JobVejen

JobVejen JobVejen den direkte vej til arbejde i Vejen. Her finder ledige og virksomheder hinanden. God tur!

16/06/2026

Varebilschauffør søges

Til pakkelevering for GLS søger vi en stabil og serviceminded varebilschauffør tildepot i Kolding, hvor arbejdsdag starter.

Herfra bliver der planlagt og tildelt ruter.

Der vil være udbringning til både privat- og erhvervskunder.

Ruterne er planlagt på forhånd, så leveringerne sker effektivt og rettidigt.

Vi forventer, at du:
•Har kørekort B
•Er mødestabil, ansvarsbevidst og selvstændig
•Kan bevare overblikket i en travl hverdag
•Er imødekommende og serviceorienteret over for kunder
•Taler og skriver dansk eller engelsk
•Er en teamplayer med humor – også om morgenen
•Kan arbejde 37 timer om ugen
•Tilfredsstillende straffeattest

Vi tilbyder:
•God løn og ordnede ansættelsesforhold
•Gode kollegaer og et godt arbejdsmiljø
•Alsidige arbejdsopgaver og frihed under ansvar

Lyder stillingen som noget for dig, så send din ansøgning til:
[email protected]

Hvis du har spørgsmål om stillingen er du velkommen til at ringe til Muddi på 2917 7322

Jobannoncen på JobVejen lukkes når stilling er besat.

Lagermedarbejdere til P. LindbergVil du være en del af et stærkt lagerteam, hvor samarbejde, god stemning og struktur gå...
16/06/2026

Lagermedarbejdere til P. Lindberg

Vil du være en del af et stærkt lagerteam, hvor samarbejde, god stemning og struktur går hånd i hånd? Har du erfaring med lagerarbejde og er vant til at arbejde med lagersystemer? Så er du måske en af vores nye lagermedarbejdere!

Bliv en del af et stærkt team hos P. Lindberg
Hos P. Lindberg arbejder vi med e-handel og leverer udstyr og tilbehør til landbrugere, skovdyrkere, hestefolk, haveejere og mange flere. Vi er en moderne virksomhed med fokus på kvalitet og kundetilfredshed, og vi ved, at vores medarbejdere er nøglen til vores succes.

Vi har travlt og derfor søger nye kolleger til faste stillinger. Du bliver en del af et team på ca. 45 kollegaer fordelt ml. Varemodtagelsen og Forsendelsen, der hver dag arbejder for at sikre, at vores kunder modtager de rigtige varer, i den rette stand og til rette tid.

Din hverdag som lagermedarbejder
Som lagermedarbejder bliver du en vigtig del af den daglige drift på lageret. Du bliver en del af et stærkt team, hvor samarbejde og effektivitet går hånd i hånd. Din indsats er med til at sikre, at kunderne får deres varer hurtigt og uden fejl. Din arbejdsdag kan blandt andet bestå af:
•Plukning og pakning af både store og små ordrer til vores kunder
•Modtagelse og tømning af containere, samt udpakning af varer
•Kørsel med truck i forbindelse med opfyldning, samt pluk og pak
•Arbejde i vores lagersystem
•Bidrage til den daglige drift og optimering af lagerets arbejdsgange

Hvad vi tilbyder dig
Hos P. Lindberg tilbyder vi et spændende job i en virksomhed, hvor
udvikling og medarbejdertrivsel går hånd i hånd.

Du får:
•En arbejdsplads med stærke medarbejderfordele som personalekøb, kantineordning og sundhedsordning
•Adgang til massageordning og en aktiv personaleforening
•Gode ansættelsesvilkår, der er dækket af overenskomst
•Mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for lagerarbejde

Vi leder efter dig, der...
•Har erfaring med lagerarbejde – gerne med en relevant uddannelse
•Er vant til fysisk arbejde og kan holde et højt tempo
•Har erfaring med lagersystemer og gerne Apport
•Evt. har truckcertifikat og erfaring med truckkørsel
•Er en teamplayer med godt humør og en positiv indstilling
•Er mødestabil, lærenem og struktureret

Lyder det som noget for dig?
Hvis du kan se dig selv som en del af vores team, så send din
ansøgning og CV her på jobportalen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte
Teamleder Laurits Lauritsen på tlf: 3577 9667 eller
Teamleder Kasper Bjørklund på tlf: 3577 9680
hverdage mellem kl. 8-15.

