03/06/2026
3A har arbejdet med at blande gul og rød maling til baggrund. Sort og hvid maling til de afrikanske dyr og tuscher til detaljer.
Inspirationen er de afrikanske malerier kaldet Tinga-tinga. En malestil som opstod i 1968 i Dar es Salaam. Malestilen er naivistisk og opkaldt efter grundlæggeren Edward-Said Tingatinga. I dag er der stadig et galleri i Dar es Salaam, hvor lokale kunstnere arbejder og sælger Tingatinga malerier til de turister som kommer forbi.