Venstre i Guldborgsund

Venstre i Guldborgsund Venstre i Guldborgsund er partiet Venstres lokale forening i Guldborgsund Kommune. Det enkelte menneske har også pligt til ansvar for sit eget liv.

Det liberale menneskesyn bygger på, at ethvert menneske har ret til ansvar for sit eget liv. Forudsætningen for et godt samfund er, at hver enkelt føler et personligt ansvar for at yde en indsats og bidrage til fællesskabet.

26/03/2026

Tak - bare tak 🫶 At være folketingskandidat er en øvelse i at knokle hårdt og at være mental robust for sikke meget arbejde og mange følelser den seneste måned og det sidste døgn 💙

På den ene siden er jeg SÅ stolt og så glad. Jeg har fået 3.796 personlige stemmer (5.994 med listestemmer). Jeg er gået markant frem, selvom Venstre er gået tilbage. Jeg havde et mål, som jeg ikke turde sige højt før valgkampen. Jeg ville være nummer 3 hos Venstre i Sjællands Storkreds. Jeg vidste, at det var overambitiøst og betød, at jeg skulle få flere stemmer end to dygtige og siddende folketingsmedlemmer. Men mit overambitiøse mål blev opnået!

Jeg er blevet nummer tre hos Venstre på Sjælland kun overgået af Morten Dahlin og Jacob Jensen, der begge er siddende ministre.

For mig vidner det om, at det kan lade sig gøre. At der faktisk er stemmer i at møde folk med et smil fremfor at splitte. At der er stemmer i at søge nuancen både mellem land/by og natur/landbrug. Denne kampagne har været en positiv energiudladning og en kæmpe holdindsats. Og jeg føler mig så heldig og taknemmelig.

På den anden side så er jeg også noget mut og mat til aften. For Venstre gik tilbage og fik kun to mandater i Sjællands Storkreds. Jeg er dermed 1. suppleant til Folketinget men ikke valgt. For mig er politik mere end en spontan indskydelse. Det er noget som jeg, hele min familie og hele mit hold har kæmpet for i årevis. Og det er hårdt at se, at vi ikke kan veksle vores virkelig flotte stemmetal til indflydelse og forbedring.

Nå. Nu vil jeg puste ud. Kysse mine børn. Passe mit arbejde og fortsætte kampen for kvinders sundhed, og at skal kende fornavnet på egen læge i Region Østdanmark.

Tak til alle jer, der har stemt, smilt, heppet og hjulpet. Jeg er jer evigt taknemmelig. ❤️

Iben

Venstre Guldborgsund ønsker alle en god valgdag 🇩🇰. Samtidig ønsker vi vores folketingskandidat Iben Krog held og lykke ...
24/03/2026

Venstre Guldborgsund ønsker alle en god valgdag 🇩🇰.

Samtidig ønsker vi vores folketingskandidat Iben Krog held og lykke med valget 💙.

Sæt X ved IBEN KROG VENSTRE Det er vigtigt at Lolland-Falster får direkte forbindelse til Christiansborg. Med Iben får v...
21/03/2026

Sæt X ved IBEN KROG VENSTRE

Det er vigtigt at Lolland-Falster får direkte forbindelse til Christiansborg. Med Iben får vi en engageret person, der har kæmpet Lolland-Falsters sag lige siden hun blev vores kandidat til folketinget.

Venstres forslag vi på skoleområdet vil betyde øgede midler og frihed til den enkelte skole, og ikke Socialdemokratiets topstyrede model. Vi slipper også for formueskatten, som vil sende mange af vores arbejdspladser ud af landet.

Jeg anbefaler varmt at man sætter sit X ved IBEN KROG.

Med venlig hilsen
Niels Larsen tidl. Borgmester i Nørre Alslev

15/03/2026
06/03/2026

KÆRE SUPERMARKEDER - HVOR GÅR JEG HEN MED DEMOKRATIET?

Lad mig starte med at slå fast: Jeg har mødt allerflest åbne døre, smil og imødekommenhed i valgkampen. Tak til jer ❤️

For mig handler valgkampe om at møde mennesker. At få borgers inputs til, hvordan vi gør hverdagen bedre. At vise at demokratiet er for alle.

Derfor gør jeg mig umage om at være der, hvor folk er. Jeg stiller op i Sjællands Storkreds, og her står vi altså ikke i kø foran bageren eller sidder på udendørsrestauranter i 5 grader.

Her er det bedst at møde mennesker foran supermarkederne.

Jeg spørger altid om lov før, at jeg stiller mig foran et supermarked for at dele flyers ud og tale med borgere. Men under denne valgkamp har jeg MANGE GANGE fået et nej til at stå foran forskellige supermarkeder.

Som en medarbejder sagde: “Vi skal altså ikke have noget politik her”.

Men kære supermarkeder. Demokratiet findes. Politik er ikke bare noget, som andre må klare. Det er noget, som vi klarer i fællesskab gennem mødet mellem kandidater og helt almindelige mennesker på vej ind for at købe en liter mælk.

Så her en lille bøn til jer supermarkeder: Engager jer i demokratiet. Læg areal til samtalen. Og tag imod os kandidater med et smil. Vi skræmmer ikke kunderne væk. Vi er faktisk bare i gang med en samtale menneske til menneske 💙🙏

Adresse

Øster Ulslev

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Venstre i Guldborgsund sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Venstre i Guldborgsund:

Del