Fonden Nordjysk Børne -Ungecenter

Fonden Nordjysk Børne -Ungecenter NBU tilstræber sig på at yde kvalificeret socialpædagogisk indsats til udsatte børn og unge Etableringen af Fonden var ikke helt uden bump på vejen.

Lidt historie om os i NBU-familien
Sådan startede det……
Efter nogle turbulente måneder omkring årsskiftet 2010/11 stod en god håndfuld børn og unge umiddelbart uden tag over hovedet, grundet lukning af deres hjem/opholdssted. Vi kunne ikke udholde tanken om, at disse sårbare unge, med brug for stabilitet og forudsigelighed skulle rives op med rode og flyttes og dermed skilles fra deres ”familie”.

Det var med denne baggrund og i efterdønningerne af disse kedelige hændelser, at Fonden Nordjysk Børne-Ungecenter blev stiftet i maj 2011. Ikke mindst da hele organiseringen, medarbejderne, samarbejdspartnere, kulturer, aftaler og økonomiske rammer hurtigt skulle på plads. Dette var tiltag, der ikke bare løste sig hen over natten. Vi arbejdede i døgndrift , og mødte stor velvillighed, for så at komme nogenlunde i mål i forsommeren 2011. Sideløbende skulle der i den daglige praksis i husene skabes et kvalitativt produkt, så alle med tilknytning til Fonden mærkede mindst muligt til de store ændringer som skete omkring dem. Den vigtigste opgave var dog at sikre, at vores børn og unge mærkede mindst muligt til de organisatoriske ændringer. Ved stiftelsen var ledelsen og fondsbestyrelsen enige om at etablere et rent pigehus ” Fredensdal” som vi fra tidligere havde erfaring med gav god mening. Der var ligeledes enighed om et mixet opholdssted med både pige og drenge,” Tranum Enge”. Vi ønskede ligeledes at have et ” voksent bosted” og startede ud med et hus for de 16- 18 årige, men fandt hurtigt ud af at opgaven løstes bedre ved at have et § 107 tilbud. Det første år var huset hjemmehørende i Fjerritslev, senere flyttede det til hovedkvarteret på Aalborgvej i Halvrimmen. Vi valgte at kalde det ” Bostedet Hanbohus”. I 2013 fik vi mulighed for at etablere et rent søskendehus, ”Bella Vista” med fire børn. Projektet eksisterer stadig, og giver stadig rigtig god mening, da børnene er godt integreret i nærmiljøet og i positiv udvikling. Samme år valgte vi at nedlægge vores interne skole og i stedet etablere en STU, da vi syntes, at tiden var løbet fra den oprindelige ”Intern" skoletanke. STU'en ”NBU-Skolen”, er siden flyttet fra hovedkvarteret, til sit eget selvstændige hus - tæt ved administrationen. Sideløbende har Fonden gennem årene etableret og afviklet forskellige enkeltmandsprojekter. I dag har vi 3 projekter kørende med unge voksne ml. 18 år og 25 år (§85 & §107)
I dag rummer hovedbygningen i Halvrimmen vores voksen- tilbud med 8 selvstændige lejligheder. Derudover har vi i bygningen ADM med kontorer og mødelokaler. Mange af de gode ting fra tidligere har vi videreført – heriblandt vores pædagogiske tilgang med KRAP. Fonden har en god aftale/ overenskomst med Socialpædagogernes Forbund. Der er et velfungerende arbejdsmiljøudvalg. Vi har et dynamisk socialfagligt udvalg- og har i den forbindelse ansat en socialfaglig leder, som samler trådene og har det pædagogiske overblik. For at have fokus på misbrugsdelen har vi ansat vores egen misbrugskonsulent, samtidig med vi har fået uddannet tre medarbejdere i HAP. Desuden er vi aktive i diverse netværksrelaterede fagudvalg indenfor vores område. I dag står vi som en velkonsolideret fond med ca. 40 engagerede og kompetente medarbejdere. Der er primært ansat uddannet pædagogisk personale, men også andre faggrupper er repræsenteret , bl.a. for at børn og unge kan mærke diversiteten. I vores værdisæt tror vi på, at det skal give mening at være hos os. Her er børn, unge og voksne på gennemrejse, og mens vi har chancen, gør vi os umage. Vi ønsker at sende vores unge godt og trygt ud i et selvstændigt og forhåbentlig godt voksenliv, med masser af positive ting i bagagen.

