Danmarksdemokraterne Vordingborg

Danmarksdemokraterne Vordingborg Hos Danmarksdemokraterne i Vordingborg kæmper vi for et stærkt lokalsamfund, bæredygtig udvikling og sund fornuft i vores kommune.

Følg med for nyheder, politiske mærkesager og lokal debat – og vær med til at præge retningen for Vordingborg kommune.

Nyhedsbrev fra Inger StøjbergKære ALLEJeg håber, I nyder sommerferien!Jeg har de seneste dage været optaget af somaliere...
27/07/2026

Nyhedsbrev fra Inger Støjberg

Kære ALLE

Jeg håber, I nyder sommerferien!
Jeg har de seneste dage været optaget af somalieren og islamdebattøren Mohamed Abdi Kahn, der har langet ud efter både mig og vores folketingsmedlem Ulrik Knudsen.

For nylig delte han et billede af sin datter i tørklæde og skrev, at små piger skal tvinges i islamisk tørklæde, og at børn skal opdrages islamisk, så de bliver lydige over for Allah.

Mohamed Abdi Kahn er for mig at se simpelthen alt det, som er galt med islam, og vi skal smide det ud af Danmark.

Han er også tiltalt for offentlig tilskyndelse til forbrydelse, efter at han på sin Facebookprofil skrev, at muslimske brødre og søstre skal bekæmpe B.T. Bliver han dømt, kan han få op til fire års fængsel. Han skriver også, at han er stolt af det.

Han er tilmed tilhænger af kønsopdelt svømning, citerer flittigt vers fra Koranen, og på hans Facebook får man indtryk af, at jeg er noget nær det værste menneske på jorden, fordi jeg står fast på danske værdier og nægter at bøje mig for islamiske særkrav.

Generelt virker det til, at han synes, Danmark er et helt forfærdeligt land at leve i. Han skriver endda, at han vil rejse ud af Danmark og til Afrika, så snart de økonomiske midler er på plads.

Jeg kan lige så godt sige det, som det er. Han burde pakke sine ting i dag og rejse hjem, hvor peberet gror. Hvis man synes, islam og Allah er det bedste i verden, så findes der massevis af lande i verden, hvor man kan rejse hen. Man hører bare ikke til i Danmark, hvis man går og drømmer om, at Randers bliver til Ramallah.

Nu har han skrevet, at han skal have 3,5 millioner kroner for at rejse hjem til Afrika. Det er så utaknemmeligt, som noget kan være. Vi skal da ikke betale for, at han kan leve i sus og dus. Vi kan til nøds give ham en enkeltbillet til Afrika, hvis han indgår en bindende aftale om, at han aldrig kommer til Danmark igen.

Jeg synes, vi skal arbejde for, at ham her bliver sendt hjem. Og hvis han ikke selv har råd til den envejsbillet til Afrika, eller hvor han vil hen, så vil jeg gerne stille mig i spidsen for en indsamling.

I kender mig. Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt, for at beskytte de små piger. Uanset om det gælder barnebrude eller piger, der tvinges til at underkaste sig ældre mænd og iføre sig et tørklæde.

Vi skal stå fast på de danske værdier, ellers skrider det fundament, vi har bygget vores samfund på.

Mød Inger Støjberg i Maribo – alle er velkomne!Hvordan går det med Danmark efter regeringsskiftet? Hvilke politiske prio...
17/07/2026

Mød Inger Støjberg i Maribo – alle er velkomne!

Hvordan går det med Danmark efter regeringsskiftet? Hvilke politiske prioriteringer er sat, og hvad betyder det for fremtiden?

Det kan du høre meget mere om, når Inger Støjberg inviterer til en spændende politisk aften på Restaurant Bangs Have i Maribo.

Efter oplægget bliver der god tid til spørgsmål fra salen, så du får mulighed for at deltage i debatten og få svar på de emner, der betyder mest for dig.

Vi byder desuden på kaffe og kage i pausen, hvor der også bliver mulighed for en hyggelig snak med andre politisk interesserede.

Restaurant Bangs Have
Bangshavevej 23, 4930 Maribo

Mandag den 24. august 2026
Kl. 19.30 – 21.00

Arrangementet er åbent for alle – uanset om du er medlem, vælger eller blot nysgerrig på dansk politik.

