Vejle Stadsarkiv

Vejle Stadsarkiv Vi er Vejle Kommunes arkiv. Vi indsamler, bevarer og formidler vores fælles historie og kulturarv.

Vi stiller kilderne til rådighed for borgere, slægtsforskere, skoler og andre nysgerrige. Her kan du gå på opdagelse i fortiden – og forstå nutiden bedre. Vi opbevarer kilderne til den lokale historie og identitet, og vi stiller dem til rådighed efter gældende regler for alle interesserede. Det er gratis at komme på Vejle Stadsarkiv, og vi står klar med råd og vejledning, når du skal finde materiale.

MÅNEDENS BILLEDEDriftig autohandler i Vejle, ca. 1950Autohandler Peter Serup Olesen (1905-1957) var en driftig mand i Ve...
01/06/2026

MÅNEDENS BILLEDE
Driftig autohandler i Vejle, ca. 1950

Autohandler Peter Serup Olesen (1905-1957) var en driftig mand i Vejle. I 1929 købte han ejendommen Borgvold 6, hvor han både boede og drev værksted.

I 1932 etablerede han sammen med Herman Nielsen Vejle Auto-Værksted. Senere blev Serup Olesen eneindehaver, og i 1947 begyndte han at sælge Ferguson-traktorer – den type, der blev kendt som 'den lille grå'.

I 1947 kom der kun 10 eksemplarer af den grå traktor til Danmark. Men i årene frem til 1960 blev der solgt omkring 100.000, og en del af dem blev solgt fra Serup Olesens virksomhed i Vejle.

På billedet ses Peter Serup Olesens stand på dyrskuepladsen i Vejle, ca. 1950. Her solgte han Ferguson-traktorer og landbrugsmaskiner. Bemærk Skyttehusbugten og Skyttehuset i baggrunden.

VIDSTE DU AT...… i middelalderen var der en kongeborg, der hvor rutebilstationen ligger i dag?I løbet af 1200-tallet ble...
15/05/2026

VIDSTE DU AT...

… i middelalderen var der en kongeborg, der hvor rutebilstationen ligger i dag?

I løbet af 1200-tallet blev der lige uden for Vejle opført en kongelig borg, som fik navnet 'Borgvold'. Den skulle formentlig sikre den kongelige magt i området.

Borgen er kun nævnt én gang i kilderne, i 1351, hvor den bliver omtalt som "castrum Wethæl" (borgen Vejle). Det har dog nok kun været i forholdsvis kort tid, at borgen var i funktion. Den blev nedlagt i 1468, men allerede i 1406 var det ikke længere borgen i Vejle, der var sæde for kongens lensmand, men derimod borgen 'Rosborg' sydvest for Vejle.

I dag er der desværre ingen synlige rester efter 'Borgvold'. Borgen lå ved indsejlingen til Vejle, som dengang foregik op ad Sønderå, på den nordlige side af åen og lidt øst for selve byen.

SOMMERLÆSNING ☀️📚Køb den nye Hess-bog, og få endnu en bog gratis(gælder kun BHS-medlemmer)I april kunne Byhistorisk Sels...
12/05/2026

SOMMERLÆSNING ☀️📚
Køb den nye Hess-bog, og få endnu en bog gratis
(gælder kun BHS-medlemmer)

I april kunne Byhistorisk Selskab For Vejle præsentere forfatter og historiker Poul Ulrich Jensens nye bog om fabrikant Christian Martin Hess.

Bogen fortæller historien om et vaskeægte industrieventyr, hvor Vejle gik fra at være en søvnig købstad til at blive provinsens mest driftige industriby, og om en af de vigtigste erhvervsdrivende i byens historie.

Den koster 175 kr., mens medlemmer af Byhistorisk Selskab for Vejle kan købe den for 150 kr.

Lige nu får BHS-medlemmer endda også en anden Hess-bog gratis med i købet: "Jernet, ilden og bølgen blå" af Anton Carey Bidstrup. Den skildrer Harald Hess’ liv og hans deltagelse i Galathea 2-ekspeditionen 1950-52.

Harald Hess (1928-2023) var barnebarn af C.M. Hess (1851-1929). Harald civilingeniør og af to omgange ansat i familiefirmaet, bl.a. som teknisk direktør.

Lukket den 14. og 15. majPlanlægger du at besøge os i næste uge? Så skal du være opmærksom på, at vi holder lukket på Kr...
07/05/2026

Lukket den 14. og 15. maj

Planlægger du at besøge os i næste uge? Så skal du være opmærksom på, at vi holder lukket på Kristi Himmelfartsdag, torsdag den 14. maj. Den følgende dag, fredag den 15. maj, er en lukkedag i Vejle Kommune, og derfor har vi også lukket denne dag.

Du kan selvfølgelig besøge os som normalt mandag til onsdag i næste uge, hvor vi som altid har åbnet fra kl. 10-16.

Stiller du lys i vinduet den 4. maj? Så er vores udstilling lige noget for dig.Den 5. maj markerer vi Danmarks befrielse...
04/05/2026

Stiller du lys i vinduet den 4. maj? Så er vores udstilling lige noget for dig.

Den 5. maj markerer vi Danmarks befrielse fra den tyske besættelse 1940-45. Det er en mærkedag, der stadig minder os om, at frihed ikke må tages for givet.

Aftenen inden stiller mange lys i vinduerne. Traditionen knytter sig til befrielsesbudskabet, som blev læst op i radioen den 4. maj kl. 20:36. Det satte gang i en folkefest – også her i Vejle.