Vi indkalder løbende til samtale så send
din ansøgning allerede i dag.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist:
Løbende

Søg stilling via dette link:
https://www.p-lindberg.dk/om-os/jobs/?hr=show-job%2F336932%26locale%3Dda_DK

Jobannoncen på JobVejen lukkes når stilling er besat.

Arbejdstidskoordinator 30 - 37 timer søges til Bakkehuset og Bo- og beskæftigelsescenter NørrevangVil du være med til at...
16/06/2026

Arbejdstidskoordinator 30 - 37 timer søges til Bakkehuset og Bo- og beskæftigelsescenter Nørrevang

Vil du være med til at sikre, at hverdagen hænger sammen for borgere, medarbejdere og ledelse?

På Bakkehuset og Nørrevang, en del af Handicap Bo og Beskæftigelse, søger vi en arbejdstidskoordinator, der arbejder struktureret og er en dygtig kommunikator.

Du vil som arbejdstidskoordinator skulle sikre at arbejdsplaner, arbejdstid og driften hænger sammen.

Stillingen er på 30 timer pr. uge, hvor du vil have
mulighed for 7 timer ekstra pr. uge i drift qua din
uddannelse som pædagog eller SSA.

Som arbejdstidskoordinator vil du skulle:
•Udarbejde, vedligeholde og kvalitetssikre vagtplaner i tæt samarbejde med ledelsen.
•Sikre overholdelse af arbejdstidsregler, overenskomster og interne retningslinjer.
•Registrere og følge op på ferie og afspadsering.
•Sikre kompetencedækning i vagtplanen via rettidig planlægning og med balance mellem drift, arbejdstidsregler og medarbejderønsker.
•Håndtere ændringer med ro og professionalisme og finde løsninger og justere planerne derefter.
•Bidrage til udvikling af effektive planlægningsprocesser og digitale systemer.
•Planlægge bemanding ved ferieafvikling, fravær og uddannelsesaktiviteter i tæt samarbejde med ledelsen.
•Sikre samarbejde, fleksibilitet og service.

Vi leder efter dig, som:
•Har erfaring med vagtplanlægning og som trives med struktur, systematik og ansvar.
•Har kendskab til arbejdstidsregler, overenskomster i kommunalt regi og relevant lovgivning.
•Arbejder systematisk, har blik for detaljer og bevarer overblikket i travle perioder.
•Har gode IT-kundskaber.
•Er en god kommunikator, der forstår både medarbejdernes og ledelsens perspektiv.
•Har gode kommunikative evner og en anerkendende tilgang til samarbejde.
•Har overblik og dømmekraft, så du formår at finde løsninger, hvor både medarbejdere, arbejdstidsregler og drift tilgodeses.
•Har en pædagogfaglig eller sundhedsfaglig baggrund og indsigt i arbejdet på døgnområdet.
•Har erfaring med KMD Opus Vagtplan.
•Har sans for detaljer.

Vi tilbyder
•En spændende og varieret hverdag i et fagligt stærkt miljø.
•Gode kolleger, der værdsætter samarbejde og godt humør.
•Tæt samarbejde og sparring med afdelingsleder
Mette Nørskov Birk.
•Introduktionsforløb, der tilpasses dine erfaringer og kompetencer.
•Mulighed for kompetenceudvikling i planlægningsværktøjer.
•En arbejdsplads i udvikling, hvor du får mulighed for at præge planlægningsprocesser og arbejdsgange.

Vi er en organisation i udvikling, hvor vi i arbejdsfællesskabet værner om arbejdsglæde og trivsel. Vi har høje forventninger til hinanden i forhold til ordentlig kommunikation og samarbejde, da vi tror på, at vi sammen kan mere til gavn for borgerne og hinanden.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Ansættelse 01.08.26 eller hurtigst muligt derefter.

Vi indhenter referencer og vi opfordrer dig til at indsætte dem i dit CV. Straffeattester/børneattester kan indhentes ved ansættelse efter konkret vurdering.

