Dudo Arnat Meeqqallu Qimarnguiat - Krisecenter

Dudo Arnat Meeqqallu Qimarnguiat - Krisecenter Arnanut angerlarsimaffimmi persuttarneqarsimasunut meeraannullu qimarnguik. Krisecenter for voldsramte kvinder og deres børn.

Angajoqqaat annersaasartutIlaqutariinni nakuuserfiusuni nakuuserneq inersimasut akornanni pisinnaavoq kisianni aamma ine...
03/03/2026

Angajoqqaat annersaasartut
Ilaqutariinni nakuuserfiusuni nakuuserneq inersimasut akornanni pisinnaavoq kisianni aamma inersimasumiit meeqqamut pisinnaalluni. Meeqqat isiginnillutillu tusaasut kisianni aamma nakuuserfigitittut ineriartornerminni atugarissaarnikkullu innarlerneqaatigingaatsiartarpaat.
Ilaqutariinni assigiinngitsuni nakuuserneq pisinnaavoq.
Ataasiinnarmik nassuiaatissartaqarneq ajorpoq sooq angajoqqaat ilai nakuusertarnersut kisianni assigiinngitsunik ilungersunartorsiorfinnik tunngaveqarsinnaavoq angajoqqaaq nakuusernissaanut ilimanaateqarnermik annerulersitsisumik. Taakkualu pissutsit angajoqqaat namminneq meeraanermi nakuusernermik, tarnikkut atugarissaannginnikkut uippakajaarnermillu assersuutigalugu atornerluinermi aningaasarliornerullu misigisaqarfiginikuunerinut attuumassuteqarput.
Ilungersunartorsiutinik arlariinnik ataatsikkoortitsinerit angajoqqaap nakuusernissaanut ilimanaateqarnermik annerulersitsisarpoq. Tatineqarneq annertuallaaleraangat angajoqqaat misigissutsitik aqussinnaanerat annaaratarsinnaavaat taamaalinikkullu nakuuserneq misigissutsinik aniatitsivittut atorneqalersarluni.
Aamma inersimasunut amerlasuunut aapparisap imaluunniit meerarisap pisariaqartitaanik paasinninneq ajornakusoortittarpaat tamannalu aamma nakuusernissamut ilimanaateqarnermik annerulersitsisarpoq. Nakuuserfigineqartut assut kingunerluuteqartarput taamaammallu pingaaruteqarpoq angajoqqaat misigissutsimit oqaasinngornissaannut allaanerusumillu qisuariarnissamut ilitsersuunneqarnissaminnut ikiorneqarnissaat. Paarlattuanik angajoqqaat aamma eqqummaariffigissavaat ikiortissaqartuaannarpoq ujartoraanni. Ikiugassaanermik nassueruteqarniaraanni nukippassuarnik atuinarsinnaavoq.
Ikiugassaalluni nassuerutigigaanni isumaqanngilaq angajoqqaatut ajortuuneq. Akerlianilli imminut, meeqqanut meeqqallu ineriartorneranut kiisalu aapparisamut akisussaaffimmik tigusineruvoq.

Ikiortissaqartuaannarpoq.
Siunnersuinermut Ilaqutariinnullu Katsorsaanermut Sullissivik – Kommuneqarfik Sermersooq

