og andet dyreliv, der styrker naturen og biodiversiteten i Thy. 👍

Projekterne er en del af den samlede indsats i den grønne trepart, og beløbet fra EU er de forventede udgifter til både forundersøgelse, eventuelt opkøb af arealer og selve etableringen.

Læs mere om lavbundsprojekter og vådområdeprojekter i Thy her: https://www.thisted.dk/.../lavbundsjord-og-vaadomraader

Thy til en grønnere fremtid.

⛱️ Sommerens udgave af Ældre-/Seniormagasinet Gnisten er ude, og den er fyldt med læsestof til en stund i skyggen.🌳 Du k...
02/07/2026

⛱️ Sommerens udgave af Ældre-/Seniormagasinet Gnisten er ude, og den er fyldt med læsestof til en stund i skyggen.

🌳 Du kan fx. møde det fine fællesskab i frugthaven i Hurup, eller komme med en af kommunens ældste ansatte på job i hjemmeplejen. 🤩

📖 Du kan også læse om bibliotekets tiltag med fælleslæsning for demente, få et overblik over, hvor der bliver lavet vådområdeprojekter i Thy og møde frivillige ildsjæle!

☕ Så kaffe i koppen, og find din plads i den gode stol, og læs om noget af alt det, der er gang i lige nu.

Tjek bladet ud her 👉 https://issuu.com/thistedkommune/docs/gnisten_juni_2026

📢 Kalder alle foreninger, institutioner og frivillige, der har lyst til at gøre en forskel for fællesskabet. 🤩 I uge 41 ...
01/07/2026

📢 Kalder alle foreninger, institutioner og frivillige, der har lyst til at gøre en forskel for fællesskabet.

🤩 I uge 41 er der sundhedsuge i Thy og nu er der Open Call på aktiviteter!

Så har I et arrangement, som skal være en del af ugen med fokus på fællesskaber og sundhed, så kan I nu søge midler til det.💰

Det er muligt at få op til 5.000 kr. til et arrangement. Det kan være alt fra fællesspisninger med fokus på samtale og sund mad, over fællessang for ældre, kreative aktiviteter der styrker den mentale trivsel eller fællesskabstræning i den lokale hal - kun fantasien sætter grænser.

Læs mere, og søg her 👉 https://bit.ly/4eNxv40

Thy til sunde fællesskaber

🚸 Mød Jens Otto og Ejvind 👋 De to er frivillige som skolepatrulje på Tilsted Skole.🤩 De skiftes til at være på pletten o...
30/06/2026

🚸 Mød Jens Otto og Ejvind 👋

De to er frivillige som skolepatrulje på Tilsted Skole.

🤩 De skiftes til at være på pletten og møder op året rundt - i al slags vejr - til stor glæde for både børn og voksne.

Læs historien om dem her 👉 https://bit.ly/3QUB6VU

Thy til ildsjæle

Vi ved det godt! Det er megaærgerligt, at sommerisen ikke kan nydes UDE på molen i Vorupør i år! 😬 🌊 Vi havde håbet at v...
26/06/2026

Vi ved det godt! Det er megaærgerligt, at sommerisen ikke kan nydes UDE på molen i Vorupør i år! 😬

🌊 Vi havde håbet at være færdige i juli, men vejret har drillet ualmindeligt meget hele foråret, og det er en meget vanskelig operation, vi er i gang med, så vi forventer først at være færdige i slutningen af august.

🍧 Men det betyder bestemt ikke, at isen ikke kan spises ved vandet. I år kan den så nydes med udsigt til en gigantisk løfteoperation, når 6.000 ton granit over de kommende måneder skal løftes på plads ude på molen. 💪

⛔ Da det er meget tunge maskiner og materialer, der er gang i, så er området helt afspærret, og af hensyn til alles sikkerhed er det meget vigtigt at afspærringen respekteres.

☝️ Der er etableret en krydsningsmulighed gennem byggepladsafspærringen via to låger, så det er muligt at passere sydpå og stadig gå tur den vej langs stranden.

Du kan læse mere om molearbejdet her 👉 https://www.thisted.dk/nyheder/2026/juni/molerenovering-i-vorupoer

Vi glæder os meget til at byde Carsten Otte velkommen til Thy i jobbet som kommunaldirektør. 🤝 Carsten kommer fra en sti...
25/06/2026

Vi glæder os meget til at byde Carsten Otte velkommen til Thy i jobbet som kommunaldirektør. 🤝

Carsten kommer fra en stilling som direktør for Børn og Skole i Randers Kommune, og med mere end 25 års erfaring inden for kommunal ledelse skal han nu stå i spidsen for den fortsatte udvikling af Thy – med fokus på samarbejde og stærke løsninger tæt på borgerne. 🤩

📆 Han tiltræder den 1. august 2026.
Læs mere om vores nye kommunaldirektør her 👉 https://bit.ly/4wawxG9

Velkommen til. Vi glæder os til samarbejdet.

Adresse

Thisted

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 10:00 - 14:30
Tirsdag 10:00 - 14:30
Onsdag 10:00 - 14:30
Torsdag 10:00 - 17:00
Fredag 10:00 - 12:00

Telefon

+4599171717

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Thisted Kommune sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del

Type