Formålet med siden er, at skabe et forum for levende faglighed omkring emnet. På siden deler vi løbende nyheder og artikler omkring vores fag og vi opfordrer også jer til at dele jeres viden med os. I forlængelse med det vil vi gerne bede jer om at holde tonen fagligt og sobert. Vi svarer løbende på kommentarer, men gør samtidig opmærksomme på, at vi ikke er online 24/7. Forvaltningsuddannelserne
på KP uddanner studerende i discipliner inden for offentlig forvaltning og administration. På uddannelserne er der fokus på at klæde nuværende og fremtidige administrative medarbejdere i den offentlige sektor på til at kunne løse en bred vifte af opgaver; fra projektlederarbejde til rollen som økonomi-medarbejder, den politiske vagthund eller den innovative problemknuser. Du kan du både tage grunduddannelser på bachelorniveau, og du kan bygge videre på den erfaring og uddannelse, du allerede har, ved at tage en akademiuddannelse eller en diplomuddannelse. På uddannelserne tager vi udgangspunkt i jeres virkelighed og inddrager jeres erfaringer fra arbejdet i den offentlige sektor. Stoffet formidles så det bliver anvendeligt og genkendeligt i den daglige praksis. Har du behov for løbende at holde dig opdateret, har vi året rundt korte kurser og konferencer, som kan give dig nyt input i din hverdag. Institut for Ledelse og Forvaltning blev grundlagt i København i 1963 som Danmarks Forvaltningshøjskole. I 1981 blev vi en selvejende institution, som i 2003 kom til at høre under Undervisningsministeriet. 1. januar 2008 blev Danmarks Forvaltningshøjskole en del af Professionshøjskolen Metropol. 1. marts 2018 er UCC og Metropol fusioneret til Københavns Professionshøjskole.