Anaananut meeqqanullu Qimarnguik Dudo – Kommuneqarfik Sermersooq

Isumassarsiorfissat: Nakuusernertaqanngitsumik inuuneq, 2025



Forældre der slår
I familier med vold, kan volden ske mellem de voksne, men også fra voksne mod børn. Børn der ser og hører, men også udsættes direkte for vold, kan få store skader i deres udvikling og trivsel.
Vold kan forekomme i alle slags familier.
Der findes ikke kun én forklaring på, hvorfor nogle forældre udøver vold, men der findes forskellige belastende forhold som øger risikoen for, at en forælder udøver vold. Disse forhold handler om forældrenes egne erfaringer med vold i barndommen, psykisk mistrivsel og stress, fx over misbrugsproblematikker eller økonomi.
Risikoen for at en forælder udøver vold bliver større, hvis der forekommer flere belastninger på samme tid. Når presset bliver for stort, kan forældrene miste evnen til at regulere sig følelsesmæssigt og volden bliver en måde at håndtere eller få afløb for følelserne på.
Det kan også for mange voksne være svært at sætte sig ind i deres partners eller børns behov (mentalisere), hvilket øger risikoen for vold. Volden har massive konsekvenser for dem der udsættes for den, og det er derfor vigtigt, at forældrene får hjælp til at udtrykke sine følelser og lære at handle anderledes. Omvendt skal forældrene være opmærksomme på, at der er hjælp at hente og opsøge denne. Det kan kræve meget styrke at erkende, at man har brug for hjælp.
Man er ikke en dårlig forælder hvis man erkender man har brug for hjælp. Tvært i mod er det at tage ansvar for sig selv, sine børn og deres udvikling, samt evt. ens partner.

Der er hjælp at hente:
Center for Rådgivning- og Familiebehandling – Kommuneqarfik Sermersooq
Anaananut meeqqanullu Qimarnguik Dudo– Kommuneqarfik Sermersooq

Inspirationskilde: Lev uden vold, 2025

05/01/2026

Stalking

Stalking er også psykisk vold, som kan ende fysisk.

Stalking er en ensidig kontakt fra en person mod en anden. Den person der udsættes for kontakten ønsker ikke denne kontakt og respondere ikke og gengælder ikke kontakten.

For at der er tale om stalking, skal der ses et mønster af flere kontaktforsøg, som opleves uønsket, grænseoverskridende og intimiderende, for den der udsættes for adfærden.
Den udsattes netværk kan også blive udsat for trusler fra den som stalker.

Stalking kan også være cyber stalking (digitalt).

Stalking kan fx være overvågning, uønskede telefonopkald, SMS, mails, rygtedannelse. Herunder forfølgelse, fysisk opsøgen, trusler, hærværk på udsattes ejendele o.lign.

05/01/2026

Malersugaaneq (stalking)

Malersugaaneq (stalking) aamma tarnikkut nakuusernertut ippoq, timikkut nakuuserninnguussinnaasoq.

Malersuineq (stalking) inummit allamit illuatungaaniit inummut ataasiinnarmut attaveqarniarneruvoq. Inuk taamatut kissaatiginngisaminik attavigineqartartoq attaveqartumut qisuariarlunilu akisineq ajorpoq.

Malersuinertut (stalking) taaneqassappat, arlaleriarluni attaveqarniartartutut pissusilersornerit kissaatigineqanngitsutut, killissamik qaangiisut annilaanganartutullu pissusilersorfigineqartumut misigineqarsimassapput.

Malersuisumiillu malersorneqartup attaveqaatai aamma siorasaarneqarsinnaapput.

Malersuineq (stalking) aamma qarasaasiakkut malersuinertut issinnaavoq (digitalimik).

Malersuineq (stalking) assersuutigalugu aamma marsernerusinnaavoq, kissaatiginngisamik oqarasuaatikkut sianeqattaarnerit, SMS-it, mailit, tusatsiakkanillu pilersitsinerusinnaapput. Taakkununnga malersuineq, ornigunneq, sioorasaarineq, malersorneqartup pigisaanik aserorterineq assigisaalu ilaapput.

05/01/2026

Latent vold
Den der udsættes for vold er bevidst om, at volden kan opstå igen, og al adfærd personen gør sig, bliver for at undgå at blive udsat for ny vold. Man ved at volden kan ske igen, også selvom det måske er længe siden sidst eller ”kun” er sket nogle gange.
Man kan derfor sige, at den latente vold kan opleves som den mest dominerende form for vold, da bevidstheden om hvad som kan ske, hele tiden er der.

