Folk & Sikkerhed Grønland

Folk & Sikkerhed Grønland Folk & Sikkerhed primære formål er at skabe fokus og debat og fremføre synspunkter på det beredskabs- forsvars- og sikkerhedspolitiske område.

www.folkogsikkerhed.dk Folk & Sikkerhed Grønland
Rasmus Lohse
Tlf.: +299 256555
Mail: [email protected]
----------------------------------------------------------------
Sekretariatet
Kontakt: Telefon 33 14 79 00
E-mail: [email protected]
Åbningstider:
Man – fre: 0800 – 1700 (Dansk Tid)
Adresse:
Folk & Sikkerhed
Klingseyvej 15B
2720 Vanløse

22/03/2026

Folk og Sikkerhed Grønland

Tusagassiuutinut nalunaarut

DR-mi saqqummiussaq Kalaallit Nuaanni illersornissamut piareersarneq pillugu

Folk og Sikkerhed Grønland-imi siulittaasutut inissisimaffinnit Qallunaat Kalaallit Nunaanni illersornissamut piareersarnialersimanerat DR-historiemi nutaarsiassaasoq, pitsaalluinnartutut isigaara. Danmarkip takutippaa ersarissumik piumassuseqarluartoqartoq kunngeqarfiup nunattalu illersorneqarnissaata tungaanut.

Paasissutisat ingerlaartut ilumuuinnersut qulakkeersinnaanngilara. Naalagaaffeqatigiinnerullu iluanni pissusissamisoortumik pisoqarnera takulluarsinnaavara, Kalaallit Nunaanni silllimaniarneq siunissaarlu akisussaaffitsigut avitseqatigiillutik tigummimmassuk.

Danmarkimili nunatsinnilu politikerit iliuusaata nersualaarneqarnissaat pingaaruteqarluarpoq. Iliuusaasa ilagivaat amerikarmiut nunatsinnut pinngitsaalisamik tigusinialeraluarnerat pinngitsoortinneqarmat.

Immikkullu qallunaat sakkutuui nunatsinnut aallartitaasimasut sulilu nunatsinniittut qujaffigerusuppakka, ilaqutaallu aamma ilanngullugit. Taakku kaammattuinerat iliuuseqarusunnernermullu piumassuseqarnerat uagutsinnut tamatsinnut toqqissisimatitsivoq.
Iliuuseq ataqqinninnermik akuersaarnermillu angisuumik pilersitsivoq, takutitsivorlu Danmarkip naalagaaffeqatigiiffimmut akisussaaffimmik tigummilluarnera ilumoorussineralu.

Upalungaarsimanerup sillimaniarnerullu tungaanut allanngornerujussuup iluani, iligiiusimasut unammillerneqarfianni ataatsimoornissap pingaaruteqarnerpaaffianniippoq. Naalagaaffeqatigiiffiup iluani ataatsimoorneq pingaartitanillu avitseqatigiinnermut tunngaviupput patajaatsumik inissisimanissaq siunissamilu periarfissagissaarnissamut – aammattaaq Kalaallit Nunaannut.

Pisunut isumasiuneq qitiutinnaveersaarlugu pingaaruteqartunut isiginninneq aaliangeqqassavarput, tassalu pingaaruteqartunut ukununnga: ataatsimoorluta sillimanissarput, suleqatigiinnerput immitsinnullu akisussaaffeqatigiinnerput.

Kaj Kleist
SIulittaasoq
Folk & Sikkerhed Grønland.

Pressemeddelelse
Vedrørende DR-historie om danske forsvarsforberedelser i Grønland

Som formand for Folk & Sikkerhed Grønland ser jeg den aktuelle DR-historie om det danske forsvars mulige forberedelser i Grønland som en overordnet positiv fortælling. Den peger på en klar vilje fra Danmarks side til at stå vagt om vores fælles kongerige og beskytte Grønland.

Jeg kan ikke bekræfte rigtigheden af de konkrete oplysninger i historien. Ikke desto mindre stemmer den godt overens med mit billede af et Rigsfællesskab, der i fællesskab tager ansvar for Grønlands sikkerhed og fremtid.

Det er samtidig vigtigt at anerkende den indsats, som de politiske ledere i både Danmark og Grønland har ydet. Denne indsats har bidraget til, at der fra amerikansk side er blevet taget afstand fra enhver tanke om at overtage Grønland med magt.

Jeg vil også rette en særlig tak til de danske soldater, der har været og fortsat er udsendt til Grønland, samt til deres familier. Deres opbakning og vilje til at tjene er afgørende for vores fælles tryghed.

Det er en indsats, der fortjener stor respekt og anerkendelse, og som tydeligt viser, at Danmark tager sit ansvar for hele rigsfællesskabet alvorligt.

