På denne side kan du møde Vadum Skole og få indblik i elevernes skoledag. De opslag du vil finde på siden, er stemningsbilleder fra store og små begivenheder i skolens dagligdag. Formålet er, at vise nogle af de spændende læringsforløb, eksempler på understøttende undervisning - og de mange trivselsaktiviteter, der over året afvikles i de tre afdelinger på Vadum Skole. Du er meget velkommen til at
kommentere vores opslag, så længe du blot følger vores enkle spilleregler. Derfor skal du også vide, hvem der sidder i den anden ende. Siden tilhører Vadum Skole, som er en del af Aalborg Kommunes Skolevæsen. Siden administreres af skolens IT – koordinator Christian Jensen - [email protected] - i samarbejde med skoleleder Henrik Jungersen. Generel information om spilleregler
Først og fremmest skal du vide, at vi ikke sagsbehandler på vores side. Den slags henvendelser skal som hidtil rettes direkte til elevens kontaktperson og undervisere over forældreintra - eller til skolens kontor på [email protected] eller telefon 99 82 44 50 (Kl.8-14 på skoledage). Vores spilleregler er lavet så de giver plads til alle på siden og sikre den gode og konstruktive dialog om skolerne i Aalborg Kommune. Derfor:
• Skriv ikke kommentarer eller indlæg, der er injurierende, racistiske eller på anden vis i strid med loven.
• Skriv ingen personlige oplysninger om hverken dig selv eller andre.
• Skriv ikke kommercielle kommentarer eller indlæg.
• Skriv ikke blot for at provokere andre.
• Kom gerne med ris, ros og forslag, men på konstruktiv vis.
• Hold altid en god tone. Skulle det blive nødvendigt, sletter vi kommentarer - samt blokerer personer, der ikke overholder reglerne. God fornøjelse med siden! Henrik Jungersen
Skoleleder
og
Christian Jensen
Sideadministrator
________________________________________