Latent vold er psykisk vold.

Latent vold skal ses i lyset af, at vold mod kvinder udøves for at kontrollere kvinden, og ofte foregår volden skjult og usagt. Kvinden gør meget i hverdagen for at beskytte sig selv – og sine børn – mod volden. Den latente vold kommer til at styre kvindens adfærd. Den latente vold er der konstant og kvindens strategier og adfærd i hverdagen er til for, at undgå ny vold (hvilket også er en medvirkende forklaring til ”hvorfor hun ikke bare er gået”). Det betyder samtidig at kvinden begrænses i andre aktiviteter og gøremål, da hun konstant er på vagt. Ofte tilsidesætter kvinden egne ønsker og interesser. Den latente vold kan være tilstede, selvom der ikke er nogen aktiv vold i gang. Men kvinden (og børnene) ved, at voldshandlingen kan ske igen.

05/01/2026

Ersinngitsumik nakuusertarnerit
Nakuuserfigineqartup nakuuserneq peqqissinnaasoq ilisimavaa inuullu nakuuserfigineqartup pissusilersuutaa tamarmi nakuuserfigiteqqinnissaq pinngitsoortinniarlugu pisalersarpoq. Nakuusertoqaqqissinnaanera ilisimaneqartarpoq, naak aamma qangali kingullermik imaluunniit "ikitsoriaannarluni" pisimagaluarpat.

Taamaattumik ersinngitsumik nakuuserneq nakuusernernit tamanit ersarinneruvoq, nalunagu qanorluunniit pisoqarsinnaasoq ilimagineqartuartarmat.

Ersinngitsumik nakuuserneq tarnikkut nakuuserneruvoq.

Ersinngitsukkut nakuuserneq arnaq aqunniarlugu nakuusernertut isigineqassaaq, amerlasuutigullu nakuuserneq ersinngitsukkut pisarpoq nipangiusimaneqarlunilu. Ulluinnarni arnaq imminut - meeqqanilu - nakuusernermut illersorniarluni iliuuseqartorujussuusarpoq. Ersinngitsukkut nakuuserneq arnap pissusaanik aqutsilersarpoq. Ersinngitsumik nakuuserneq tassaniittuaannarpoq arnallu ulluinnarni periusai pissusilersorneralu tamarmi nakuuserfigiteqqinnissamik pinngitsoortitsiniarnerusarput (tamannalumi aamma ”sooq qimassimannginneranut” nassuiaatit ilagisarpaat”). Tamannalu aamma pissutaasarpoq arnap sammisassanut saatassanullu allanut ingalassimasarneranut, sillimajuaannaramimi. Amerlasuutigut arnap nammineq kissaatini soqutigisanilu tunulliuttarpai. Ersinngitsumik nakuuserneq pisinnaavoq aamma nakuusertoqanngikkaluartoq. Kisianni arnap (meeqqallu) naluneq ajorpaat nakuusertoqaqqissinnaasoq.

05/01/2026

Her er en information om hvordan du kan hjælpe en veninde, der lever i et voldeligt forhold. ❤️

Del gerne ✨

05/01/2026

Arnamik ikinnguteqaruit persuttarneqartartumik ima iliorsinnaavutit ❤️
Siammarterusukkussiuk ✨

