Københavns Hovedbibliotek

Københavns Hovedbibliotek Hej , tak fordi du besøger vores profil. Du er mere end velkommen med kommentarer og spørgsmål, men tag et kig herunder på vores spilleregler først.

Københavns Hovedbibliotek er indgangen til bogens verden for børn, unge og voksne, der styrker læseglæden gennem inspirerende bogudstillinger, et stort litteraturudvalg på hylderne og et udvalg af litteraturarrangementer, skriveklubber og læseklubber. Vi hjælper gerne med generelle spørgsmål, men vi behandler ikke personlige sager eller politiske emner her på Københavns Bibliotekers Facebook-side.

Har du et spørgsmål i relation til en konkret sag, anbefaler vi dig derfor at kontakte biblioteket her bibliotek.kk.dk/kontakt

Her på siden vil vi godt i dialog med dig, og vi vil gerne hjælpe dig med at finde svar på dine generelle spørgsmål. Derudover deler vi billeder, gode historier og nyheder fra biblioteket. Vi er her for at inspirere, oplyse og gerne samtale. Vi holder dig opdateret om Hovedbibliotekets og Københavns Bibliotekers arrangementer og aktiviteter, og formidler litteratur, trends og spøjse litterære ting. Vores spilleregler er lige til og lavet med tanke på, at der skal være plads til os alle. Derfor:
- Skriv ikke kommentarer eller indlæg, der er injurierende, racistiske, hadefulde eller på anden vis i strid med lovgivningen
- Skriv ikke kommercielle kommentarer eller indlæg
- Skriv ingen personfølsomme eller personhenførbare oplysninger om andre
- Overvej altid en ekstra gang, inden du skriver personfølsomme oplysninger om dig selv
- Kom gerne med ris eller ros, men gør det på en konstruktiv måde
- Hold altid en god tone

Vi sletter indlæg og kommentarer og blokerer personer, der ikke overholder vores spilleregler. www.kk.dk/privatlivsrettigheder

Romancefeberen har ramt København! ❤️‍🔥💋Romancelitteratur har for alvor vundet indpas hos danskerne de seneste år – og d...
10/06/2026

Romancefeberen har ramt København! ❤️‍🔥💋

Romancelitteratur har for alvor vundet indpas hos danskerne de seneste år – og det kan vi også mærke på biblioteket og se på lånertallene!

🪾Romance er et vidtforgrenet univers af undergenrer og troper, der spænder fra dark romance til idylliske small town-fortællinger.

💥På Hovedbiblioteket har vi byens største samling af romancelitteratur – i alt 2.240 forskellige titler på både dansk og engelsk.

🫶Det hele er samlet på 1. sal/LITT – lige til venstre når du kommer op ad rulletrappen. Hvad end du er i humør til en klassisk enemies to lovers, hede hockey-scener, en helende second-chance eller et meet-cute i en københavnsk boghandel, byder romancehylderne helt sikker på noget for dig. 🏒

DE MEST LÅNTE I 2025 & 2026

💖It ends with us af Colleen Hoover

💖Funny Story af Emily Henry

💖 Love on the Brain af Ali Hazelwood

💖Ghosts af Dolly Alderton

💖 Daisy Jones and the Six af Taylor Jenkins Reid

Måske har du allerede tjekket dem af på din liste? Kig forbi Hovedbiblioteket, hvor vi har alle titlerne – og meget, meget mere! ✨

Vi ses!

/os fra Hovedbiblioteket

Sommerfugle, pokémon-nostalgi og en istidshest 🐎🦋Jeg har læst Gry Stokkendal Dalgas’ første roman Calluna. En virkelig p...
09/06/2026

Sommerfugle, pokémon-nostalgi og en istidshest 🐎

🦋Jeg har læst Gry Stokkendal Dalgas’ første roman Calluna. En virkelig poetisk og sanselig læseoplevelse, hvor prosa og poesi sammenvæves.

🌿I romanen rejser vi med ud i hedelandskaber, møder truede sommerfuglearter, tager med jeg-fortælleren til møder på jobcentret og møder en drømmende istidshest. Lyder det ikke bare for syret og fantastisk? Når ja, og der spilles Pokémon på Nintendo Switch, hvilket gav det her 90’er barn en skøn følelse af nuttet nostalgi.

🧹 Romanens titel Calluna er samtidig et ledemotiv. Det går igen som navnet på jeg-fortællerens lejlighed, som latinsk slægtsnavn for hedelyng, og så kommer det af det græske ord ’kallyno’, som betyder ”at feje”.

💥En ting er helt sikker: Gry fejede benene væk under mig med Calluna!

