Det Konservative Folkeparti

Det Konservative Folkeparti Borgerlige stemmer, der arbejder

19/06/2026

Arveafgiften skal ikke fordobles.

Den skal afskaffes. Enig?👍

18/06/2026

I dag var Rune Kristensen og Sofie Therese Svendsen, for første gang på Folketingets talerstol.

Her var de blandt andet med til at behandle forslaget om at afskaffe chokolade-, sukkervare- og kaffeafgiften. Afskaffelsen var en del af sidste års finansaftale, men regeringen har valgt at løbe fra aftalen og fastholde afgifterne. Det er en fejl. Vi bør afskaffe afgifterne, så vi får mindre bureaukrati og færre unødvendige afgifter for både danskere og virksomheder.

Samtidig behandlede de forslaget om et styrket kørselsfradrag, der skal give en håndsrækning til familier, pendlere og borgere i landdistrikter. For mange danskere er bilen en helt nødvendig del af hverdagen. Derfor er det kun rimeligt, at de kan beholde flere af deres egne penge, når transportudgifterne stiger.

Stort tillykke til dem begge med de første af mange taler i Folketingssalen👏

Arveafgiften skal selvfølgelig ikke fordobles. Den skal afskaffes!Vi betaler penge til staten hele tiden.Vi betaler skat...
18/06/2026

Arveafgiften skal selvfølgelig ikke fordobles. Den skal afskaffes!

Vi betaler penge til staten hele tiden.

Vi betaler skat, når vi får vores løn. Afgifter, hver gang vi køber ind. Vi betaler skat for at have et sted at bo.

Alligevel har skattefar ikke fået nok. Alligevel skal vi flænses én sidste gang, når vi dør.

Midt i sorgen, skal der hostes op.

Og nu vil regeringen simpelthen fordoble arveskatten for nogle arvebeløb 🤦‍♀️

Jeg kunne ikke være mere uenig med et forslag.

For mig er det et fuldstændig principielt spørgsmål.

Når man har betalt skat af sine penge flere gange og hele livet, så skal man kunne lægge noget til side til sine børn, uden at Skat skal komme og opkræve sin del for 17. gang.

Derfor skal arveafgiften ikke fordobles. Den skal afskaffes.

17/06/2026

Både Radikale og SF har netop stemt IMOD, at det skal være nemmere at udvise udlændinge fra EU.

Det er dybt uansvarligt. Enig? 👍

15/06/2026

Regeringen overvejer at gøre det nemmere at blive dansk statsborger 🤦‍♂️

Helt skørt. Reglerne skal strammes - ikke lempes. Enig?

Stort tillykke til Mai Mercado og Mette Abildgaard med udnævnelsen til Riddere af Dannebrogordenen.En flot og velfortjen...
15/06/2026

Stort tillykke til Mai Mercado og Mette Abildgaard med udnævnelsen til Riddere af Dannebrogordenen.

En flot og velfortjent anerkendelse af mange års indsats i Folketinget.

I dag har de været i audiens hos H.M. Kongen på Christiansborg Slot, hvor de personligt har haft lejlighed til at takke for den fine udmærkelse.

Stort tillykke 🇩🇰

Vi har kun ét Danmark. Lad os tage ansvar for det. 💚Danmark er vores fællesskaber. Vores historie. Og den smukke natur, ...
12/06/2026

Vi har kun ét Danmark. Lad os tage ansvar for det. 💚

Danmark er vores fællesskaber. Vores historie. Og den smukke natur, der omgiver os.

Bøgeskovene. Fjordene. Klitterne langs Vestkysten. Det rene drikkevand direkte fra hanen. Alt det, der gør Danmark til Danmark.

I dag satte Mona Juul på Folkemødet fokus på netop dét.

For alt for længe har vores fjorde, vores havmiljø og den danske natur været under pres.

Hvis vores børn, børnebørn og oldebørn også skal opleve et Danmark med levende fjorde, rent drikkevand og smukke landskaber, kræver det mere end gode intentioner.

Det kræver handling💪🏼💚

10/06/2026

Danskerne skal kunne have tillid til det danske skattesystem.

TV 2 viser i dag et alvorligt eksempel på det modsatte. Borgere har fået stjålet deres identitet og fået deres liv vendt på hovedet af kriminelle, der har misbrugt deres oplysninger til at overføre store beløb til udlandet.

Alligevel er de blevet mødt med millionkrav fra Skattestyrelsen. Det på trods af, at politiet har gjort opmærksom på, at myndighederne forfulgte de forkerte personer.

Det er et eksempel på, hvordan almindelige borgere kan komme i klemme i et system, der burde beskytte dem. Og det er et eksempel på en åbenlys uretfærdighed, som der skal rettes op på hurtigst muligt.

09/06/2026

Det er svært at forstå, at regeringen både hæver skatten på arbejde og nu vil lade elafgiften stige fra 2028.

Vi mener, at skatter og afgifter skal sænkes, så det bliver billigere at være dansker 👍

Et stærkt demokrati kræver borgere, der har adgang til nyheder, de kan stole på.I dag får mange deres nyheder gennem soc...
05/06/2026

Et stærkt demokrati kræver borgere, der har adgang til nyheder, de kan stole på.

I dag får mange deres nyheder gennem sociale medier. Og blandt de unge er det knap hver tredje, der primært får deres nyheder fra sociale medier.

Det er en udfordring. For traditionelle nyhedsmedier er underlagt presseetiske regler, ansvarshavende redaktører og et krav om at rette fejl. Sociale medier er derimod skabt til at fastholde vores opmærksomhed - ikke til at finde sandheden.

Derfor foreslår vi et skattefradrag for abonnementer på danske nyhedsmedier.

Et oplyst folkestyre kræver adgang til nyheder, man kan stole på.

Adresse

Solrød

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Det Konservative Folkeparti sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del