05/01/2026

Meeqqat nakuusernermik nalaataqartut innarlerneqartarput

Meeqqat nakuuserfiusumi angerlarsimaffeqartut, angerlarsimaffimmi nakuusertoqarneranik malussarlutillu isiginnittuusarput, toqqaannartumik toqqaannanngitsumilluunniit sunnerneqaatigisartakkaminnik. Meeqqat sukkasuumik inersimasut timimikkut pissusilersuutaasigut, nipaasa qanoq issusaatigut, qanoq uippalleqqatigineratigut isikkuisigullu takunnittarput. Ullumikkuttaaq ilisimavarput nakuusernermut isiginnittuunerup assigilluinnaraa nammineq timikkut nakuuserfigitinneq.
Nakuusernermi kingunerluutit pissutsinik arlalinnik tunngaveqarput. Nakuuserneq qanoq ittoq eqqartorneqarpa, qanoq akulikitsigisumik aamma qanoq sakkortutigisumik pisartoq. Kina nakuusertuua? Meeraq nukissanik sunik pigisaqarpa? Meeraq qassinik ukioqarpa? Meeqqap inerisimanera aamma akiuussinnaassuseqarnera? Nakuuserneq inersimasunit isumassuisuusunit qanoq akiorniarneqarpa?
Meeqqat nakuusernermut atatillugu assigiinngitsorujussuarmik qisuariaateqartarput. Meeqqat timikkut, tarnikkut, misigissutsikkut imaluunniit pissusilersuutitigut qisuariaateqarsinnaasarput. Imminut mattussinnaasarput imaluunniit avatangiisiminnut qisuariaateqarsinnaasarlutik. Meeqqat ilai imminnut ajoquserniarsinnaasarput, ilai qanigisaminnut avatangiisiminnullu, ataasiakkaat qisuarianngingajattarput. Inummiit inummut assigiinngillat. Kisianni meeqqap pissutsini nalinginnaanngitsuni nalinginnaasumik qisuariarnera oqaatigineqarsinnaavoq. Eqqumaffigisassarpulli unaavoq, meeqqap tassanngaannartumik pissusilersuutaata allanngornera imaluunniit nakuuserfigitinneranut ersiuteqarnersoq. Assersuutaasinnaapput meeraq tilluusaqarpat, niaqorluppat imaluunniit naarluppat, anniarpat imaluunniit neriumanngippat; meeraq toqqissisimanngippat ( ass. inunnut aalajangersimasunut imaluunniit pisuni aalajangersimasuni) ernumappat, aliasuppat imaluunniit avissaarnissamut annilaangassuteqarpat; meeraq imminut allanulluunniit ajoqusiiniarpat, meeraq ukkassisinnaanerminik ajornakusoortitsippat misigissutsiminillu aqutsisinnaanngippat taava meeqqap inuunerani susoqarnersoq eqqumaffiginerussavarput. Meeqqap inuunerani allanittaaq pisoqartillugu ersiutit tamakku takkussinnaasarput.
Meeqqap nakuuserfigineqartarneranut pasitsaassaqaruit imaluunniit ilisimannikkuit kommune tamatuminnga nalunaaruteqarfigissavat ([email protected]), kiisalu tamanna politiinut nalunaarutigalugu oqarasuaammut: 701448.

Børn tager skade af vold

Børn der lever i et hjem med vold, mærker og observere at der er vold i hjemmet, uanset om de er direkte eller indirekte påvirket af det. Børn aflæser hurtigt de voksnes kropssprog, stemmeleje, stressniveau og blikke. Og vi ved i dag, at være vidne til vold er ligeså skadeligt som selv, at blive udsat for fysiske vold.
Konsekvenserne af vold hænger sammen med flere forhold. Hvilken form for vold der er tale om, hvor hyppig og voldsom har den været. Hvem har begået volden? Hvilke ressourcer har barnet med sig? Hvad er barnets alder? Barnet modenhed og modstandskraft? Hvordan er volden taklet fra de voksne omsorgsgiveres side?
Børn reagerer meget forskelligt på vold i relationer. Børn kan reagere fysisk, psykisk, følelsesmæssigt eller adfærdsmæssigt. De kan lukke sig inde i sig selv eller reagerer ud mod sine omgivelser. Nogle børn gør skade på sig selv, andre på sine relationer og omgivelser, enkelte reagerer næsten ikke. Det er meget individuelt. Men det man kan sige er, at barnet reagerer normalt på unormale omstændigheder. Og det vi kan være opmærksomme på er, om barnet pludselig ændre adfærd eller viser tegn på at være voldsudsat. Dette kan eksempelvis være hvis barnet har blå mærker, ondt i hovedet eller maven, har smerter eller spiser ikke; virker barnet utryg (fx ved bestemte personer eller situationer), ængstelig, trist eller har separationsangst; gør barnet skade på sig selv eller andre, har barnet svært ved at koncentrere sig og har barnet svært ved at styre sine følelser, så skal vi være ekstra opmærksomme på hvad som sker i barnets liv. Disse symptomer kan også opstå når der sker andre ting i barnets liv.
Har du mistanke om eller kendskab til, at et barn bliver udsat for vold, skal du underrette kommunen herom ([email protected]), samt anmelde dette til politiet (tlf.: 701448).

