22/01/2026
Inden den officielle åbning af Lun på Ord, som foregår i Galaksens store sal i morgen kl. 14:00, kan du komme med til reception og fernisering af Fontænehusets udstilling ”Rammende øjeblikke” på scenen inde i Værløse Bibliotek.
Til åbningen af Rammende øjeblikke vil forfatter og stifter af organisationen Læs for Livet, Rachel Røst, fortælle om, hvordan litteratur kan lindre psykisk sygdom, og hvordan skrivning kan være en helende faktor i processen med at komme ud af en depression. Udstillingen kan efter åbningen nydes i Værløse Bibliotek,
Man kan sige, at livet er en lang række af øjeblikke. Det kan være skelsættende øjeblikke, der påvirker resten af ens liv. Det kan også være svære øjeblikke, der slæber sig efter hinanden eller det øjeblik, hvor man følte sig set og blev modig. Øjeblikkene er rammende. Nogle af Fontænehusets medlemmer har rammet disse øjeblikke ind, og det er blevet til udstillingen Rammende øjeblikke. De har tegnet, skrevet og bearbejdet deres øjeblikke på kreativ vis.
Fontænehuset er et psykosocialt rehabiliteringstilbud organiseret som et arbejdsfællesskab for mennesker med psykisk sygdom og udfordringer. Huset ligger i Værløse. Med denne udstilling kan man se, hvordan deltagerne bruger deres kreativitet til at arbejde med deres udfordringer. En vej vi alle kan lære af. For som Dronning Margrethe sagde i sin nytårstale i 2023: "Man får ro på sig selv, når man sidder med et sytøj eller har noget andet mellem hænderne; det gælder for alle aldersgrupper."
Lun på Ord er vores årlige, gratis Litteraturfestival, som vi præsenterer i samarbejde med Galaksen
I løbet af fredag den 23. januar og lørdag den 24. januar kan du opleve en lang række forfattere, du kan høre musik, se teater og deltage i kreative værksteder.
Det er helt gratis og der er underholdning og oplevelser for hele familien.
Klik dig ind på www.furbib.dk og se hele festivalprogrammet.