Vi i Danmarksdemokraterne Vordingborg håber, at mange fra Vordingborg Kommune har lyst til at tage turen til Maribo og være med til en aften med gode politiske drøftelser og hyggeligt samvær.

Tilmeld dig her:
https://danmarksdemokraterne.dk/forside/tilmelding/

Vi glæder os til at se jer!

Nyt fra Inger StøjbergKære ALLESolen skinner, det er fredag, og da jeg tidligere i dag kørte hjem mod Hadsund, var det f...
29/06/2026

Nyt fra Inger Støjberg

Kære ALLE

Solen skinner, det er fredag, og da jeg tidligere i dag kørte hjem mod Hadsund, var det fra et København fyldt med glade studenter. Kæmpe tillykke til de unge mennesker og deres familier! Nyd den kommende tid.

En anden årlig begivenhed, der finder sted i dag, har jeg til gengæld ikke noget til overs for. For på Nørrebro i København markeres i dag en muslimsk højtid, hvor tusindvis af larmende muslimer klædt i mørkt tøj markerer den såkaldte martyrdød for profeten Muhammeds barnebarn.

I kender min holdning: En kønsopdelt demonstration som den, vi ser på Nørrebro i dag, er i direkte modstrid med de danske værdier!

Det budskab gentog jeg tidligere i dag til TV2. Se indslaget her:
https://www.facebook.com/share/r/1Bnp4zGtYq/

Retsforbeholdet

Vores udenrigsminister er også kommet skævt fra land i den nye regering. Nu har Lars Løkke åbnet op for, at danskerne igen skal til afstemning om retsforbeholdet. Jeg kan lige så godt sige, at den tanke er jeg lodret imod.

Danskerne har allerede sagt klokkeklart nej til Lars Løkkes føderalistiske planer én gang før, og det kommer vi til at gøre igen. Vi skal på ingen måde afgive mere magt til EU og fedtes ind i den lempelige udlændingepolitik, der dominerer store dele af Europa-Parlamentet.

Løsningen er ikke, at vi nu skal til at afgive mere suverænitet. Vi skal tværtimod have meget mere magt tilbage til Danmark, og så kan Lars Løkke i samme ombæring droppe planerne om at indføre euroen herhjemme.

Nyd det gode vejr

Det er desuden svært ikke at bemærke det gode vejr. Jeg kan forstå på venstrefløjen, at det er helt forfærdeligt, at solen viser sig fra sin bedste side. Vi skal nok alle sammen huske at spise en ekstra is og drikke rigeligt med vand, men jeg kommer altså ikke til at over det her vejr.

Landsmøde 2026

Og så vil jeg lige flage for vores landsmøde i Oktober, som bliver en rigtig stor fest.

Hele dagen vil der være talere, spændende indslag, politisk debat og meget mere. Vi slutter af med et brag af en landsmødefest med festmiddag, underholdning og dans. Der er ikke program søndag.

Dagsorden for landsmødet kommer senere, men du kan allerede nu tilmelde dig årets store begivenhed. Det hele foregår via vores hjemmeside, hvor du kan se en guide på linket her:
https://danmarksdemokraterne.dk/forside/landsmoede-2026/

Jeg ønsker jer alle en rigtig god weekend!

Nyhedsbrev fra Inger StøjbergKære ALLEJeg er hjemvendt fra Folkemødet på Bornholm og sikke en god oplevelse det endnu en...
22/06/2026

Nyhedsbrev fra Inger Støjberg

Kære ALLE

Jeg er hjemvendt fra Folkemødet på Bornholm og sikke en god oplevelse det endnu en gang var. Det er altid dejligt at møde så mange engagerede mennesker og få nogle gode snakke om de udfordringer og muligheder, som Danmark står overfor.

På dette års Folkemøde præsenterede jeg vores to nye forslag. De kommer i slipstrømmen af en pinefuld statistik. Næsten hver anden dansker mangler tillid til ældreplejen, og jeg kan godt forstå hvorfor. Ældre, pårørende og medarbejdere har råbt vagt i gevær længe, men regeringen har ganske enkelt ikke gjort nok.

For det første vil vi kræve at medarbejdere i ældreplejen skal tale dansk. Alt for hurtigt kan der opstå misforståelser, fejl og utryghed, når man ikke kan kommunikere ordentligt med hinanden.