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte afdelingsleder Mette N. Birk på tlf. 79 96 57 21.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten mellem KL og ansøgers organisation.

Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.

Send ansøgningen ved at benytte dette link: https://vejen.career.emply.com/ad/arbejdstidskoordinator-30-37-timer-soges-til-bakkehuset-og-bo-og-beskaeftigelse/mtd1lv
Vigtigt: søg venligst via Vejen Kommunes hjemmeside.
Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Jobannoncen på JobVejen lukkes ved ansøgningsfrist 15/7-2026.

  Vil du være med til at sikre, at hverdagen hænger sammen for borgere, medarbejdere og ledelse?  På Bakkehuset og Nørrevang, en del af Handicap Bo og Beskæftigelse, søger vi en arbejdstidskoordinator

SSA eller Pædagog 30 - 37 timer søges til Bo- og beskæftigelses-center NørrevangVil du være med til at sikre at hverdage...
16/06/2026

SSA eller Pædagog 30 - 37 timer søges til
Bo- og beskæftigelses-center Nørrevang

Vil du være med til at sikre at hverdagen hænger sammen for borgerne på Bo- og beskæftigelsescenter Nørrevang?

I botilbuddet bor der 29 borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, der alle har behov for socialpædagogisk og sundhedsfaglig indsats, kontinuerlig psykisk støtte, vejledning samt pleje og omsorg.

Vi søger en engageret, positiv og handlekraftig kollega, der trives i veksling mellem at arbejde struktureret, så borgerne oplever forudsigelighed og tryghed og som samtidig kan være fleksibel, med en faglig nysgerrighed, der udfordrer og understøtter det faglige arbejdsfællesskab.

I fællesskab med borgerne får vi skabt rammer for en velfungerende hverdag med fokus på trivsel og aktivitet. Borgerne har blandt andet behov for hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og aktiviteter samt støtte til kommunikative, sociale og psykiske udfordringer.

Kort sagt: Vi søger en ny pædagog eller SSA som:
•er fagbevidst og dygtig til at reflektere over praksis, kan fagdokumentere og arbejde med borgernes indsatser og mål.
•kan trives i en omskiftelig hverdag, hvor man både skal overholde fast struktur og tænke ud af boksen.
•kan italesætte, ”undertekste” og oversætte verbalt for borgerne.
•har gode it-kundskaber til fagdokumentationen.
•har en etisk, empatisk, omsorgsfuld og anerkendende tilgang til borgerne.
•er bevidste om at borgerne har brug for dig og derfor er mødestabil.
•indgår aktivt i faglig sparring og kan holde ”øjnene på bolden”.
•ser de praktiske opgaver, som en del af den daglige indsats.
•har overblik, kan prioritere og udvise handlekraft.
•har overblik, kender og accepterer egne grænser.

Du skal kunne dokumentere faglige indsatser på skrift, både til interne og eksterne samarbejdspartnere. Kendskab til dokumentation i Nexus er en fordel, men ikke en betingelse for ansættelse.

Kan du sige ja til ovenstående? Kan du se muligheder frem for begrænsninger og kunne du tænke dig at blive en del af Bo- og beskæftigelsescenter Nørrevang? Så er det lige dig vi mangler.

Vi kan tilbyde:
•Et hus i udvikling, hvor du får mulighed for indflydelse på processen.
•Mulighed for at udfolde din faglige kunnen og kreative side.
•Stor indflydelse på hverdag og aktivitet.
•Fokus på udvikling af en faglig kultur.
•Løbende faglig sparring samt mulighed for efteruddannelse af relevante kompetencer.
•En arbejdsplads, der bruger humor i hverdagen.
•Medansvar i at skabe et godt psykiske arbejdsmiljø.
•Et arbejdsfællesskab, hvor der er fokus på kerneopgaven.

På Bo- og Beskæftigelsescenter Nørrevang er der døgndækning med faste nattevagter. Stillingen er med skiftende arbejdstider der ligger i tidsrummet kl. 7 - 23 og der skal forventes arbejde hver 2. weekend. Timetal er til forhandling.

