Syddjurs Kommune

Syddjurs Kommune Syddjurs Kommunes side er for personer med interesse i Syddjurs nyheder og borgerservice. For officielle henvendelser se http://www.syddjurs.dk Jf.

Senest opdateret februar 2026

Retningslinjer

På Syddjurs Kommunes Facebook-side kan du nemt og uformelt komme i dialog med andre om emner, der vedrører Syddjurs Kommune. Her er plads til både forslag, ris og ros. For at sikre en god debat er der dog nogle ’færdselsregler’, som vi vil bede dig overholde:

- Indlæg må ikke indeholde injurierende eller racistiske ytringer
- Indlæg må ikke indehold

e groft nedsættende ytringer om personer eller firmaer
- Indlæg må ikke indeholde reklamebudskaber
- Indlæg skal overholde ophavsretten
- Brug ikke et upassende eller krænkende sprog
- Undlad at hænge kommunale medarbejdere ud med navns nævnelse
- Undlad at tæppebombe siden med indlæg. Det virker som 'spam' og spolerer
debatten
- Slet ikke andre indlæg end dine egne
- Useriøse og upassende indlæg er ikke velkomne
-Kommentarer der ingen sammenhæng har med opslagets emne og karakter vil muligvis blive skjult eller slettet ud fra en konkret vurdering i den enkelte situation jfr. reglerne om spam og gentagne indlæg

Vi forbeholder os retten til at skjule og /eller slette indlæg, der er uvedkommende for siden og uvedkommende for de enkelte opslag, og eventuelt blokere en bruger, hvis reglerne ikke overholdes. Anonyme profiler og sider, hvor det ikke umiddelbart er muligt at identificere personerne bag, vil blive blokeret. Vi laver ikke sagsbehandling via Facebook, og vi fraråder, at du opslår personlige oplysninger eller personsager på væggen. Ser vi opslag med personlige oplysninger, bliver opslaget fjernet, da siden alene er tiltænkt kommunikation mellem os og borgerne og ikke til sagsbehandling, myndighedsudøvelse m.v. . OBS: Alle oplysninger på denne facebookside er tilgængelige for Facebook som dataansvarlig, hvilket du har accepteret i forbindelse med din anvendelse af Facebook. Hvis du vil vide mere om Facebooks anvendelse af dine oplysninger, opfordrer vi dig til at besøge Facebooks privatlivspolitik. OBS: Vi anvender billeder og video til at dokumentere kommunens aktiviteter og med henblik på positiv omtale af Syddjurs Kommune. I henhold til databeskyttelseslovgivningen må vi som offentlig myndighed gerne bruge billeder, video og lydoptagelser med personer, hvis formålet er at informere kommunens borgere om, hvilke opgaver, vi varetager. Vi er meget opmærksomme på, hvilket materiale vi bruger og benytter ikke materiale, der er krænkende, udstillende eller på anden måde er mod din interesse. Hvis du mod forventning ønsker materiale omhandlende dig og dine oplysninger fjernet fra vores Facebook-side er du velkommen til at kontakte os. Hvilke oplysninger bruger vi? Når vi bruger dine oplysninger i vores kommunikation på sociale medier, bruger vi kun de oplysninger, vi som offentlig myndighed har tilladelse til at bruge eller oplysninger, du har givet tilladelse til. Det er primært oplysninger som:

billeder og videoer
navn, citater og interviews. Når vi svarer på henvendelser fra dig, bruger vi dit brugernavn og de oplysninger, du har givet os i din henvendelse. Vi vil ikke give Meta tilladelse til at anvende data fra denne profil til træning af AI. GDPR mener vi ikke, at persondata bliver behandlet på en gennemsigtig måde, når de indgår i træning af en AI-model, da Meta ikke kan tydeliggøre i hvilken sammenhæng, de vil blive brugt til at skabe nyt indhold. Endvidere kan vi ikke påtage os ansvaret for, at andre personers personoplysninger - hvis persondata vi har delt via tekst og billeder - bliver gjort til genstand for træning af Metas AI-model. Data fra denne profil må derfor ikke anvendes til træning af AI. Hvis Meta ikke vil efterkomme denne anmodning forbeholder vi os retten til at klage til det danske Datatilsyn. Hvis du har spørgsmål vedrørende kommunens Facebookside, er du velkommen til at kontakte Ledelsessekretariatet, som står for at vedligeholde siden. Læs mere på https://www.syddjurs.dk/om-kommunen/presserum/pressemeddelelser.

Byudvikling Hornslet Vest - borgermøde den 11. august 🙏Med den fremtidige byudvikling ønsker Syddjurs Kommune at skabe r...
31/07/2026

Byudvikling Hornslet Vest - borgermøde den 11. august 🙏

Med den fremtidige byudvikling ønsker Syddjurs Kommune at skabe rammerne for en bæredygtig og mangfoldig ny bydel, som skal berige hele Hornslet. Derfor igangsætter vi arbejdet med kommuneplantillæg og rammelokalplan for det vestlige Hornslet ☺️

Alle er velkomne til forudgående offentlig høring, markvandringer og borgermøde tirsdag den 11. august 2026.