05/01/2026

Persuttaaneq aamma inooqatigiinnermi kingornussat
Inooqatigiinnermi kingornussani eqqartorneqarput meeqqat meeraanerminnit inersimasunngornissartik tikillugu angajoqqaaminnit sunnerneqartarnerat (isumassuisunit). Inooqatigiinnermi kingornussaq pitsaasuusinnaavoq aamma ajortuusinnaavoq. Inooqatigiinnermi kingornussat pitsaasut tassaasinnaapput piginnaasat aamma ilinniagaqarneq, naleqartitat, sunniuteqarneq, inuiaqatigiinni pitsaasumik inissisimaneq. Inooqatigiinnermi kingornussat pitsaanngitsut tassaasinnaapput atornerluinermik ajornartorsiutit, suliffissaaleqineq aamma pinerlunneq. Inooqatigiinnermi kingornussaq illersuisuusinnaavoq kisianni aamma meeqqat kingusinnerusukkut inuunerannut aarlerinaataasinnaavoq.
Inooqatigiinnermi kingornussat pitsaanngitsut meeqqat inuunermik ingerlaneranni kipisissinnaavaat (kinguaariinni allannguisuunermikkut), aamma paarlattuanik meeqqat inooqatigiinnermi kingornussanik pitsaasunik atugassaqartitaagaluartut, inuunermik ingerlaneranni angisuunik ajornartorsiuteqarsinnaasarput.
Kisianni ullumikkut ilisimavarput meeraanerup nalaani ass. persuttaanermik, kannguttaatsuliornermik aamma atornerluinermik aqqusaagaqarsimagaanni inersimasutut inuunermi ilungersunartunik kinguneqarsinnaasoq.
Meeqqat angerlarsimaffimminni persuttaanermik misigisaqartartut sunnerneqartarput namminneq toqqaannartumik persuttarneqartarunik toqqaannanngitsumilluunniit misigisarunikku. Aammattaaq meeqqap persuttaanermut isiginnittuunera nammineq toqqaannartumik persuttarneqartutut assingusumik akornusiisarpoq. Aamma meeqqamut sumiginnaanerujussuartut misigineqartarpoq, angajoqqaami aappaata (imaluunniit marluullutik) angerlarsimaffimmi persuttaasoqarneranut illersuinnginnerat. Timikkut, tarnikkut misigissutsikkullu.
Meeqqat meeraanerminni angerlarsimaffimminni persuttaanermik misigisaqartartut kingusinnerusukkut inuusuttuunerminni imaluunniit inersimasuunerminni persuttaaffigineqarnissaminnut aarlerinartorsiortarput. Qanoq iliorluta meeqqat inooqatigiinnermi kingornuttakkamik pitsaanngitsumik inersimasunngornerminni nangitsinissaat pinngitsoortissavarput?
Pissutsit illersuutaasut assigiinngitsut piupput pissutsinik pitsaanngitsunik pitsaasunngortitsillutik mumisitsisinnaasunik.
Inooqatigiinnermi kingornuttagaq pitsaanngitsoq millisinneqarsinnaavoq meeqqap misigippagu, inuunermini minnerpaamik inuk ataaseq toqqissisimanermik, asanninnermik aamma meeqqamut tatiginninnermik ersersitsippat. Tamanna meeqqap naleqarnermik aamma inuunerup allaanerusinnaaneranik upperinninneranik misigititsissaaq.
Pissuseq alla tassaavoq ilaqutariit inooqatigiinnermi pitsaasunik peqqissunillu attaveqarnerat, imaluunniit taakkua pissarsiariumallugit ikiorneqarnerat. Attaveqarfiit tassaasinnaapput ikinngutit, ilaquttat, suleqatit imaluunniit sunngiffimmi sammisat, ilaqutariit ilikkagaat. Aammattaaq illersuutaasinnaavoq persuttarneqartartoq aamma persuttaasartup namminneq killissaminnik ilikkarnerat, misigissutsiminnik aaqqiisinnaanerat aamma imminnut naleqartinnermik nukittuumik pilersitsinerat. Tassungali piumasaqaataavoq, aallaqqaammut, aappariit persuttaanermik ingerlataqartut marluullutik namminneq imminnut annermik ilikkarnissaat. Ajornakusoorsinnaavoq, pissutsit pitsaanngitsut - ass. matusimaneq imaluunniit atornerluineq - allanngortinnissaat.
Siusissukkut ikiorneqarneq aamma ilaqutariit atugarliortut tapersersorneqarnerat, matumani angajoqqaatut atuuffiup nukittorsarneqarnera aamma persuttaanertaqanngitsumik peqqissumillu aappariinneq ilinniarneqassapput, taamaaliornikkut meeqqat pitsaanerusumik periarfissaqalissapput inooqatigiinnermi kingornussat pitsaanngitsut atugariunnaarnissaannut.
Meeqqat ilaat inersimasutut inuunerminni inooqatigiinnermi ajornartorsiutinik aqqusaagaqarnissaminnut aarlerinartorsiornerusinnaapput. Naak taamaakkaluartoq, meeqqat tamarmik periarfissaqassapput inersimasutut inuunermik peqqissumik pilersitsisinnaaqqullutik alliartornissaminnut!