I en tid, hvor den sikkerhedspolitiske situation er i forandring, og hvor tidligere alliancer udfordres, er det vigtigere end nogensinde, at vi står sammen. Sammenholdet i rigsfællesskabet og de værdier, vi deler, er grundlaget for både stabilitet og fremtidige muligheder – også for Grønland.

Frem for at fokusere på spekulationer om forløb og detaljer bør vi derfor fastholde blikket på det væsentlige: vores fælles sikkerhed, vores samarbejde og vores ansvar for hinanden.

Kaj Kleist
Formand
Folk & Sikkerhed Grønland

03/03/2026

Pitufik Space Base i Grønland huser 100-150 amerikanske soldater. Basen er strategisk vigtig for missilforsvar og rumbaserede sensorer, med stigende betydning.

25/02/2026

Nordvestgrønland er enormt.

Militær tilstedeværelse er periodisk.
Satellitter og radarer dækker meget – men ikke alt.
Noget opdages sent. Noget opdages slet ikke.

Det er baggrunden for Folk & Sikkerheds forslag om en lokal TAPPIK-ordning – ”skarpe øjne” i terrænet.

Ikke en ny enhed men kontraktbaserede fangere og fiskere,
der rapporterer usædvanlige observationer til myndighederne.

En idé, der også finder genklang i Grønland.

Kaj Kleist, Formand for Folk & Sikkerhed i Grønland siger:

”Jeg synes, det er en af de gode ting, hvor befolkningen vil være med til at observere og se, om der er nogle bevægelser i naturen, som almindelige radarer eller det, der er oppe i rummet, ikke kan se – men som fiskere og fangere observerer en gang imellem"

Kaj Kleist – der er mangeårig politiker og embedsmand i Grønland – peger på netop det hul, forslaget forsøger at adressere.

Forslaget er ikke vedtaget.
Der er endnu ingen selvstændig ranger-enhed.

Men debatten om lokal inddragelse i suverænitetshævdelsen er i gang.

Spørgsmålet er nu:
Hvordan kobles lokal legitimitet
med national sikkerhed?

19/02/2026
19/02/2026

Se hele programmet via link i kommentarer.

Beredskab i Nuuk
Hvordan ser beredskab ud, når det ikke er teori – men hverdag?

I dette afsnit af Delta Kilo tager Teddy Gerberg til Nuuk og møder tre grønlændere, der fortæller, hvordan robusthed og fællesskab fungerer i praksis.

Sammen med Torben Ørting Jørgensen, formand for Folk & Sikkerhed, perspektiverer programmet, hvad vi i Danmark – især i den sydlige del af landet – kan lære af den grønlandske måde at tænke beredskab på.

Et program om fællesskab, forberedelse og tryghed – dér hvor kriser mærkes først.

Se programmet på DK4: fra torsdag d. 19 februar kl 19.30 eller senere på youtube.

28/01/2026

USA, Grønland og Danmarks egne valg

I bagkanten af den spændte sikkerhedspolitiske situation mellem USA og Europa – og udmeldinger fra Donald Trump – er der én ting, vi ikke må miste fokus på:
Danmarks egne prioriteringer i Arktis og Grønland.
I studiet diskuterer Aaja Chemnitz, medlem af Folketinget, og Torben Ørting Jørgensen de militære og politiske konsekvenser af nye kapaciteter i Grønland – med særligt fokus på Østgrønland, GIUK-gabet og Delaftale II.
Der tales meget om anskaffelsen af P-8 maritime patruljefly – et overvågningsfly bygget på et civilt Boeing-flystel, som Danmark ser ud til at ville købe to af.
Men netop denne type fly rejser centrale spørgsmål.
USA har selv opgivet et tilsvarende radarovervågningsprojekt med henvisning til, at flyet vurderes for sårbart på den moderne kampplads.
P-8 forudsætter luftherrredømme.
Det er ikke et problem i fredstid – men i en skarp konflikt bliver ubevæbnede overvågningsfly uden beskyttelse en betydelig sårbarhed.
Samtidig rejser Delaftale II et afgørende spørgsmål:
Hvordan sikrer vi, at nye militære kapaciteter ikke kun bliver noget NATO eller Danmark “kommer med”, men også forankres politisk, institutionelt og samfundsmæssigt i Grønland?
Og hvad med GIUK-gabet – Grønland, Island og Færøerne – hvor både russiske og amerikanske ubåde opererer?
Området er en strategisk adgangsvej til Europa, og situationsforståelse her er afgørende for dansk og europæisk sikkerhed.
Spørgsmålet er derfor ikke kun, hvad vi køber.
Men om kapaciteterne giver mening i både fred, krise og krig – og hvem de i sidste ende er til for.
Se indslaget – og deltag i debatten.

24/01/2026

Så er den længe ventede US National Defense Strategy på gaden. Den skulle have været afleveret i august sidste år, men blev formentlig forsinket af udarbejdelsen af præsidentens National Security Strategy, som NDS naturligvis skal understøtte.