🎓💙 En helt særlig tid… 💙🎓Lige nu er det den tid på året, hvor studenterhuer springer frem, flagene vajer, familier fejre...
25/06/2026

🎓💙 En helt særlig tid… 💙🎓

Lige nu er det den tid på året, hvor studenterhuer springer frem, flagene vajer, familier fejrer, og unge mennesker tager de første skridt ind i et nyt kapitel af livet.

For Nikka er denne sommer noget ganske særligt.

Du har netop fået din studenterhue – en milepæl, der fortjener et stort og hjerteligt TILLYKKE 🥂🎓🌺

Samtidig markerer sommeren også afslutningen på din tid på Bella Vista.

Efter en vigtig periode i sit liv flytter Nikka hen over sommeren videre til Hanbohus,🏡hvor et nyt kapitel venter.🤗

Det er altid lidt vemodigt at sige farvel til et ungt menneske, som har været en del af hverdagen. Relationer betyder noget, og derfor er afskeder aldrig “bare” afskeder. De er også et bevis på, at livet bevæger sig videre. Vi ved vi kun har jer til låns for en tid, men det er stadig svært at sende jer videre🤗🦋

På Bella Vista er vi stolte og taknemmelige over at have fået lov til at være en del af din rejse Nikka. Vi har fulgt dig gennem både store og små øjeblikke, og nu glæder vi os til at følge med – denne gang lidt fra sidelinjen – mens du nyder den velfortjente studentertid og tager hul på livet som ung voksen.

Vi ønsker dig alt det bedste Nikka 🤗
Stort tillykke med huen 👩🏼‍🎓– og held og lykke med dit næste kapitel. 🌸🦋

🌞🏆 SOMMERFEST 2026 – EN DAG FYLDT MED FÆLLESSKAB, SMIL OG GOD STEMNING 🏆🌞Traditionen tro samlede vi alle afdelinger i NB...
23/06/2026

🌞🏆 SOMMERFEST 2026 – EN DAG FYLDT MED FÆLLESSKAB, SMIL OG GOD STEMNING 🏆🌞

Traditionen tro samlede vi alle afdelinger i NBU til årets sommerfest – og sikke en dag det blev! 💛

Der blev dystet, grinet og heppet på tværs af afdelingerne, da børn, unge, voksne og medarbejdere mødtes til en eftermiddag fyldt med fællesskab og sjove konkurrencer.
Vi dystede i👇

🥚 Æggeløb med både koncentration og kreative løbestile🤪
🏐 Volleyturnering med masser af kampgejst💪
🎶 Bellas hjemmelavet Musikquiz, hvor både hukommelse og sangstemmer blev sat på prøve😅

Årets store vinder blev 🏆 Hanbohus, som løb med det “eftertragtede” trofæ – en “smuk” NBU vase, der efter sigende allerede har fået en æresplads på hylden. Vi har også hørt rygter om, at den dagligt minder alle om, hvor imponerende seje kagebagere de er! 🍰😄

En særlig tak skal lyde til vores tidligere alt-mulig-mand Robin, som endnu en gang lod sig lokke tilbage og stod for en fantastisk helstegt gris. 🐷🔥 Det satte prikken over i’et på en dag fyldt med hygge, grin og gode oplevelser.

Dage som disse minder os om, hvor meget fællesskab betyder. På tværs af alder, afdelinger og interesser skaber vi oplevelser, relationer og minder sammen – og det er noget af det, vi værdsætter allermest i NBU. 💙

Tak til alle, der deltog, heppede, bagte, grinede og var med til at gøre dagen helt særlig.

