10/06/2026
Sikke nogle skønne og fantastiske dage vi har startet denne uge med 🎉
Mandag åbnede dørene til årets fjerde OrkesterMesterFest i DR Koncerthuset, hvor 500 dygtige børn spillede op til fest og fællesskab med DR Symfoniorkester.
Tirsdag startede dagen klokken 10 i DR's Studie 2 med kaffe og croissanter. Her bød vi velkommen til vores første BRUS Vidensdelingsdag med en række interessante inspirationsoplæg og en berigende workshop med rigtig spændende pointer om vækstmiljøer i den klassiske musik fra vores deltagere.
Knap var vi færdige i DR Koncerthusets kælder, før årets sidste OrkesterMesterFest løb af stablen i Koncertsalen med en åbningstale fra kulturminister Zenia Stampe. 300 børn afsluttede dette års fem OrkesterMesterFester - og vi gik glade, berigede og syngende hjem fra arbejde.
Nu skal vi bruge den næste tid inden sommerferien på at kigge frem mod næste skoleår. Det første halve år byder blandt andet på opstart af aktiviteter i MÆRKBAR, vores kulturkonference og et besøg på Kulturmødet Mors med Rabalder.
Tak til alle, der har mødt op i DR's flotte lokale hen over de sidste to dage, og tak til TV Avisen, P4 og P2 for at give os og OrkesterMester lidt opmærksomhed i bedste sendetid.