NDS forekommer umiddelbart som en tynd kop the. Europa skal i langt højere grad tage vare på sig selv, hvilket ikke kommer som en overraskelse, men så skal Europa i øvrigt ikke blande sig andre steder. Grønland er nævnt, men uden territoriale krav. Grønland skal holdes rent for russisk og kinesisk indflydelse. NATO består fortsat, men med et mindre amerikansk engagement.

Der tales om Golden Dome og byrdedeling mellem USA og Allierede, men det budskab kommer heller ikke som en overraskelse.

NDS er hurtigt læst og findes her.

12/01/2026

Folk og Sikkerhed har i samarbejde med UNICEF Grønland udarbejdet to pjecer, der nu udgives i Grønland. De omhandler hvordan man tager en vanskelig samtale med sine børn i krisetid. Pjecerne husstandsomdeles i Grønland.

10/01/2026

Når Grønland siger nej, skal Danmark sige det samme

Formanden for Folk og Sikkerhed, Torben Ørting Jørgensen, sender en klar opfordring til Danmarks politikere:
Når Inatsisartut står samlet og afviser udenlandsk indblanding i Grønlands fremtid, skal Danmark stå lige så samlet.
Arktisk sikkerhed bygger på respekt, selvbestemmelse og diplomati – ikke stormagtsretorik.
Det kræver tydelig politisk opbakning fra København

Der skrive og tales meget om Trump og Grønland i øjeblikket. Der er næppe udsigt til, at Trump selv bliver overbevist om...
05/01/2026

Der skrive og tales meget om Trump og Grønland i øjeblikket. Der er næppe udsigt til, at Trump selv bliver overbevist om, at han er på den forkerte kurs. Den amerikanske administrations kurs kan formentlig alene korrigeres, hvis det går op for Trump at han ikke har sin befolkning med sig.
Foreningen Folk & Sikkerhed har udarbejdet et kort papir på engelsk, der gør det klart, at USA i relation til amerikansk sikkerhed sparker på en åben dør. Med Aftalen om Forsvaret af Grønland mellem USA og Kongeriget Danmark (senere tiltrådt af af regeringen i Grønland) har USA alle muligheder for at varetage sine sikkerhedsmæssige interesser i Grønland indenfor rammerne af denne aftale.
Læs dokumentet og endnu vigtigere del det med jeres amerikanske netværk, så den almindelige amerikanske borger kan blive oplyst om, at det ikke er sikkerhedsmæssige hensyn, der ligger til grund for Trumpadministrationen ønske om at annektere Grønland.

10/12/2025

Så er FE’s nye trusselsvurdering Udsyn 2025 på gaden. Som flere medier allerede har omtalt, konstaterer FE, at “USA nu bruger sin økonomiske og teknologiske styrke som et magtmiddel – også over for allierede og partnere.”

Det er et markant nybrud i den sikkerhedspolitiske situation, som vi fremover må forholde os til. Og i den sammenhæng nytter det hverken at vride hænder eller skrue op for retorikken. Tværtimod. Nu handler det om, at vi i Europa bider tænderne sammen og styrker vores fælles indsats – både i NATO og i EU.

Vi skal smøge ærmerne op og accelerere udviklingen, militært såvel som industrielt, så vi langt bedre kan tage vare på vores egen sikkerhed og holde Rusland i skak. Det er heldigvis en opgave, vi kan løfte, hvis vi vil. Tiden kalder på europæiske løsninger – ikke national enegang.

For Danmarks vedkommende er der en særlig opmærksomhed omkring Grønland og rigsfællesskabet. Det blev tydeligt allerede med Det Hvide Hus’ offentliggørelse af National Security Strategy 2025. Vi får yderligere indsigt, når Pentagon udgiver den tilhørende National Defense Strategy 2025, hvor Grønlands strategiske betydning for USA’s forsvar med stor sandsynlighed bliver udfoldet.
Pituffik-basen (tidligere Thule) får formentlig en endnu større rolle i blandt andet “Golden Dome”-projektet, der skal beskytte USA mod angreb, og i brugen af landingsbaner til både offensive og defensive operationer.

Det må også forventes, at USA vil ønske øget beskyttelse af selve Pituffik – eksempelvis gennem placering af Patriot-missiler – og måske fremsætte ønsker om nye faciliteter på Grønlands østkyst for at styrke varsling og evnen til at håndtere hypersoniske missiler.

Udsyn 2025 kan læses her – på dansk, grønlandsk og færøsk.
https://www.fe-ddis.dk/.../fe/dokumenter/2025/-udsyn-25-.pdf
https://www.fe-ddis.dk/.../2025/-isikkivik-25-grl-.pdf
https://www.fe-ddis.dk/.../2025/-isikkivik-25-grl-.pdf

Adresse

Nuuk
3900

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Folk & Sikkerhed Grønland sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del