Vold og social arv
Social arv beskriver den påvirkning børn får gennem deres forældre (omsorgsgivere) fra barndommen frem til de bliver voksne. Social arv kan både være positiv og negativ. Positiv social arv kan fx være evner og uddannelse, værdier, indflydelse og status. Negativ social arv kan være misbrugsproblematikker, arbejdsløshed og kriminalitet. Så social arv kan både virke beskyttede, men også skabe en risiko for børn senere i livet.
Børn kan bryde med den negative sociale arv gennem deres liv (mønsterbrydere), og omvendt kan børn der er positivt stillet i fht. social arv, ende med større problemer op igennem livet.
Men vi ved i dag at fx vold, overgreb og misbrugsproblematikker i barndommen kan give alvorlige konsekvenser for børn i voksenlivet.
Børn der lever i hjem med vold påvirkes uanset om de er direkte eller indirekte udsat for volden. Det er ligeså skadeligt for børn, at være vidne til vold, som det er at blive direkte udsat for den fysiske vold. Det kan også være et stort svigt for børn, hvis de oplever at den ene (eller begge) forældre ikke beskytter dem mod volden i hjemmet. Både fysisk, psykisk og følelsesmæssigt.
Børn der oplever vold i deres barndomshjem er i større risiko for at blive udsat for vold senere i ungdoms- og voksenlivet, samt i større risiko for selv at udsætte andre for vold. Hvordan undgår vi, at børn tager denne negative sociale arv med op i voksenlivet?
Der findes forskellige beskyttende forhold, som kan være med til at vende de negative forhold til noget positivt.
Den negative sociale arv mindskes hvis barnets oplever, at have mindst én person i sit liv, som udviser tryghed, kærlighed og tillid til barnet. Dette giver børn en følelse af, at have værd og tro på at livet kan være anderledes.
Et andet forhold er, at familien har nogle positive og sunde sociale relationer, eller får hjælp til at indgå i disse. Relationer kan være venner, familie, kollegaer eller fritidsaktiviteter, som familien får et kendskab til. Ligesådan er det en beskyttende faktor, at den voldsudsatte og voldsudøveren får lært at håndtere egne grænser, regulere sine følelser og bygger et stærkt selvværd. Dette kræver dog, som en start, at begge parter i det voldelige forhold, øger sin selvindsigt. Og det kan være svært, da de negative forhold – fx isolation eller misbrug – kan være svære at bryde ud af.
Tidlig hjælp og støtte til udsatte familier, hvor forældrerollen styrkes og et almindeligt voldsfrit og sundt forhold læres, kan give børnene en mulighed for bedre, at bryde med den negative sociale arv.
Nogle børn er i større risiko for at opleve sociale problemer i deres voksenliv. Men trods dette, skal alle børn skal have muligheden for, at vokse op og skabe sig et sundt voksenliv!

