16/06/2026
50 har allerede tilmeldt sig beredskabskursus 22. juni - vil du også med? 🚰🔦
Gladsaxe Kommune inviterer 22. juni 2026 kl. 19-20 alle interesserede til Beredskabsforbundets kursus om at kunne klare sig selv, hvis samfundet rammes af fx strømsvigt.
Hvis der ikke er adgang til strøm eller rindende vand i et større område i længere tid, så tager kommunen vare på borgere på døgninstitutioner, brugere af sociale tilbud og borgere med pleje i hjemmet.
Imens skal du, din familie og dine naboer kunne klare jer selv. Er I forberedt på at kunne klare jer i tre døgn eller mere? Kom med, når Beredskabsforbundet lærer os, hvordan vi kan være godt forberedte.
Kurset afholdes i Store Sal på Gladsaxe Hovedbibliotek, Søborg Hovedgade 220, 2860 Søborg.
Læs mere og find link til at booke en gratis billet her: https://gladsaxe.dk/kommunen/presse/nyhedsarkiv/beredskabskursus-laer-at-klare-dig-selv-i-tre-doegn