/Marie, Hovedbiblioteket

FANTASTISKE FERIER TIL ANDRE UNIVERSER 🎒 📚Lukas anbefaler 7 bøger fra bogudstillingen Andre universer:🪐Burning Chrome af...
03/06/2026

FANTASTISKE FERIER TIL ANDRE UNIVERSER 🎒 📚

Lukas anbefaler 7 bøger fra bogudstillingen Andre universer:

🪐Burning Chrome af William Gibson

🪐De der vandrer bort fra Omelas af Ursula K. Le Guin

🪐Project Hail Mary af Andy Weir

🪐Snigmorderens lærling af Robin Hobb

🪐Stormfront af Jim Butcher

🪐Piranesi af Susanna Clarke

🪐The Infinite and the Divine af Robert Rath

💡Bogudstillingen ANDRE UNIVERSER på Hovedbiblioteket er til dig, der er nysgerrig på en rejse ind i sci-fi-ens, magiens, gysets og tegneseriernes forunderlige verdener.

Vi ses på 1.sal/LITT

/Lukas, Hovedbiblioteket

01/06/2026

💜 TAK FOR I ÅR 💜

Tak til alle publikummer, forfattere og samarbejdspartnere!

🎻Vi hørte toner i Sofiebadet, rejste tilbage til fortiden, oplevede fantasiens genkomst og indtog Christianshavns brostensbelagte gader🫧⏳

Vi glæder os allerede til næste år!

🤫 og hold øje her på profilen, hvor vi løfter sløret for næste års festivaldatoer!

🪽som warm up til næste års festival, synes vi I skal lægge vejen forbi Hovedbiblioteket, hvor vi disker op med en bred palette af litteraturarrangementer.

Vi ses!

FORFATTER AMALIE LANGBALLE ANBEFALER ✨ 💥Navnet af Constance Debré: "Der er noget uimodståeligt ved den franskeskandalefo...
29/05/2026

FORFATTER AMALIE LANGBALLE ANBEFALER ✨

💥Navnet af Constance Debré:

"Der er noget uimodståeligt ved den franskeskandaleforfatter Constance Debré og særligt hendes seneste bog på dansk Navnet. Jegfortælleren - der er svær at skelne fra Debré selv - er påståelig, bedrevidende, machoforherligende, provokerende og samtidig dybt fascinerende. Man skal være parat til at få lyst til at skændes med bogen, men jeg tror godt, jeg kan love, at det bliver et berigende skænderi, man har."🧨

Amalie Langballe gæstede Hovedbiblioteket til arrangementet Genopdaget: Jeg som aldrig har kendt mænd i april.

Tak for anbefalingen Amalie. 🫶

/os fra Hovedbiblioteket 📚

🧊 VIND: Hvad savner du MINDST ved vinteren? 🧊Har du endnu ikke stiftet bekendtskab med Anna Kavans isnende kultklassiker...
26/05/2026

🧊 VIND: Hvad savner du MINDST ved vinteren? 🧊

Har du endnu ikke stiftet bekendtskab med Anna Kavans isnende kultklassiker ’Is’?
Nu har du chancen for at vinde et eksemplar og blive klogere på den mystiske forfatter bag 👀📘

I anledning af vores arrangementet om Kavan og ’Is’ udlodder vi et eksemplar af romanen til en heldig følger. For at deltage skal du svar på følgende i kommentarfeltet:

❄️ Hvad savner du MINDST ved vinteren? ❄️

Fx våde vanter, slud, stivfrosne fødder eller hagl i øjnene? Vi finder vinderen til arrangementet på Hovedbiblioteket – så vil du vinde, må du deltage 🤗

📍 4. sal, Københavns Hovedbibliotek
⏰ 2/6, kl. 17-18.30
🤑 Fri entré

Vi håber, vi ses!

Tak til forlagene Forlaget Sidste Århundrede og Baggaardsbaroner for eksemplaret.
Arrangementet er blevet til i samarbejde med forlagene samt STAGE , og Mikrofest ofest 🫰

Konkurrencen er ikke associeret med Meta.

STJERNESTØV OVER NORDATLANTENS BRYGGE✨🌠 💫På dette års bogfestival kan du opleve hele tre modtagere af Nordisk Råds litte...
25/05/2026

STJERNESTØV OVER NORDATLANTENS BRYGGE✨🌠

💫På dette års bogfestival kan du opleve hele tre modtagere af Nordisk Råds litteraturpris på Nordatlantens Brygge:

🇮🇸 1995 Einar Már Guðmundsson, Island, Englar alheimsins (dansk titel: Universets engle)
🇩🇰 2013 Kim Leine, Danmark, Profeterne i Evighedsfjorden
🇫🇴 2025 Vónbjørt Vang, Færøerne, Svørt orkid (ikke oversat til dansk)

Glæd dig også til at opleve to af de mest originale yngre forfattere på den danske scene:

🧜‍♀️ Rasmus Daugbjerg: Rasmus Nielsøn
🪨 Lasse Raagaard: Slip

Vi ses på Nordatlantens Brygge til talks, filmvisning og oplæsning.

🎟️Find alle arrangementer og hent billetter på: nordatlantens.dk/arrangementer

Vi ses på Christianshavns Bogfestival! 📖🌊

🎶TONER I BADEHUSET 💦Hvad opstår, når musik møder litteratur? Hvad gør mødet ved ordene, hvad gør det ved musikken, og hv...
21/05/2026

🎶TONER I BADEHUSET 💦

Hvad opstår, når musik møder litteratur? Hvad gør mødet ved ordene, hvad gør det ved musikken, og hvordan rammer det hele os, som lytter og læser?

