30/05/2026
Vi ser frem til samarbejdet med Otto.
Vojens Ishockey Klub
🔥 Otto Kröger 🔥
🏒 Ny cheftræner for U14, U16 og morgentræning i Talentcenter & VGIE 🏒
Vojens IK kan med stor glæde præsentere Otto Kröger som ny cheftræner for klubbens U14- og U16-hold. Derudover bliver Otto en del af trænerteamet omkring morgentræningen i Talentcenteret, Kraftcenteret og VGIE, hvor han sammen med resten af trænerstaben skal være med til at sikre den daglige udvikling af vores unge spillere. 🩵
Otto er allerede et velkendt ansigt i VIK-miljøet. Gennem flere sæsoner har han været en markant profil på klubbens divisionshold og samtidig bidraget som træner i ungdomsafdelingen. Hans dedikation, arbejdsomhed og store klubhjerte har gjort ham til en vigtig del af udviklingsmiljøet i Vojens.🏒
Derudover har Otto erfaring fra både dansk og finsk ishockey. Han har optrådt for SønderjyskE i Metal Ligaen og har gennem sin karriere fået værdifulde erfaringer fra det finske ishockeymiljø, som han nu bringer med ind i arbejdet med vores unge spillere. 🩵
Med Otto ved roret får vores unge spillere en træner, der lever og ånder for udvikling – både på og uden for isen. 🩵
💬 Otto Kröger udtaler:
“Hej allesammen,
De fleste af jer kender mig allerede, og hvordan jeg ser ishockey: hårdt arbejde, attitude og så lidt mere hårdt arbejde. Det håber jeg selvfølgelig at kunne tage med mig til VIK og lære videre til spillerne.
Jeg ser frem til den kommende sæson i en ny rolle og med nye udfordringer.
Jeg ønsker alle en god sommer, og vi ses, når sæsonen starter!”
Vi glæder os til at følge Otto i hans nye rolle og ser frem til at fortsætte udviklingen af vores unge spillere både på og uden for isen.