Program:
Kl. 17:00 - 18:00: Markvandringer på fire forskellige lokationer i Hornslet Vest
Kl. 18:30 - 20:00: Borgermøde i Multisalen. Hornslet Arena. Stadionvej 4.

Det er gratis at deltage - tilmelding er nødvendig af hensyn til forplejning: https://www.go-syddjurs.dk/?ytfilterarrid=1493

🚧 Asfaltarbejde på Randersvej ved Følle – 3. til 7. augustFra mandag den 3. august til fredag den 7. august udføres der ...
30/07/2026

🚧 Asfaltarbejde på Randersvej ved Følle – 3. til 7. august

Fra mandag den 3. august til fredag den 7. august udføres der asfaltarbejde på Randersvej mellem Aarhusvej og afkørslen til Grenåvej. Arbejdet udføres dagligt i tidsrummet kl. 06.00-18.00.

I arbejdsperioden er Randersvej spærret for gennemkørende trafik, men:
✅ Beboerkørsel er tilladt
✅ Arbejdskørsel er tilladt

Øvrige trafikanter henvises til omkørsel. Den anbefalede omkørsel går via Thorsager, og du kan også benytte de øvrige til- og frakørsler til motortrafikvejen.

🚗 Vi opfordrer alle til at følge skiltningen og anvisninger fra mandskabet på stedet, så arbejdet kan gennemføres sikkert og så hurtigt som muligt.

Tak for jeres forståelse og tålmodighed, mens vi giver Randersvej en ny og bedre belægning.

❤️ Hvem fortjener et ekstra skulderklap?Den 24. september hylder vi de mange frivillige og ildsjæle, som hver dag gør en...
28/07/2026

❤️ Hvem fortjener et ekstra skulderklap?

Den 24. september hylder vi de mange frivillige og ildsjæle, som hver dag gør en forskel i Syddjurs.

Nu er det tid til at indstille de personer, der fortjener at blive anerkendt for deres store engagement.

Du kan nominere kandidater til:
🏆 Fritidsprisen
🎭 Kulturprisen
🌱 Ungeprisen
❤️ Sundhedsprisen
🤝 Frivilligprisen for Socialt Arbejde

Kender du en frivillig, en træner, en bestyrelsesmedlem, en kulturformidler eller en ildsjæl, som fortjener anerkendelse? Så send din nominering.

Vi vil især gerne opfordre til, at I indstiller unge frivillige. Mange unge yder en kæmpe indsats i foreninger, kulturlivet og lokalsamfundene – og deres engagement fortjener også at blive fejret. Kender du en ung ildsjæl, så husk at sende en nominering.

⏰ Fristen er 1. august, så vent ikke for længe.

Læs mere om priserne og indstil din kandidat her:
https://www.syddjurs.dk/frivilligfesten

Er overvægt en udfordring for dit barn?  Familie i Balance er et naturbaseret gruppeforløb for familier med børn i alder...
23/07/2026

Er overvægt en udfordring for dit barn?

Familie i Balance er et naturbaseret gruppeforløb for familier med børn i alderen 6–11 år med overvægt. Det foregår i Thorsager Skov, hvor vi bruger naturen som fælles base 🌳❤

Naturen giver ro, nærvær og plads til forandring.
Den sænker stress og øger trivsel - i naturen er det lettere at bevæge sig på en fri og legende måde 🤸‍♀️

Hvad får I ud af at være med?
• Glade og aktive stunder sammen som familie
• Små, overskuelige ændringer i hverdagen
• Redskaber til sunde vaner og gode rutiner
• Oplevelser i naturen, der giver fællesskab og mod på mere
• Samtaler og refleksioner – altid i børnevenlige formater
• En tryg og støttende ramme
• Aftensmad i skoven

Der er plads til forskellighed og til alle i familien kan være med (søskende fra 5 år kan også deltage).

🌱Sådan foregår det
• 8 ugentlige møder efter sommerferien
• 4 opfølgende møder i foråret 2027

🌱Sted: Thorsager Skov
Opstart: September 2026
Tidspunkt: kl. 16.30–18.30
Pris: Gratis
Målgruppe: Familier med et barn / børn på 6–11 år med overvægt

Vil I være med?
Læs mere og ansøg om plads: https://www.syddjurs.dk/familieibalance

☀️ Hvad skal I opleve i Syddjurs denne weekend?Sommerferien er langt fra slut, og der er masser af oplevelser for både b...
22/07/2026

☀️ Hvad skal I opleve i Syddjurs denne weekend?