Vi er en organisation i udvikling, hvor vi i arbejdsfællesskabet værner om arbejdsglæde og trivsel. Vi har høje forventninger til hinanden i forhold til ordentlig kommunikation og samarbejde, da vi tror på, at vi sammen kan mere til gavn for borgerne.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Ansættelse 01.08.26 eller hurtigst muligt derefter.

Vi indhenter referencer og vi opfordrer dig til at indsætte dem i dit CV. Straffeattester/børneattester kan indhentes ved ansættelse efter konkret vurdering.

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte afdelingsleder Mette N. Birk på tlf. 79 96 57 21.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten mellem KL og ansøgers organisation.

Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.

Send ansøgningen ved at benytte dette link: https://vejen.career.emply.com/ad/ssa-eller-paedagog-30-37-timer-soges-til-bo-og-beskaeftigelses-center-norrevang/d4jr53
Vigtigt: søg venligst via Vejen Kommunes hjemmeside.
Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Jobannoncen på JobVejen lukkes ved ansøgningsfrist 15/7-2026.

Malersvend søges til Malerfirma Buhl ApSEr du uddannet maler – eller har solid erfaring – og brænder du for godt håndvær...
15/06/2026

Malersvend søges til Malerfirma Buhl ApS

Er du uddannet maler – eller har solid erfaring – og brænder du for godt håndværk?
Så er det måske dig, Malerfirma Buhl leder efter!

• Kan arbejde selvstændigt
• Er fleksibel og stabil
• Har gode samarbejdsevner
• Bor i Vejen-området og har kørekort
• Går op i kvalitet og ordentligt udført arbejde

Lyder det som noget for dig – så kontakt Malerfirma Buhl
Du skal snakke med Line – ring 2811 3615

Jobannoncen på JobVejen lukkes når stilling er besat.

Fremtiden kører på strøm. Skal du med?Danmark lader op – og vores kunde mangler elektrikere i Jylland, der vil være en d...
15/06/2026

Fremtiden kører på strøm. Skal du med?

Danmark lader op – og vores kunde mangler elektrikere i Jylland, der vil være en del af udviklingen. Vi rekrutterer til en stærk samarbejdspartner, og lige nu søger vi elektrikere
til flere lokationer i Jylland.

Om stillingen:
Installation og opsætning af ladestandere
Service og vedligehold af eksisterende anlæg
Fejlsøgning og udbedring
Varierede opgaver – ingen dag er ens

Det bringer du:
Baggrund som elektriker eller el-installatør
Kan tale og skrive dansk
Stabil, selvstændig og løsningsorienteret
Kørekort B
Erfaring med ladestandere er en fordel – ikke et krav

Det får du:
Startløn 240 kr./time
Frit værktøjsvalg
Frit tøjvalg
Stabile vilkår hos en etableret samarbejdspartner

Hvor mangler kunden:
Ringkøbing · Hjørring · Randers · Aarhus · Brande · Ribe · Vejen

Lyder det som noget for dig?

Vi holder løbende samtaler.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Kasper – tlf. 54 58 49 49

Ansøg via linket:
https://rekrutteringdjursland.reqruiting.com/.../ApplyPro...

www.rekrutteringdjursland.dk

Rekruttering Djursland behandler dine personoplysninger fortroligt og i overensstemmelse med GDPR. Dine oplysninger bruges udelukkende til denne rekrutteringsproces og videregives ikke uden dit samtykke.

Kontakt os på [email protected]
for indsigt, rettelse eller sletning.

Jobannoncen på JobVejen lukkes når stilling er besat.

Professionelt rekrutterings- og vikarbureau med afdelinger på Sjælland og i Jylland. Rekruttering, vikarer, Try & Hire og outplacement i hele Danmark. Specialiseret i produktion, byggeri, metal og logistik.

Piiist………Er du på udkig efter nye jobmuligheder?Vejen Kommune har masser af spændende stillinger lige nu – måske er dit ...
15/06/2026

Piiist………Er du på udkig efter nye jobmuligheder?