For det andet, så skal de ældre selv kunne bestemme, hvad de vil spise. Rådhuset skal ikke diktere hvad de ældre skal spise. Har de lyst til en frikadelle (eller fire), så er det hvad de skal have. Alt i alt så skal de ældre have ret til at vælge kød til måltiderne, hvis det er det, de ønsker.

Afsluttet kapitel om Boghandleren fra Brønshøj

I denne uge gik terrordømte Said Mansour, bedre kendt som Boghandleren fra Brønshøj, bort. Han er IKKE en, som jeg kommer til at savne. For mig var det faktisk en glædens dag, hvor jeg kunne ånde lettet op.

Han blev udvist af Danmark og fik frakendt sit danske statsborgerskab, fordi han var dømt for at opildne til terror og for at opfordre til hellig krig. Han har medvirket i et terrorangreb og været skyld i manges død. Han var en fjende af vores danske værdier og har snyltet på vores frihedsidealer. Han havde absolut ingenting at gøre i Danmark.

I min tid som udlændingeminister brugte jeg oceaner af tid og rigtig mange kræfter på at få ham sendt ud af Danmark. Det krævede hårde forhandlinger og en kamp mod alle dem, der mente, at han skulle have lov til at blive. Men det var en vigtig kamp, og én som jeg aldrig har fortrudt at tage. Mennesker, der bekæmper danske værdier, har intet at gøre hjemme i Danmark.

Regeringen er allerede begyndt at slå revner

Det var ikke lang tid det tog, for allerede nu er regeringen begyndt at afvige fra deres regeringsgrundlag.
Tidligere på ugen skulle Europa-Parlamentet stemme om en ny lovpakke, der blandt andet skulle gøre det muligt at lave fælles europæiske udrejsecentre. I regeringsgrundlaget er det beskrevet hvordan regeringen sammen med andre EU-medlemslande vil arbejde på at styrke rammerne for tilbagesendelser af afviste og udviste migranter.

Derfor skulle man jo også tro, at regeringspartiernes medlemmer i Bruxelles ville stemme ja til forslaget, men sådan blev det ikke.
Både SF og Radikale Venstre stemte imod forslaget, og gik dermed imod det regeringsgrundlag, de selv har tilsluttet sig.

Regeringen har ikke eksisteret særligt længe, men allerede nu ser vi de første sprækker. Det er jo tydeligt for enhver, at SF og Radikale Venstre kommer til at stå i vejen for en strammere udlændingepolitik, uanset hvad der står i regeringsgrundlaget.

Ikke nok med det, så har vi også set, hvordan Socialdemokratiet har ryddet ud blandt strammerne, som har kæmpet for en stram og mere konsekvent udlændingepolitik. Det er prisen for at gøre Mette Frederiksen til statsminister. Og det er en pris, som Danmark kommer til at betale dyrt for.

Jeg ønsker jer alle en rigtig god weekend!

Nyhedsbrev fra Inger StøjbergKære ALLEFolkemødet er i fuld gang på Bornholm, jeg i dag har holdt min tale på hovedscenen...
15/06/2026

Nyhedsbrev fra Inger Støjberg

Kære ALLE

Folkemødet er i fuld gang på Bornholm, jeg i dag har holdt min tale på hovedscenen. Jeg talte om behovet for en værdig ældrepleje, og tænkte i samme ombæring, at jeg lige vil dele den med jer, der ikke har fået set talen.

Hvor er det dejligt at være tilbage på Folkemødet her i Allinge.

Jeg vil bruge min tid her på scenen i dag til at tale om noget, som efter min mening får alt for lidt opmærksomhed: Hvordan vi behandler vores ældre i Danmark.
***

Danmark skal være et land, hvor man trygt kan glæde sig til at blive gammel!

Sådan er det heldigvis også for langt de fleste. For de fleste har både
overskud og mulighed for at glædes over børn og børnebørn. De fleste ældre har heldigvis mulighed for at dyrke de interesser, som de altid har drømt om, men ikke har haft tid til; at gå til dans eller gymnastik, at spille bridge, at være aktiv i genbrugsbutikken, gå til foredrag - eller ja, endelig at kunne komme til Folkemødet her på Bornholm.

Men sådan er det bare ikke for alle, og det kan vi ikke være bekendt.
***

Vi har i fællesskab opbygget det her dejlige land, som bygger på frihed, tillid og ansvar.

Vi går på arbejde. Vi passer vores ting, og vi tager hånd om vores familie.

Og det gør vi med en forventning om, at vi i tryghed kan se ind i vores alderdom.

