13/05/2026
Faneindvielse ved Den Kongelige Livgarde på Garderkasernen i Høvelte
H.M. Kong Frederik 10. har i dag indviet og tildelt Den Kongelige Livgarde en ny regimentsfane med Kongens navnetræk.
Traditionen tro, slog H.M. Kongen det først søm – ”kongesømmet” – i.
Henrik Berg, Generalløjtnant, Chef for Forsvarsstaben og Viceforsvarschef og Peter Harling Boysen, Generalmajor, Chef for Hærkommandoen deltog i selve indvielsen.
H.M. Kongen overrakte herefter fanen til Chef Livgarde, Oberst Mads Rahbek, som under afsigelse af faneeden overrakte den videre til Chefsergent Carsten Mantler.
Fanen blev herefter ført til Vagtkompagniets højre fløj.
Traditionen tro holdt Chef Livgarde tale for den gamle fane. Chef Livgarde nævnte bl.a. følgende:
”Her foran mig står Livgardens gamle fane, som blev tildelt Den Kongelige Livgarde af H.M Dronning Magrethe 2. den 30. juni 1974.
Fanen har gjort tjeneste for Livgarden i næsten 52 år. Det betyder, at fanen har tjent under 9 regimentschefer, og da vi har fanefremstilling for alle gardere, betyder det også, at denne fane er blevet fremstillet for omkring 50.000 gardere, senest den. 26. marts i år, hvor fanen blev fremstillet for Hold december 2025.
I hele sit lange liv har fanen deltaget i mange festlige og flotte arrangementer, herunder modtagelse af godt 60 udenlandske statsoverhoveder i forbindelse med statsbesøg, kongelige bryllupper og kongelige begravelser, kranselægninger i Kastellet samt Livgardens egne årsdagsparader og 350-års jubilæet i 2008.
Der har desværre også været mange tunge og alvorlige opgaver for vores gamle fane.
Den har deltaget i lufthavne ved hjemtagningen af kisterne med vores 17 faldne soldater og den har deltaget ved begravelser og bisættelser af vores faldne soldater.”
Livgardens gamle regimentsfane vil blive overdraget til Nationalmuseet.
Foto: René Niclas Wendt, Den Kongelige Livgarde og GD Østergaard, GD Nguyen og GD Vinther, PIO-hjælpere.