Vejen Kommune har masser af spændende stillinger lige nu – måske er dit næste job lige rundt om hjørnet.
Se alle stillinger her: https://vejen.dk/job

Og når jobbet så er i hus… så overvejer du måske at flytte til Vejen?
Her kan du få hjælp til bosætning.
Se mere på: https://boivejen.inst.vejen.dk/

J P H trapper A/SHar du hænderne skruet rigtigt på? Og har du erfaring med sprøjelakering?Bliv en del af JPH Trapper. He...
11/06/2026

J P H trapper A/S

Har du hænderne skruet rigtigt på?
Og har du erfaring med sprøjelakering?

Bliv en del af JPH Trapper. Her får du:
•Overenskomst – og ordnede forhold
•Løn efter kvalifikationer
•Frihed til selv at løse dine opgaver
•Gode kollegaer og en uformel omgangstone

Hvad skal du lave?
Hos JPH Trapper producerer og monterer vi trætrapper i mange
forskellige variationer. Du får din hverdag sammen med 9 kolleger i Brørup.

Her sørger du og 2 malerkolleger for at lakere og overfladebehandle trætrapper, hvor kvalitet og finish er afgørende.

Du kommer fx til at:
•Sprøjtelakere trætrapper med håndsprøjte (vandbaserede produkter)
•Oliere trappetrin og håndlister
•Udføre mellem slibning af emner
•Stå for løbende vedligeholdelse og rengøring af udstyr.

Stillingen er på 37 timer om ugen.

Hvem er du?
•Du har erfaring med sprøjelakering
•Du er moden, ansvarsbevidst og er god til at samarbejde
•Du kan tale dansk

Nysgerrig?
Har ovenstående vagt din interesse så send os en kort beskrivelse
af dig selv og dine kvalifikationer på mail: [email protected]
eller ring til Bruno Hermansen Tlf.51814683.

Hvis du har spørgsmål til ovenstående, er du også velkommen
til at ringe til Bruno Hermansen på tlf. 51 81 46 83.

Vi glæder os til at høre fra dig.

JPH Trapper A/S
Foldingbrovej 47
6650 Brørup
Tlf. 75 38 19 78
www.jph-trapper.dk

Jobannoncen på JobVejen fjernes når stilling er besat.

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2026 – og en åben dør hos osDen 1. juli 2026 træder næste fase af beskæftigelsesrefor...
11/06/2026

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2026 – og en åben dør hos os

Den 1. juli 2026 træder næste fase af beskæftigelsesreformen i kraft, og det ændrer måden, kommunen følger op på sygemeldte medarbejdere. Kort fortalt: Kommunen træder et skridt tilbage i de kortere sygeforløb – men det betyder ikke, at I står alene. Tværtimod. Vi ved, at nye regler kan skabe tvivl, og derfor vil vi gerne sige det helt tydeligt fra start: Ring til os, når I er i tvivl.
Det er præcis dét, vi er her for.

Det vigtigste at vide
Ingen automatisk kommunal opfølgning ved kortere sygeforløb. Hvis jeres medarbejder forventes raskmeldt inden for 26 uger, bliver medarbejderen som udgangspunkt ikke længere indkaldt til samtaler og opfølgning i kommunen. Det automatiske kontaktforløb mellem medarbejderen og jobcentret, som I kender i dag, falder altså bort i disse sager.

Hjælpen forsvinder ikke – den bliver et tilvalg. Både medarbejderen og I som arbejdsgiver kan fortsat bede om opfølgning og hjælp til fastholdelse. Og her vil vi gerne være helt ærlige: Vi vil hellere have ét opkald for meget end ét for sent. Er I i tvivl om, hvordan I griber en sygemelding an, om en plan for tilbagevenden holder, eller om hvad de nye regler betyder i jeres konkrete situation – så tag fat i os.

Nyt oplysningsskema i Mit Sygefravær. Fra 1. juli møder jeres sygemeldte medarbejdere et nyt, dynamisk oplysningsskema, hvor de bl.a. angiver, om de forventer at være raskmeldt inden for 26 uger, og om de ønsker hjælp til fastholdelse. Medarbejderens svar er med til at afgøre, om kommunen følger op – endnu en grund til, at den gode dialog mellem jer og medarbejderen starter tidligt.