🎵 De to forfattere Dina Bodé og Rasmus Daugbjerg bevæger sig begge ubesværet mellem litterære og musikalske udtryk.

🎻 Det viser Dina Bodé både i sin musikalske poesi, hvor hun leger med rytme, klang, gentagelse, og i sine tværkunstneriske performances hvor violin og ord flyder sammen.

🧜‍♀️Det samme sker for Rasmus Daugbjerg, når han ved siden af sin eventyrlige prosa-værker komponerer musik og sætter ord til tonerne af bandet Yngel.

Mød de to forfattere og få en sanselig oplevelse, når vi sætter dem fri til at lade deres kreativitet bruse i Sofiebadets stemningsfulde og intime rammer. Undervejs kan du slukke tørsten i baren, hvor Sofiebadet disker op med vin, sodavand og andet godt 🍷

OBS! Arrangementet er pt. udsolgt, men skriv dig på ventelisten – vi oplever altid frafald!

📍Sofiebadet, Sofiegade 15B
⏰ 31/5, dørene åbnler kl. 17.30
💰 Fri entré med billet via Billetto

🎧MØD KØBENHAVNERHISTORIKEREN ASTRID NONBO ANDERSEN 😷Kolonihistorie i coronaens tid.. København var lukket. Biblioteker, ...
20/05/2026

🎧MØD KØBENHAVNERHISTORIKEREN ASTRID NONBO ANDERSEN

😷Kolonihistorie i coronaens tid.. København var lukket. Biblioteker, arkiver – alle de vanlige muligheder for at lave research var utilgængelige, da Astrid Nonbo Andersen sammen med Martine Lind Krebs kastede sig over mysteriet på Christianshavns Torv.

🕵️For hvad er det for et monument, Grønlandsmonumentet? Hvorfor er det skabt? Hvad skal det fortælle?

Billedhuggeren Svend Rathsack ville ikke selv ud med sproget – hans værker skulle tale for sig selv, er han citeret for at have sagt. Så Astrid og Martine var på flere detektivopgaver, og til en start måtte de skabe deres viden gennem interviews med alle dem, de kunne finde, der vidste noget.

📙Det er blevet til bogen Monumentet – billeder af Grønland i Danmark i 100 år.

🎧Den og meget andet, kan du høre hende fortælle om Bag om københavnerhistorikerne. Du får også et par tips til andre gode bøger og historien om, hvordan Kurt Ravn spillede en rolle i Astrid Nonbo Andersens interesse for kolonihistorie og for, hvad mennesker i de tidligere kolonier ved om historien, og hvorfor deres og vores syn på historien kan være så forskelligt.

Du kan også høre Astrid fortælle, hvad hun selv læser og hvem, der er hendes yndlingsskildrere af København og københavnerne. Afsløring: Den ene af dem har slangekrøller. (link til podbean)

📧Og husk at få vores nyhedsbrev, så går du ikke glip af alt det seneste, sjoveste, særeste fra fortidens København. Læs mere her: bibliotek.kk.dk/bag-om-koebenhavn-nyhedsbrev

✨📆PS: Astrid Nonbo Andersen optræder sammen med Martine Lind Krebs på Christianshavns Bogfestival onsdag d. 27. maj på Christianshavns Bibliotek.

Find festivalens program her: bibliotek.kk.dk/bogfestival

Vi ses!
/Mai-Britt, Hovedbiblioteket, Bag om København

VINDEREN ER FUNDET OG KONTAKTET🫧Vind 7 fantasifulde bøger🐚🌌Slip fantasien fri: Hvad ville du ønske, du kunne? Flyve? Hør...
19/05/2026

VINDEREN ER FUNDET OG KONTAKTET
🫧Vind 7 fantasifulde bøger🐚

🌌Slip fantasien fri: Hvad ville du ønske, du kunne? Flyve? Høre folks tanker? Teleporte dig? Gøre dig usynlig?

Giv dit svar i kommentarsporet og vær med i lodtrækningen af de 7 bøger!

❗Oplev forfatterne til Christianshavns Bogfestival i næste uge fra d. 27. - 31. maj ❤️‍🔥

Find hele programmet på bibliotek.kk.dk/bogfestival

Vi håber, vi ses!
/os fra Hovedbiblioteket

Konkurrencen er ikke associeret med Meta. Tak til forlagene for bøgerne.

Adresse

Krystalgade 15
Copenhagen
1172KØBENHAVNK

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 08:00 - 20:00
Tirsdag 08:00 - 20:00
Onsdag 08:00 - 20:00
Torsdag 08:00 - 20:00
Fredag 08:00 - 20:00
Lørdag 09:00 - 16:00
Søndag 09:00 - 16:00

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Københavns Hovedbibliotek sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del