Sommerferien er langt fra slut, og der er masser af oplevelser for både børn, unge og voksne i hele kommunen.

🌿 Tag på naturoplevelser i Mols Bjerge
⚓ Oplev Fregatten Jylland og livet på dækket
🎨 Vær kreativ med glas, kunst og workshops
📚 Besøg bibliotekerne, museerne eller Sletterhage Fyr
🚂 Tag en tur på jernbanemuseum, i svømmebad eller på familieaktiviteter

Uanset om I er fastboende eller holder ferie i Syddjurs, er der gode muligheder for en hyggelig weekend tæt på hjemmet.

👉 Find inspiration til aktiviteter for børn og familier fredag, lørdag og søndag i sommerpjecen her:
https://www.oplevsyddjurs.dk/media/ii0bjhwr/syddjurs-i-sommerferien-2026.pdf

Virksomheder, se her 🤚 Boost dit turismesalg 🏖💵Få nye værktøjer, inspiration og konkrete metoder til at skabe større vær...
22/07/2026

Virksomheder, se her 🤚 Boost dit turismesalg 🏖💵

Få nye værktøjer, inspiration og konkrete metoder til at skabe større værdi for dine gæster og styrke din forretning 🙏

I samarbejde med Poul von Wowern inviterer Erhvervsenheden virksomheder, der sælger oplevelser, overnatning, bespisning og aktiviteter til turister til et spændende forløb 🍜🍾

Første runde er i november - tilmeld allerede nu, så du er sikker på en plads: https://www.syddjurs.dk/erhverv/erhvervsenheden/arrangementer/projekter-og-forloeb/boost-dit-turismesalg

🌲⚜️ 236 spejdere fra Syddjurs er en del af Spejdernes Lejr 2026Syddjurs Kommunes 1. viceborgmester, Kirstine Bille, har ...
22/07/2026

🌲⚜️ 236 spejdere fra Syddjurs er en del af Spejdernes Lejr 2026

Syddjurs Kommunes 1. viceborgmester, Kirstine Bille, har besøgt Spejdernes Lejr i Hedehusene, hvor tusindvis af spejdere fra hele landet og udlandet er samlet. Blandt dem er 236 spejdere fra Syddjurs Kommune samt en stor flok engagerede ledere og frivillige fra Sivested, Ryomgård, Ådalen, B***e, Ebeltoft, Rønde og Hornslet.

Besøget bød på hyggelige lejrbesøg, snittearbejde med dolk, k**b og gode snakke med både spejdere og ledere. Kirstine Bille havde også en lille hilsen med fra borgmesterkontoret i form af poser med kiks, slik og chips, som blev taget godt imod. 🍪🍬

Lejrens tema er fællesskab for alle, og det mærkes overalt. Spejdere mødes på tværs af sprog, kulturer og religioner gennem aktiviteter, venskaber og oplevelser. Samtidig er bæredygtighed en naturlig del af lejrlivet med blandt andet fokus på klimavenlige måltider og ansvarlige valg i hverdagen.

Om eftermiddagen deltog Kirstine Bille i en mini-borgmesterkonference, hvor kommunale repræsentanter fik inspiration til, hvordan spejderbevægelsen arbejder med demokratisk dannelse, bæredygtighed og lederudvikling. Det var en stærk påmindelse om, hvor meget spejderlivet bidrager til at udvikle børn og unge – og til at skabe aktive medborgere.

🙏 En stor tak til alle de frivillige ledere, der gør sådanne oplevelser mulige, og en særlig tak til Danny Sannem fra KFUM-spejderne i Rønde for en varm velkomst og en veltilrettelagt dag.

Rigtig god lejr til alle vores spejdere fra Syddjurs! 🌿⛺💚

Ungdomsklubberne er åbne hele sommerferien med aktiviteter, turneringer, konkurrencer og hygge 🎊🍕😄 Til dig, som går i 7....
21/07/2026

Ungdomsklubberne er åbne hele sommerferien med aktiviteter, turneringer, konkurrencer og hygge 🎊🍕😄 Til dig, som går i 7. klasse eller er mellem 13-18 år.

Vi holder åbent kl. 17.00-21.00 i:
📍 Rønde
📍 Ebeltoft
📍 Hornslet
📍 Mols

Der vil blandt andet være musikquiz, FIFA-turnering, brætspilscafé, skattejagt, pizza, burgeraftener og meget mere. Tilmelding ikke nødvendig - bare mød op. Aktiviteter fra og med uge 27-32.

Adresse

Lundbergsvej 2
Ebeltoft
8400

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 10:00 - 15:00
Tirsdag 10:00 - 15:00
Torsdag 10:00 - 17:00
Fredag 10:00 - 12:00

Telefon

+4587535000

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Syddjurs Kommune sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Syddjurs Kommune:

Del