Hvad ændrer sig ikke?
Jeres pligter som arbejdsgiver er uændrede. I skal fortsat anmelde sygefravær og søge refusion inden for de gældende frister og holde sygefraværssamtale med medarbejderen senest 4 uger efter første sygedag. Muligheden for fast track – tidlig opfølgning, hvis fraværet forventes at vare mere end 8 uger – består også.

Tidlig indsats gør forskellen – også før en sygemelding
Al erfaring viser, at jo tidligere der handles, jo kortere bliver fraværet. Men I behøver faktisk ikke vente på, at en sygemelding lander på bordet. Har I en medarbejder, der mistrives, kæmper med helbredet eller er på vej mod en sygemelding, kan I bruge os forebyggende. Vi rådgiver gerne om, hvordan I kan tilpasse opgaver, arbejdstid eller rammer, så en sygemelding måske helt kan undgås – eller blive kortere og mindre indgribende, hvis den kommer.

Det kan være en uforpligtende sparring om en konkret medarbejder, rådgivning om delvis sygemelding, hjælpemidler, skånehensyn eller en plan for gradvis tilbagevenden. Intet spørgsmål er for småt.

Vi er kun ét opkald væk
Servicetelefon: 2459 5872 Mail: [email protected]

Uanset om det handler om de nye regler, en aktuel sygemelding eller en bekymring, der endnu ikke er blevet til én – så tag fat i os.
Vi er her for at hjælpe.

Med venlig hilsen Jobcenter Vejen

Karens Plejeservice søger ny kollega! Social- og sundhedshjælper eller ufaglært med kendskab til faget søges til vikaria...
11/06/2026

Karens Plejeservice søger ny kollega!

Social- og sundhedshjælper eller ufaglært med kendskab til faget søges til vikariat hos Karens Plejeservice - med mulighed for fastansættelse.

Brænder du for at gøre en forskel for andre mennesker, og ønsker du et meningsfuldt arbejde – med mulighed for fastansættelse? Så er det måske dig, vi leder efter!

Om stillingen:
Vi søger en engagerede Social- og sundhedshjælper
eller ufaglært til opstart den 1. juli 2026.

Timer: 25-30 timer om ugen (aftales individuelt).

Vagter: Primært dagvagter med aftenvagt hver
2. weekend (Ulige uger).

Periode: Stillingen er et vikariat på 6 måneder som
udløber den 31. december 2026. For den rette person
er der mulighed for fastansættelse.

Om jobbet:
Du bliver en del af vores faste team, hvor du hjælper med pleje – og omsorgsopgaver hos borgere i eget hjem i Vejen kommune. Arbejdet foregår i dag og aftentimerne, og du får en grundig oplæring, både i opgaverne og de kørelister du skal dække. Når du er klar, vil du også få ansvar for medicinudlevering - naturligvis efter oplæring/medicinkursus.

Vi forventer, at du:
- Har kørekørt (B)
- Kan fremvise tilfredsstillende straffeattest
- Er ansvarsbevidst, mødestabil og har et godt humør
- Har lyst til at gøre en forskel for andre mennesker
- Er engageret og villig til at lære nyt

Vi tilbyder:
- Ca. 25-30 timer om ugen
- Selvstændigt job med service og pleje i fokus
- Et godt arbejdsmiljø med dygtige og hjælpsomme kollegaer
- Grundig introduktion og oplæring
- Mulighed for fastansættelse

Er du klar til at blive en del af et varmt og professionelt team?
Så send din ansøgning på mail.: [email protected] eller ring på tlf.: 61552542 hurtigst muligt – vi afholder samtaler løbende.

Se hjemmeside her: https://karensplejeservice.dk/

Jobannoncen på JobVejen lukkes når stilling er besat.

Er du visiteret til personlig eller praktisk hjælp, så kan du uden ekstra betaling frit vælge Karens Plejeservice til disse opgaver. Du kan bede om at få et fritvalgspas. Er du ikke visiteret, men ønsker hjælp, kan vi naturligvis også hjælpe dig mod betaling.

Adresse

Søndergade 48
Vejen
6600

Telefon

+4561181112

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når JobVejen sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til JobVejen:

Del