05/01/2026

Gaslighting tarnikkut uukapaatitsiniarnertut periusiuvoq, inuk inuup allap nammineq piviusutut isigisaanik nangaassuteqalersitsiniartarneranut tunngavoq. Taaguut isiginnaagassiamit filmimiillu Gaslight-imeersuuvoq, tassani angut aaqqissuussamik nuliani niaqulaartutut imminut isigitinniarsaralugu uukapaasiaraa, ilaatigut illumi qulleq sakkukillisarlugu, nuliatalu oqaatigigaangamiuk taamaannginnerartarlugu.

Piviusumik gaslighting qanigisat akornanni, suliffimmi imaluunniit inuiaqatigiit oqallinnerani pisinnaasarpoq. Nalinginnaasumik sallu atorlugu, piviusunik ilumuunnginneraanikkut, pisunik sangutitsinikkut aamma inuup misigissusaanik eqqaamasaanilluunniit nakkarsaanikkut pisarpoq. Piffissap ingerlanerani eqqugaasoq imminut tatiginini annaasarpaa aamma gaslighterisup piviusumik oqaluttuaanut isumalluuteqalertarluni. Taamaalilluni gaslightning tarnikkut persuttaanertut periusiuvoq amerlasuutigullu ersinngitsumik tarnikkut persuttaanermik periusaavoq eqqorneqartumut sivisoorsuarmik kinguneqarsinnaasoq.

Maani qimarnguimmi arnarpassuit gaslightningimit eqqorneqarsimasut takusarpagut - tassa tarnikkut persuttaanertut periuseq amerlasuutigut atorneqarnerani takujuminaassinnaasoq. Gaslighting tassaavoq inuup allap eqqaamasaanik, misigissusaanik silatussusaanillu qulartitsilerneq. Annikitsunnguamiit aallartissinnaavoq, piffissalli ingerlanerani ataqatigiissitsilluni aaqqissuussinera ersarinnerulertarpoq: “Taamatut oqarnikuunngisaannarpunga,” “Ingasaallugu qisuariarputit,” imaluunniit “Eqqaamasatit eqqunngilluinnarput.”

Paasitinneqaqattaartaruit misigisatit nalaatatillu eqqunngitsuusut misigisimasalersinnaavutit piviusuusoq annaajartulerit. Arlallit nalorniinnaavittutut misigilersarlutik nassuiaasarput - sunut tamanut utoqqatsilersarput, imminnut nangaalersittarlutik aamma imminut pinnani uukapaatitsiniaasoq upperinerulertarpaat.

Gaslighting pissaanermik atuinermik periusaavoq. Piaaraluni piaarinaniluunniit aqutsisuulernissamut atorneqartarpoq. Kinguneqartarpoq - tilluusaanngitsut, ilukkulli ikit, soorlu ersinngitsumik pisuusutut misigineq, kanngusunneq annilaanganerlu. Ajornerpaartarivaalu kisermaassisutut misigisimaneq.

