Esbjerg Sygehus & Grindsted Sygehus

Esbjerg Sygehus & Grindsted Sygehus Sygehuset har matrikler i Esbjerg, Grindsted og Brørup. Velkommen til Sydvestjysk Sygehus’ Facebookside. Vi er forpligtet til at passe på dine sundhedsdata.

Her kan du læse om dagligdagen på Sydvestjysk Sygehus, fagligt indhold og om store og små begivenheder. Da vores Facebookside er offentlig tilgængelig, er det vigtigt, at du er forsigtig med at skrive personlige oplysninger om dig selv og din behandling på vores side. Det er derfor vigtigt, at du benytter dig af E-boks, hvis du vil henvende dig sikkert elektronisk til SVS. Læs mere om elektronisk

henvendelse til SVS via sikker post her:
http://www.sydvestjysksygehus.dk/wm463638

Siden opdateres og holdes øje med af kommunikationsmedarbejdere i Kvalitets- og Forbedringsafdelingen mandag-fredag. For at sikre en god dialog på siden, har vi følgende retningslinjer:

• Hold en god tone
• Opslag skal vedkomme SVS
• Opslag, der er stødende, diskriminerende eller indeholder markedsføring vil blive slettet
• Opslag, hvor man truer eller er nedladende overfor navngivne personer vil blive slettet

Vi forbeholder os retten til at udelukke brugere, der ikke overholder retningslinjerne.

Alle er klar over, at det er det rigtige. Men få er kommet lige så langt som Esbjerg Sygehus i forhold til ikke at adski...
18/06/2026

Alle er klar over, at det er det rigtige. Men få er kommet lige så langt som Esbjerg Sygehus i forhold til ikke at adskille forældre og for tidligt født efter en fødsel 👶

Både mor og barn kan brug for at blive plejet, overvåget og behandlet, og så må familien måske starte deres fælles liv med to uger - eller længere - på sygehuset.

Fordi der er markante fordele ved at holde familien samlet på en stue, står Neonatal-stuen nu stadig oftere tom – det er det rum, der tidligere samlede alle de tidligt fødte i kuvøser, som forældrene kunne besøge.

I Esbjerg arbejder medarbejderne for, at familien kan blive sammen og få sammenhængende hjælp, hvilket betyder, at specialister i plejen af henholdsvis tidligt fødte og eller mødre med fødselskomplikationer arbejder sammen og oplærer hinanden. Det samarbejde for familiens bedste er netop lykkedes, fordi kollegerne er motiverede og arbejder sammen uanset speciale.

Medarbejdere som klinisk sygeplejespecialist Helene Schested Pedersen på billedet er overbeviste om, at det er det rigtige at gøre. For Helene er det grunden til, at afdelingen nu står med et par vigtige top-placeringer i form af succes med hud-mod-hud og amning, som er svære at slå. 🏆

Der er lige så meget tjek på den tidligt fødtes udvikling, som der var i neonatal-stuen i gamle dage – også selv om familien er alene på ’deres’ stue og døren er lukket. Rummene har overvågningsudstyr, der kan kobles op på den lille guldklump (eller guldklumper, hvis der er mere end en), og udstyret kan sende direkte besked til medarbejdernes arbejdstelefon, hvis der er udsving eller udviklinger, der kræver opmærksomhed.

For det er jo vigtigt med en god start – også når livet starter tidligt 💜 💜 💜

Milepæl for hjertepatienter! Det har givet styr på hjerterytmen, mindre ængstelse og færre fald, at patienter i 25 år ha...
03/06/2026

Milepæl for hjertepatienter! Det har givet styr på hjerterytmen, mindre ængstelse og færre fald, at patienter i 25 år har kunnet få lagt en pacemaker ind her i Esbjerg ❤️

’Var det bare det?’ spørger mange patienter, når de rejser sig og kan tage hjem efter at have fået en pacemaker under lokalbedøvelse. Det tager sjældent mere end 30-45 minutter, hvor 1-2 ledninger føres ind gennem et blodkar og forbindes til en lille batteri-boks, som lægges ind under huden ved kravebenet.

Det lille stykke teknik kan få styr på deres hjertets slag og derudover mindske den ængstelse, som nogen får efter at have oplevet for lav hjerterytme. Lav eller uregelmæssig hjerterytme kan føre til besvimelse og fald, der måske giver benbrud.

For 25 år siden startede man pacemaker-implantationerne i Esbjerg, og antallet af indgreb er siden da steget fra 50-100 om året. I år krydser man måske 300 indgreb.

