Geopark Vestjylland

Geopark Vestjylland Geopark Vestjylland er en UNESCO Global Geopark der dækker Holstebro, Lemvig og Struer Kommuner, samt store dele af Limfjorden og Vesterhavet.

Kom og oplev hvad isen efterlod! Besøg vores hjemmeside og find mere information.

Nye kræfter i Geopark Vestjylland og Naturpark Nissum Fjord 🌿🔎Caspar Rostbøll og Johanne Bendix har allerede været en de...
05/07/2026

Nye kræfter i Geopark Vestjylland og Naturpark Nissum Fjord 🌿🔎

Caspar Rostbøll og Johanne Bendix har allerede været en del af Geopark Vestjylland og Naturpark Nissum Fjord i nogle måneder, men nu får de også en velfortjent velkomst her.

Caspar er naturvejleder og administrativ medarbejder, mens Johanne er ansat som geolog. Sammen bidrager de med viden, erfaring og engagement til arbejdet med naturformidling, lokal forankring og områdets mange fortællinger.

Læs mere om Caspar og Johanne her: https://www.geoparkvestjylland.dk/post/nye-medarbejdere-styrker-geopark-vestjylland-og-naturpark-nissum-fjord

🔥💫Skt. Hans i Linde: bål, fællesskab og fortællinger om fortid og fremtidKom og vær med tirsdag aften, hvor vi samles ve...
22/06/2026

🔥💫Skt. Hans i Linde: bål, fællesskab og fortællinger om fortid og fremtid

Kom og vær med tirsdag aften, hvor vi samles ved Linde Medborgerhus til en hyggelig Skt. Hans-aften med bål, båltale og midsommerstemning.

I år holdes båltalen af Anders Holm, Sekretariatschef​ af Geopark Vestjylland, som vil binde tråde mellem ildens betydning, midsommertraditionen, de første mennesker i Linde efter istiden, Lindes udvikling, Geoparken, Klimaparken og det vigtige i at være med til at forme sin egen fremtid.

Der vil være salg af pølser m.m. fra omkring kl. 17.30, og bålet tændes kl. 18.30, hvor talen også holdes.

📍 Linde Medborgerhus
Vilhelmsborgvej 56A V
Den 23. juni, kl. 17.30 – bål og tale kl. 18.30

En vindblæst formiddag ved Bovbjerg Fyr blev til et levende geologisk klasseværelse 🌊🪨Elever fra Fjaltring Friskole arbe...
17/06/2026

En vindblæst formiddag ved Bovbjerg Fyr blev til et levende geologisk klasseværelse 🌊🪨

Elever fra Fjaltring Friskole arbejdede med istidens landskaber gennem praktiske eksperimenter med sand, sten og vand. En sansende oplevelse med stranden, klinterne og Vesterhavet som ramme.

Læs mere om skoledagen og de små geologers opdagelser: https://www.geoparkvestjylland.dk/post/geologisk-skoleforløb-ved-bovbjerg-klint

Selv tak 🙌🏻 Det var en spændende og blæsende dag på stranden ved Bovbjerg Fyr sammen med jeres dejlige elever. Tak for n...
17/06/2026

Selv tak 🙌🏻 Det var en spændende og blæsende dag på stranden ved Bovbjerg Fyr sammen med jeres dejlige elever. Tak for nysgerrigheden, engagementet og de gode spørgsmål undervejs 🪨🌊🧊

Opdag hvad der gemmer sig under Bovbjerg Klint 🌊🔎Forskere fra HydroGeofysik Gruppen ved Aarhus Universitet og Region Mid...
14/06/2026

Opdag hvad der gemmer sig under Bovbjerg Klint 🌊🔎
Forskere fra HydroGeofysik Gruppen ved Aarhus Universitet og Region Midtjylland har brugt avancerede geofysiske målinger til at kortlægge undergrunden ved et af Geopark Vestjyllands vigtigste geosites. Læs om nye indsigter og hvorfor det betyder noget for forståelsen af kysten og geologiens historie.
Læs mere: https://www.geoparkvestjylland.dk/post/under-overfladen-ved-bovbjerg-klint

🌿 SE HOLSTEBRO MED NYE ØJNETag med på en anderledes byvandring gennem den centrale del af Holstebro, hvor vi går på opda...
09/06/2026

🌿 SE HOLSTEBRO MED NYE ØJNE
Tag med på en anderledes byvandring gennem den centrale del af Holstebro, hvor vi går på opdagelse i de kræfter, der i sin tid var med til at forme byen.