Vil du dykke ned i historien om Vejle under besættelsen, kan du stadig se vores gratis udstilling ”Krigens Skæbner”.

Her møder du gribende personfortællinger, filmklip og kilder fra besættelsestidens Vejle.

MÅNEDENS BILLEDEHåndværkergården i Nørregade, 1908Håndværkergården i Nørregade 16 var i begyndelsen af 1900-tallet befol...
01/05/2026

MÅNEDENS BILLEDE
Håndværkergården i Nørregade, 1908

Håndværkergården i Nørregade 16 var i begyndelsen af 1900-tallet befolket af håndværkere og små forretningsdrivende.

Til højre er der indgang til sadelmager Hans Jensens værksted. På trækvognen i midten er der malet en kringle. Vognen tilhører bagermester Julius Hertzums bageri, som lå på adressen, hvor bageren også selv havde sit hjem. I trækvognen kunne bagerens bud transportere varer til kundekredsen.

Hele ejendommen var ejet af Holger Sørensen (1876-1943), der drev Vejle Caramel og Tabletfabrik. Han begyndte at eksperimentere med tyggegummi og var far til Erik Bagger Sørensen (1915-1987), der grundlagde tyggegummivirksomheden Dandy.

I Håndværkergården havde materialist Meinhardt også sin forretning, ligesom en trikotagehandler og et fotografisk atelier havde adresse her.

I 1976 blev Håndværkergården revet ned.

28/04/2026

Hotel Australia vækkes til live under Kulturnat Vejle.

Vi har bidraget med billedmateriale til City Vejle og Cabinns arrangement, hvor du bl.a. kan opleve en billedfortælling om Hotel Australias historie – en rejse gennem tiden med historier om bygningen, der har sat sit præg på byen.

Husk på, at vi har lørdagsåbent den 2. maj fra kl. 10-14.Som altid kan du besøge vores læsesal, hvor en arkivar sidder k...
27/04/2026

Husk på, at vi har lørdagsåbent den 2. maj fra kl. 10-14.

Som altid kan du besøge vores læsesal, hvor en arkivar sidder klar til at hjælpe og besvare spørgsmål. Du kan også se vores udstilling, ”Krigens Skæbner”, som dykker ned i en række gribende personfortællinger fra besættelsestidens Vejle.

Vi glæder os til at se dig 😊

VIDSTE DU AT...… den første dansker til at svømme over Den Engelske Kanal var Mille Gade fra Vejle?Harriet Emilie Gade (...
13/04/2026

VIDSTE DU AT...

… den første dansker til at svømme over Den Engelske Kanal var Mille Gade fra Vejle?

Harriet Emilie Gade (1898-1982), med kælenavnet ’Mille’, voksede op i Vejle. Tidligt fandt hun ud af, at hun havde særlige svømmeevner. Som 17-årig blev hun svømmelærer, og i 1916-1917 reddede hun flere mennesker fra at drukne. Derfor modtog hun Redningsmedaljen, og en belønning på 800 kr. fra Carnegies Belønningsfond for Heltemod. I samme periode begyndte Mille også at dyrke langdistancesvømning med ture over Vejle Fjord fra Munkebjerg til Tirsbæk.

I 1919 drog hun med sin bror, komponisten Jacob Gade (1879-1963), til New York. Mille fik job som svømmelærer, og hun kastede sig ud i opsigtsvækkende langdistance-svømmeture for at reklamere for sin undervisning. I USA fandt hun også kærligheden, da hun giftede sig med Clemmington Corson og stiftede familie.

I 1923 forsøgte Mille Gade så at svømme over Den Engelske Kanal som den første kvinde. Det var kun ni måneder efter hun havde født sit første barn, og amerikanske aviser kaldte hende ”The Swimming Mother”. Uheldigvis mislykkedes rekordforsøget kun få km fra målet pga. af stærk strøm.

I 1926 blev den første kvinde, der svømmede over Den Engelske Kanal, tysk-amerikaneren Gertrude Ederle. Det stoppede ikke Mille. Samme år gjorde hun et nyt forsøg, og denne gang krydsede hun kanalen. Det tog 5 timer og 38 minutter. Det blev ikke som den første kvinde i historien, men som den første dansker – og den første mor!

MÅNEDENS BILLEDEVejle Banegård, ca. 1979Mange jernbaneentusiaster får nok stjerner i øjnene ved synet af dette lokomotiv...
01/04/2026

MÅNEDENS BILLEDE
Vejle Banegård, ca. 1979

Mange jernbaneentusiaster får nok stjerner i øjnene ved synet af dette lokomotiv.

Litra My 1104 var et driftssikkert dieselelektrisk lokomotiv, der i mange år var rygraden i DSB’s person- og godstrafik. Lokomotivet med det gule vingehjul i front var økonomisk i drift og havde trækkraft nok til både persontog og de tunge godstog.

Her på billedet er toget netop ankommet til Vejle Banegård for at tage passagerer om bord og køre videre mod Herning. Der har været togforbindelse fra Vejle mod nordvest i knap 132 år. Den første strækning til Give blev indviet den 2. august 1894.

Adresse

Vedelsgade 17
Vejle
7100

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 08:00 - 16:00
Tirsdag 08:00 - 16:00
Onsdag 08:00 - 16:00
Torsdag 08:00 - 16:00
Fredag 08:00 - 13:00

Telefon

+4576812000

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Vejle Stadsarkiv sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del