For ledende overlæge Ulrik Hintze er der en klar grund til væksten: ’Vi er blevet meget bedre til at finde netop de patienter, der kan have gavn af en pacemaker – fx ud fra målinger af deres hjerterytme. Vi kan dermed afklare, hvornår hjerterytmen er årsag til, at patienter fx besvimer’, siger han.

Indgrebene finder nu sted i et operationsrum, hvor en læge og to sygeplejersker under blyforklæder og med røntgenudstyr i rummet sørger for at få pacemakerne på plads. Det nye rum ligger i tilknytning til Hjerteambulatoriets øvrige lokaler, hvor patienter med pacemaker også med mellemrum får tjekket pacemakernes batterier o.l. 🔋

Hvad er vigtigt for dig? ❤️Det spørgsmål stillede repræsentanter fra Esbjerg og Grindsted Sygehus og Patient- og Pårøren...
02/06/2026

Hvad er vigtigt for dig? ❤️

Det spørgsmål stillede repræsentanter fra Esbjerg og Grindsted Sygehus og Patient- og Pårørendepanelet til patienter og pårørende på årets "Hvad er vigtigt for dig?"-dag.

På tværs af Esbjerg, Grindsted og Brørup hørte vi mange positive tilbagemeldinger. Patienter og pårørende fortalte blandt andet om medarbejdere, der møder dem med omsorg, faglighed og venlighed, og om den tryghed, de oplever i mødet med sundhedsvæsenet. Vi fik også gode forslag til, hvordan vi kan gøre oplevelsen endnu bedre.

Tak til alle, der tog sig tid til at dele deres erfaringer og perspektiver med os. Jeres input er vigtige og hjælper os med at udvikle vores tilbud med afsæt i det, der betyder mest for patienter og pårørende.

Parkeringspladsen ved sygehuset i Esbjerg var fuld af lastbiler denne formiddag. Ud over blink og små børnehænder på rat...
30/05/2026

Parkeringspladsen ved sygehuset i Esbjerg var fuld af lastbiler denne formiddag. Ud over blink og små børnehænder på rat og knapper, blev det også en formiddag fuld af børnesmil og wauw- udbrud. 😮🤩

To af chaufførerne, Sascha og Mikael fortæller:
’Vi er her for fællesskabet, og for dén der glæde i øjnene på børnene, når de kravler rundt og gør ved. Det er jo fra de er helt små, at de hænger i trinene for at komme ind i førerhuset. Vi gør det for at børn på sygehuset også kan opleve noget andet’.

Den frivillige forening Lastbiler For Børn er oppe på at kunne gennemføre 15-20 besøg på børneafdelinger om året, hvor de giver børnene en helt unik oplevelse 🚚 🚚

Store og små kunne også få et stykke kage og drikkevarer leveret af Afdelingen for Børn og Unge.

🙏 Tak for en sjov formiddag og mange tak til Lastbiler for børn – også for støtten til de dygtige medarbejdere på Børneafdelingen!

29/05/2026

⏱️ Nedtællingen til lørdag kl. 10-12 er begyndt 😊
Husk at Lastbiler For Børn kigger forbi parkeringspladsen ved Haraldsgade i Esbjerg - og at alle er velkomne 🚚

🎶 ’Kongen har fødselsdag og det har han jo, og det er i dag’🎵 Vores bager, Morten, har været på en særlig mission fra mo...
26/05/2026

🎶 ’Kongen har fødselsdag og det har han jo, og det er i dag’🎵

Vores bager, Morten, har været på en særlig mission fra morgenstunden. Han har bagt de flotteste kager til sygehusets indlagte, så alle har mulighed for at markere Hans Majestæt Kongens fødselsdag.

Hvilken form for kage er det blevet? Svaret er en nøddemazarin med nougat-trøffel og vindrue.

Kagerne er nu i bakkevis på køl for at være klar til i eftermiddag.

Vi regner ikke med, at Kongen selv har mulighed for at kigge forbi, men vi sætter gerne en kage til side 🇩🇰

13/05/2026

Stor som lille er velkommen til at kigge forbi Esbjerg Sygehus d. 30. maj fra 10-12, hvor Lastbiler For Børn kommer forbi 🚛🚛

Målet er at give både raske og indlagte børn en oplevelse med at komme helt tæt på en flåde af lastbiler.

📍Stedet er parkeringspladsen ved Haraldsgade.