Undervejs guider vores geolog Johanne Bendix jer gennem byen og viser, hvordan geologien stadig kan aflæses i Holstebros placering og udvikling – og hvordan natur og mennesker sammen har sat spor i byens historie.

Byvandringen varer ca. 1 time og er for alle med interesse for byens historie, natur og landskab.

🗓️ Den 11. juni kl. 17-18
📍 Mødested: Udenfor ved indgangen til Holstebro Museum, Museumsvej 2B, 7500 Holstebro
🚶 Længde: Ca. 1,5 km
♿ Tilgængelighed: Turen er let tilgængelig – også for kørestolsbrugere m.fl.
🎟️ Fri entré: Ingen tilmelding, mød bare op.

Byvandringen er en del af Holstebro Byfestival, som løber af stablen fra 10.–14. juni.

Oplev Holstebro Holstebro Kommune

🥂På fredag åbner vi en ny geologisk udstilling i Per Kirkeby-Huset ved Skærum Mølle.🪨Udstillingen fortæller historien om...
27/05/2026

🥂På fredag åbner vi en ny geologisk udstilling i Per Kirkeby-Huset ved Skærum Mølle.

🪨Udstillingen fortæller historien om hvordan granit kom til Danmark og hvordan de norske ledeblokke havnede i det vestjyske landskab: store sten og bjergarter, der blev dannet dybt nede i Norges undergrund – og senere blev ført hele vejen til Vestjylland af istidens gletsjere.

Her kan du blive klogere på, hvordan isen har flyttet sten gennem landskabet, og hvordan istiderne har været med til at forme den natur og geologi, vi ser i Geopark Vestjylland i dag.

Vi markerer åbningen med en lille officiel fernisering:

📍 Per Kirkeby Huset, Skærum Mølle Vej 4, 7570 Vemb
🗓 Fredag den 29. maj
⏰ Kl. 14.30–15.30

Alle er meget velkomne til at kigge forbi – enten til åbningen på fredag eller på et senere tidspunkt, hvis det passer bedre.

👉Kom og oplev fortællingen om stenens lange rejse fra Norge til Vestjylland.

25/03/2026

🌿 Naturvejleder søges – midt mellem fjord, vind og vidder 🌊

Der findes et sted i Vestjylland, hvor horisonten er lidt bredere, vinden lidt mere ærlig, og naturen ikke gør så meget væsen af sig – men alligevel kan tage pusten fra én.

Naturpark Nissum Fjord er sådan et sted.

Her trækker fuglene hen over himlen i flokke, tidevandet stille ændrer landskabet, og heden fortæller historier om både mennesker og geologi – hvis man lige tager sig tid til at lytte.

Nu leder vi efter en naturvejleder, der kan være med til at give de historier videre.

En, der kan:
– tage børn og unge med ud, så naturen ikke bare bliver noget, man læser om
– få samarbejder til at gro (selv i vestenvind)
– skabe oplevelser, der bliver hængende lidt længere end en almindelig skoledag

Du bliver en del af Naturpark Nissum Fjord – og samtidig en del af UNESCO Global Geopark Vestjylland, hvor landskabet ikke bare er flot, men også fortæller noget om, hvordan verden er blevet til.

Vi forestiller os ikke, at du kan det hele på forhånd.
Men du skal have lysten. Og evnen til at formidle noget, der ikke altid siger så meget selv.

Til gengæld får du:
✔ En arbejdsplads, hvor skrivebordet nogle dage er en fjordkant
✔ Kollegaer, der faktisk mener det, når de siger “vi arbejder med naturen”
✔ Mulighed for at sætte retning på, hvordan vi formidler Vestjylland

📅 Ansøgningsfrist: 6. april

Læs mere og søg stillingen her: https://www.holstebro.dk/om-kommunen/ledige-job/naturvejleder-til-naturpark-nissum-fjord

🌏 Gæsterne strømmer til feriemessen FERIE FOR ALLE og rigtig mange lægger vejen forbi Geopark Vestjylland i Hal C.😊 Der ...
20/02/2026

🌏 Gæsterne strømmer til feriemessen FERIE FOR ALLE og rigtig mange lægger vejen forbi Geopark Vestjylland i Hal C.
😊 Der er stor interesse for at høre om Geoparken og de mange muligheder, der er for at opleve den særprægede natur.
👇 Gæsterne har også tid til at deltage i vores konkurrencer. Her er det Amalie og morfar der dyster i at bygge det højeste stentårn.

Adresse

Skærum Mølle
Vemb
7570

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Geopark Vestjylland sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del