At fællesskabet griber én, hvis vi får brug for det.

Men noget er galt; samfundskontrakten har lidt et knæk.

Når næsten hver anden danskere har ikke tillid til, at de får den hjælp, de har brug for, når de bliver gamle, så er der noget galt.

Og jeg forstår faktisk godt dem, der svarer sådan.

Medierne er fyldt med historier om ældre, der ikke får den nødvendige hjælp. Interviews med magtesløse pårørende. Og her er det er vigtigt at huske, at det kun er de stærke pårørende, der går til medierne. De svageste har sjældent kræfterne til at deltage i mediernes historier.
***

Jeg synes, at alt for mange bliver umyndiggjort i ældreplejen i dag.
Muligheden for selvbestemmelse er ganske enkelt for lille.

Vi er gennem hele vores liv vant til at træffe vores egne valg. Vi har friheden til at gøre, hvad vi vil.

Men den frihed bliver udfordret den dag, hvor vi ikke længere kan klare det hele selv.

Sådan skal det ikke være!

Ældrepolitik handler selvfølgelig om, at man får den hjælp, man har brug for.

Det er fundamentet. Men det er ikke nok.

For det handler også om retten til at bestemme selv.

Alt for længe har ældrepolitik handlet om systemer. Strukturer. Økonomi.

Det har handlet alt for lidt om mennesker.

Vi har bygget et system, der er god til at registrere, til at administrere
og til at sætte kryds i bokse. Men vi har ikke et system, der er god nok til at lytte.

Alt for få gange bliver der spurgt: Hvad vil du? Hvad ønsker du? Og hvad er vigtigt for dig?

Derfor kommer jeg i dag med to helt konkrete forslag.
***

For det første, så skal der tales dansk i hjemmeplejen.

Den dag hvor man får brug for hjemmeplejen, så ændrer ens hjem sig
til noget, der ligner en banegård. Fremmede kommer ind på ens
enemærker, og alene det er en meget, meget stor omvæltning. Det kan sådan set være utrygt nok i sig selv. Men som det er i dag, så er det ikke bare en banegård. Det er alt for ofte en banegård, hvor arabisk er modersmålet, så det kan være svært at forstå, hvad der bliver sagt. Alt for mange ældre oplever, at der kommer folk ind i deres hjem, som ganske enkelt ikke taler godt nok dansk.

Og derfor foreslår jeg i dag, at ældre i Danmark skal have ret til en hjemmehjælper, der taler dansk. Det er fundamentalt, at man skal kunne forstå, hvad der bliver sagt. Vi kan ikke være andet bekendt.

Det er helt centralt for trygheden, at vi kan tale sammen, og det er altså ikke alle ældre, der hverken kan tale eller forstå arabisk eller engelsk.

Og jeg vil meget klart sige, at vores ældrepleje ikke skal være hverken et integrationsprojekt eller en international rekrutteringsportal. Vi skal sætte de ældres behov, tryghed og tillid først.
***

For det andet, så skal det offentlige ikke blande sig i om der er kød på
menuen eller ej.

Nu vil mange nok tænke; gør det offentlige da det? Det lyder da helt skørt!

Men - men – men: for nylig tog entusiasmen for, hvordan andre skal
leve deres liv i klimaets hellige navn, nye højder. Københavns Kommune vedtog nemlig en mad- og måltidsstrategi, der vejleder kommunens plejehjem om at servere maksimalt 80 gram rødt kød om ugen til hver beboer.

Det lød endda fra talerstolen på rådhuset, at de ældre også skal bidrage til klimamålene. For det er den generation, der har svinet allermest.

Men ærligt talt: De ældres kostvaner skal ikke gøres til fanatisk klimapolitik.

Det er ikke bare skørt. Det er direkte respektløshed over for dem, som
vi burde behandle med respekt.

For mad er ikke bare et måltid. Mad er minder, og mad er livskvalitet.

Det er lugten af flæskestegen, der snegler sig ud fra ovnen en søndag eftermiddag. Det er lyden af frikadellerne, der sprutter på panden. Det er de små ting, der gør en dag til en god en af slagsen.

Og jeg ved ikke med jer, men jeg er nu mere til en frikadelle lavet på svinekød end på bønner og linser.

Jeg forstår godt, at man kan blive småtspisende, hvis man ikke længere har mulighed for at spise det, man godt kan lide.