Kisimiinngilatilli. Uani allatami ilisarnartoqarpat nalussanngilat illit kukkusuunnginnavit. Misigissutitit, eqqaamasatit ilinnullu piviusoq pisinnaatitaaffigaatit. Oqaloqateqarusukkuit maaniippugut - siumut nalileereernata, pinngitsaaliissutaanngilaq.

05/01/2026

Gaslighting er en form for psykisk manipulation, hvor en person forsøger at få en anden til at tvivle på sin egen opfattelse af virkeligheden. Begrebet stammer fra teaterstykket og filmen Gaslight, hvor en mand systematisk manipulerer sin kone til at tro, at hun er ved at blive sindssyg, blandt andet ved at skrue ned for lyset i huset og benægte det, når hun kommenterer det.

I praksis kan gaslighting ske i nære relationer, på arbejdspladsen eller i samfundsdebatten. Det sker typisk gennem løgne, benægtelse af fakta, fordrejning af hændelser og nedgørelse af personens følelser eller hukommelse. Over tid kan den udsatte miste selvtilliden og blive afhængig af gaslighterens version af virkeligheden. Det gør gaslighting til en alvorlig og ofte usynlig form for psykisk vold, der kan have langvarige konsekvenser for den, det går ud over.

Her på krisecentret møder vi mange kvinder, der har været udsat for gaslighting – en særlig form for psykisk vold, som ofte er svær at opdage, mens den står på. Gaslighting handler om at få et andet menneske til at tvivle på sin egen hukommelse, sine følelser og sin sunde fornuft. Det kan starte i det små, men over tid bliver mønsteret tydeligt: “Det har jeg aldrig sagt,” “Du overreagerer,” eller “Du husker helt forkert.”

Når du igen og igen får at vide, at det, du føler eller oplever, ikke er sandt, kan det begynde at føles som om, du er ved at miste grebet om virkeligheden. Mange beskriver det som en konstant usikkerhed – man begynder at undskylde for alt, tvivle på sig selv og stole mere på den, der manipulerer, end på sig selv.

Gaslighting er en magtstrategi. Den bruges bevidst eller ubevidst til at få kontrol. Den efterlader spor – ikke blå mærker, men indre sår som usynlig skyld, skam og angst. Og det værste er ofte følelsen af at stå alene med det.

Men du er ikke alene. Hvis noget i dette opslag føles genkendeligt, så vid, at det ikke er dig, der er forkert. Du har ret til dine følelser, dine minder og din virkelighed. Vi er her, hvis du har brug for nogen at tale med – uden fordømmelse, uden pres.

25/11/2025

(Kalaallisut kingorna saqqummiukkumaarparput)

Voldsspiral: 🌀
Voldsspiralen viser, hvordan volden påvirker den voldsudsatte over tid.

Den tydeliggør også, hvordan volden kan blive normaliseret og bagatelliseret af både den voldsudsatte og voldsudøveren, da volden langsomt bliver en del af deres hverdag, Voldsspiralen kan både bruges i den faglige forståelse af voldens dynamik og i samtalen med en voldsudsat.

Som fagperson skal du vide, at for en voldsudsat kan vejen ud af voldsspiralen tage, lige så langs tid som vejen ind.

Voldelige parforhold begynder ofte med stormende kærlighed. 💑

Mange voldsudsatte taler om en stormende forelskelse, hvor deres partner forguder, forkæler og idealiserer dem. 💎💍💖

Følelserne er store og intense, og den voldsudsatte kan føle sig særligt. 🌹👸👑
Følelsen af den store kærlighed er med til at gøre det svært at forlade den voldelige partner senere, fordi ” det var så godt engang”. 🥀🌈

Del gerne 😊

Adresse

Nuuk
3900

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Dudo Arnat Meeqqallu Qimarnguiat - Krisecenter sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del

Type