📸 Her er et lille glimt fra årets sommerfest.

☀️🏐🥚🎶🍰🏆

🔨🚚✨ DER SKER TING OG SAGER I NBU ✨🚚🔨Hvis nogen synes, der har været lidt ekstra aktivitet på Aalborgvej den sidste tid… ...
08/05/2026

🔨🚚✨ DER SKER TING OG SAGER I NBU ✨🚚🔨

Hvis nogen synes, der har været lidt ekstra aktivitet på Aalborgvej den sidste tid… så har I helt ret 😄🏡

I denne uge har vi nemlig rykket rundt, båret kasser, spist frokost på mærkelige steder og forsøgt at huske, hvilken flyttekasse der indeholdt f.eks printeren 📦☕😅🤪

Administration er flyttet over i det, mange kender som “Alice’s hus” – og vi glæder os helt vildt til at byde både børn, unge og voksne velkommen til housewarming på vores nye lokation på Aalborgvej 35 🏡 (Susanne lover der kommer info senere) 😅

Nogle har været kæmpe flyttehelte 💪
Andre har stået for den vigtige disciplin “smugkig og kvalitetskontrol” 👀😂
Begge dele har været yderst nødvendige!

Samtidig er vi i fuld gang med at udvide Hanbohus. Det betyder flere fællesrum, bedre rammer for fællesskab, udvikling og nærvær – og plads til i alt 10 unge og unge voksne 🙌

Hos NBU arbejder vi hele tiden på at skabe trygge, udviklende og hjemlige rammer, hvor relationer, trivsel og fællesskab er i centrum. De fysiske omgivelser betyder noget – og vi glæder os til at skabe endnu flere gode stunder i de nye rammer ❤️

Vi glæder os til at tage imod jer alle sammen – både dem der allerede føler sig hjemme, og dem der endnu ikke har smugkigget 😉

Efter et par vilde dage medlige rigeligt spændende vejr,💨 håber vi nu at foråret for alvor snart får fat.  🌼🐣I dag har v...
06/04/2026

Efter et par vilde dage med
lige rigeligt spændende vejr,💨 håber vi nu at foråret for alvor snart får fat. 🌼🐣

I dag har vi rundet påsken af med årets sidste påskefrokost – og sikke en hyggelig dag det har været! 🐣Bordene har været fyldt med god mad, grin og nærvær, og stemningen har været lige præcis, som den skal være 💛

Rundt omkring i afdelingerne er der også blevet spejdet efter påskeharen… og mon ikke den har været forbi med lidt overraskelser hist og her? 🐰🥚

Tak for en dejlig påske fyldt med fællesskab, smil og små øjeblikke, der gør hverdagen særlig ✨🐣

01/04/2026

🚨 NYT FAGLIGT TILTAG hos NBU🚨

Som led i at styrke relationer og skabe en tryg og genkendelig start på dagen, indfører vi fra næste måned en fælles pædagogisk praksis og vi starter ved vores morgenrutiner.

Alle medarbejdere skal fremover starte dagen med den samme faste morgensætning til de unge:

👉 “Godmorgen – i dag øver vi os i at have en nogenlunde dag, og alle spiser massere af grøntsager til morgenmad bare rolig, man må godt drysse m mørk chokolade.”

Derudover arbejdes der med:
🔹 Øjenkontakt i minimum 2 sekunder (men uden at virke intens)
🔹 En anerkendende nikning (maks. 1-2 nik pr. ung)
🔹 Undgå brug af “kom nu” før kl. 10.00

Formålet er at skabe en rolig, ensartet og let humoristisk start på dagen – både for unge og voksne 🌱

Vi glæder os til at implementere – og håber, at alle kan holde sig til maks. 2 nik 🤝

Adresse

Aalborgvej 31
Brovst
9460

Telefon

+4598232970

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Fonden Nordjysk Børne -Ungecenter sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Fonden Nordjysk Børne -Ungecenter:

Del