Derfor foreslår jeg i dag, at vi værner de ældre mod hysteriet fra venstrefløjen, så ældre selvfølgelig har mulighed for - og ret til - at kunne vælge kød til måltiderne, hvis de ønsker det.

Præcis som de har haft et frit valg ved køledisken hele deres liv.
***

Jeg indledte med at fortælle, at næsten hver anden dansker ikke har tillid til, at de får den nødvendige hjælp, når de bliver ældre. Det tal skal vi have ændret. Det er faktisk en af de vigtigste opgaver, vi har som politikere.

Danmarksdemokraterne tror på, at frihed og ansvar hænger sammen.
Den frihed skal selvfølgelig også gælde ældre.

Vi vil give ældre retten til en hjemmehjælper, de kan tale med.

Vi vil give ældre retten til selv at bestemme, hvad de vil spise.

Og vi vil sikre, at man ikke behandles som et problem, der skal løses – et tal i et regneark - men som et menneske, der får omsorg og behandles med respekt.

Det burde ikke være store krav. Det er ikke dyre løfter. Det er helt almindelig anstændighed!

Danmark skal været et land, hvor man trygt kan glæde sig til at blive gammel.

Tak for ordet. Og rigtig godt Folkemøde!

21/04/2026
Det kommende kommunalbestyrelsesmøde holdes udenfor rådhuset … Kommunalbestyrelsen kommer til Bogø - læs nedenstående pr...
16/04/2026

Det kommende kommunalbestyrelsesmøde holdes udenfor rådhuset … Kommunalbestyrelsen kommer til Bogø - læs nedenstående pressemeddelelse👇

—-

PRESSEMEDDELELSE
16-04-2026

Kommunalbestyrelsesmøde 29. april afholdes på Bogø Privatskole

Vordingborg Kommune fortsætter traditionen med kommunalbestyrelsesmøder ”ude af huset”. Den 29. april 2026 kan du komme med til kommunalbestyrelsesmøde på Bogø Privatskole.

I de senere år har borgere i Vordingborg Kommune kunnet deltage i kommunalbestyrelsesmøder også andre steder end i salen på Rådhuset i Vordingborg. Der er for eksempel blevet afholdt kommunalbestyrelsesmøder i Langebæk-hallen, Møns Hallerne i Stege og DGI Huset Vordingborg.

Traditionen fortsætter også i 2026, hvor der er planlagt to møder ude af huset. Det første er d. 29. april, hvor kommunalbestyrelsesmødet bliver flyttet til Bogø Privatskole.

Borgmester Michael Seiding Larsen glæder sig til mødet på Bogø:

”Det er en rigtig god tradition, at vi i kommunalbestyrelsen tager på ”tourné” med vores arbejde. Det giver en større nærhed mellem borgere og beslutningstagere, og det er forhåbentlig med til at skabe øget interesse for den demokratiske proces. Jeg oplever i hvert fald, at vi i kommunalbestyrelsen tit er gået hjem med både nye input og ny inspiration, så jeg håber at se mange interesserede borgere til mødet på Bogø.”

Kommunalbestyrelsesmødet ringes ind klokken 18.00 og der vil efterfølgende være et lille traktement med mulighed for en snak med de folkevalgte politikere.

Alle er velkomne til at deltage.
Mødet vil desværre ikke blive transmitteret via Kommune TV.

Hvad: Kommunalbestyrelsesmøde
Hvor: Bogø Privatskole, Bogø Hovedgade 57, 4793 Bogø, (Lokale: Leonardo)
Hvornår: Onsdag den 29. april klokken 18.00

 Frede AndersenDet var så min dag  på Christiansborg sammen med SusieJessen og Inger Støjberg lige inde og hilse  dereft...
16/04/2026

Frede Andersen

Det var så min dag på Christiansborg sammen med SusieJessen og Inger Støjberg lige inde og hilse derefter var vi på Rio bravo og spiseSusie Jessen - Danmarksdemokraterne

💙Vores nye stærke folketingsgruppe.💙10 Danmarksdemokrater.💙 Vi er klar til kampen - klar til at knokle! Kom an! 💪
10/04/2026

💙Vores nye stærke folketingsgruppe.
💙10 Danmarksdemokrater.
💙 Vi er klar til kampen - klar til at knokle! Kom an! 💪

Adresse

Vordingborg
4760

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Danmarksdemokraterne Vordingborg sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del