31/05/2026
Nu fortæller jeg dig lige en analogi om begrebet "fleksibelt forbrug".
Forestil dig landet Vandmark. Her var deres vandværker engang klimaskadende, og der kom så nogle nye smarte grønne vandværker på banen. De ville omskifte vandværkerne for klimaets skyld. Klogt. Lad os gøre det, sagde folkene i Vandmark. Et helt nyt vandsystem.
På den baggrund opstod der en ny kategori af universitetssansatte. Forskere i vandvarende vådsystemer kaldte de sig. Deres opgave var på papiret at bidrage med viden om omstillingen, så vandsystemet blev effektivt, billigt og grønt.
Der var hovedsageligt 3 typer af nye grønne vandværker man kunne bruge i Vandmark. Der var den type som kun kunne sende vand ud i vandrørene når det regnede, dem som kun kunne når det var mørkt, og dem som kunne sende vand rundt i rørene hele tiden. Regnværker, mørkeværker og flowværker.
Der skete dog det skøre i Vandmark, at disse forskere i vandsystemer, af venstreorienterede politiske årsager, konstant sagde at vi kun skulle benytte os af regnværkerne og mørkeværkerne. De stabile konstante flowværker ville de ikke have. En af de ledende forskere havde en baggrund i flow-nej-tak bevægelsen. De udgav notater fulde af fejl de kaldte "fakta om flow". Flowværker var gjort ulovlige.
De havde faktisk "regnet ud", at hvis bare borgere og virksomheder nøjedes med at bruge vand om natten, og når det regnede, så var det slet ikke nødvendigt med de stabile flowvandværker.
De kaldte det fleksibelt forbrug. Aftagerne af vandet i rørene fik jo vand... Godt nok kun når det regnede og om natten. Men de fik jo. Altså på tidspunkter hvor det ikke var der vandet skulle bruges, eller kunne gøre mest gavn. Folket i Vandmark måtte være fleksible og flytte deres forbrug. Prisen på vand steg og steg, men der var jo timer om natten, især når det regnede, hvor vand var gratis. På varme majdage var der intet at få. Mayday.
Mor, jeg er tørstig" klagede en lille rosintør pige. "Håb på regn", svarede moren.
Hvor vigtigt kunne et glas vand lige være, var vandforskernes holdning. Over tid havde kameler jo evolutionært udviklet deres egne vandbatterier på ryggen. Så kunne tørstige småpiger selvfølgelig da også være lidt fleksible. "Ka' kameler, ka' du" plastrede regnværksselskabet Vanddel hele byen til med, i en gigantisk outdoorkampagne.
Stå op og fyld dunke om natten, tag bad når det regner, luk ned for sodavands-tapperierne på tørre solskinsdage selvom fabrikkerne bliver dobbelt så dyre målt pr. liter sodavand de producerer. Skyl kun ud i toilettet når det regner. Folk var tørstige i solen. Vandmarks samlede produktivitet og velstand faldt. Konsekvenserne var mange. Herunder at vandrørene skulle dobles i dimensioner, fordi alt vandet skulle ud på den halve tid om natten.
Men så fungerer vandsystemet uden de stabile flowvandværker. Det er billigt og grønt, sagde de. Folkets tørst var dog helt i hænderne på vejrguderne.
Tilbage til virkeligheden. Forestil dig Vandmark. Vi ville grine dem ud af byen hvis nogen forslog sådan noget. De er sgu ikke for kloge i Vandmark ville vi tænke og fnise.
Det er ikke desto mindre nøjagtigt hvad der sker på strøm i dagens Danmark.
Fleksibelt forbrug er en eftertanke. Et forslag designet til at imødekomme givne energikilder da disse ikke kan levere når behovet er der. Så må behovet jo rette ind, synes de. Det er vognen foran hesten. Strøm er til for folk. Folk er ikke midler til at gennemtvinge særlige energiformer. Det spil har ekstremt store negative eksternaliteter.