Chaufførerne bag Lastbiler For Børn driver en frivillig forening, der hvert år besøger 15-20 børneafdelinger for at sprede smil – og et stop ved Børneafdelingen i Esbjerg i foråret er ved at være en fast tradition. Derfor ved kender vi også lidt til, hvordan krom, horn og en plads højt oppe i førersædet kan tryllebinde 🤩

Den seneste uge har vi haft ekstra fokus på demens 💙🩵Uge 19 er nemlig National Demensuge.Derfor har vi gjort ekstra mege...
10/05/2026

Den seneste uge har vi haft ekstra fokus på demens 💙🩵
Uge 19 er nemlig National Demensuge.

Derfor har vi gjort ekstra meget ud af at tale om demens og hvordan vi møder mennesker med demens på en god måde. Hos os kommer der af og til patienter, der har en demensdiagnose, og deres møde med sundhedsvæsnet kan være præget af angst og uro. Derfor er det vigtigt for os at udbrede viden om demens blandt vores medarbejdere og give dem teknikker til at hjælpe patienter med demens bedst muligt. Blandt andet bruger vi en særlig teknik med dybe tryk til at berolige patientens nervesystem, og vi har hæklede demenssprutter, specielle bolde og andre ting, som patienter med demens kan finde beroligende at have i hænderne. Derudover følger vi de gode råd fra Demensvenligt Danmark:

- Er smilende og imødekommende, når vi tager kontakt
- Taler tydeligt og stiller kun ét spørgsmål ad gangen
- Sætter tempoet ned og er tålmodige

Demensvenligt Danmark står også bag demenssymbolet 'håndsrækningen', som mange demente bærer for at vise, at de har en demenssygdom.
I ugens løb fik vi besøg af netop Demensvenligt Danmark, der ville se de mange tiltag, som vores dedikerede demensnøglepersoner og demenskonsulenter på sygehuset står bag.

24/04/2026

Op til 80-90 patienter i timen er forbi ambulatorier i Esbjerg, som har været del af en stor modernisering 🏥

🛠️Håndværkernes værktøj kan ikke længere høres i en del af vores bygninger i Esbjerg, og patienter og pårørende kan nu nyde de flotte, nyrenoverede lokaler på 8.000 kvadratmeter fordelt over to etager. Vi er helt færdige, og alle er flyttet ind.

De nyrenoverede rammer huser i alt 88 ambulatorierum, over 25 supplerende bokse til blandt andet telemedicin og pårørende-samtaler, samt to store Daghospitals-områder med plads til i alt 32 patienter. Der er også venteområder, teamrum, personalerum, plads til de administrative funktioner og to rum til DEXA-skanning af knogler.

Patienterne har gradvist taget dele af områderne i drift – byggeriet begyndte i 2022, og undervejs har der stadig været afviklet aftaler med samme antal patienter. Det har dog ikke kunnet undgås at man forskellige steder på sygehuset har kunnet høre larm fra håndværkernes store projekt.

Tak til alle for tålmodigheden! 🙏

Fra nytår bor vi (også) her 🏥Region Syddanmark  har, efter anbefaling fra Sundhedsråd Sydvestjylland, købt det tidligere...
23/04/2026

Fra nytår bor vi (også) her 🏥
Region Syddanmark har, efter anbefaling fra Sundhedsråd Sydvestjylland, købt det tidligere hjertecenter i Varde – og det er der en særlig grund til. Den 5.309 kvadratmeter store bygning blev oprindeligt anvendt som privathospital med speciale i behandling af hjertesygdomme. Siden lukkede hjertecentret, og i dag huser bygningen en række forskellige sundhedstilbud. Det kommer den også til i fremtiden – men med Region Syddanmarks køb af bygningen bliver der nu også mulighed for, at Esbjerg og Grindsted Sygehus kan etablere sundheds- og omsorgspladser her.
- Vi er rigtig glade for, at det hele er faldet på plads. Det her er en vigtig brik i sundhedsrådets arbejde med at bringe sundhedsvæsenet endnu tættere på borgerne i vores område – både i Varde og i de andre kommuner, Sundhedsrådet har ansvaret for. Det er nødvendigt i en tid, hvor flere bliver ældre, og flere lever med kroniske sygdomme, fortæller formand for Sundhedsråd Sydvestjylland, Mette With Hagensen (S).
Læs mere her: https://regionsyddanmark.dk/om-region-syddanmark/presse-og-nyheder/nyhedsarkiv/2026/april-2026/det-tidligere-hjertecenter-i-varde-skal-rumme-20-nyoprettede-sundheds-og-omsorgspladser

Adresse

Finsensgade 35
Esbjerg
6700

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Esbjerg Sygehus & Grindsted Sygehus sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del