Helsingør Kommunes Beredskab

Helsingør Kommunes Beredskab Fælles Facebook for kommunes 4 brandstationer. Her vil service info og underholdning blive delt. Fra Brandcorps til Brandvæsen



Sct. pr. år. Olai Kirke. Fra Sct.

Anna Gade 45
I 1700-tallet blev brandmandskabet hovedsagelig rekrutteret fra borgerkompagnierne. De synes tidligt at have dannet et særligt brandkorps, som en særlig deling eller kompagni indenfor borgerbevæbningen. Hovedparten af de indrullerede bestod af håndværkssvende og arbejdsfolk, medens officererne kom fra de højere samfundslag. I 1873 godkendte Helsingør Byråd Vedtægt for Ordningen af Kjø

bstaden Helsingørs Brandvæsen. Der var nu ikke andre synlige ændringer end at ledelsen overgik fra en brandmajor til en ansat brandinspektør. Skiftende brandinspektører forsøgte i de følgende år at ændre forholdene for korpset, men først i 1897 lykkedes det at få en ny brandvedtægt og bedre materiel. Årsagen til den positive sagsbehandling i byrådet skal nok findes i en stor brand i halmvarefabrikken i forbindelse med reberbanen i 1897, hvor fabrikken nedbrændte totalt. I den forbindelse ændredes navnet på brandberedskabet fra "Helsingør Brandcorps" til "Helsingør Brandvæsen". Ved samme lejlighed fik det et betragteligt løft med bedre og mere udstyr, ligesom en større del af mandskabet blev fastansat og uniformeret. Der blev således bevilget 5.191kr. til nyanskaffelser, herunder uniformer og udrustning. Befalingsmændene skulle selv anskaffe uniformer og fik hertil en godtgørelse på 25 kr. Opbevaring af materiel

Det vides ikke nøjagtigt hvor korpsets brandmateriel blev opbevaret inden 1727, hvor "byens publique sprøjtehus" nævnes som værende i ejendommen i Sct. Anna Gade mellem de nuværende nr. 4 og 6. Der er i dag gennemgang til kirkepladsen ved Skt. Dengang lå der en lille bygning på 4 fag bindingsværk i et stokværk, hvoraf halvdelen bestod af en port "kirkerist", som fungerede som gennemgang til kirkegården. På bagsiden var en 2 f**s lude tilbygget. Sprøjtehuset blev nedrevet mellem 1837 og 1847. I 1838, blev ejendommen Sct. Anna Gade 45 erhvervet og indrettet til brandstation. Herfra foregik brandudrykningerne ved, at mandskabet trak sprøjterne til brandstedet. Der var indgået aftaler med en vognmand, der skulle levere heste ved udrykning, men da der kun var aftaler om et begrænset antal udrykninger, var det ikke altid, at vognmanden havde sine heste i beredskab, så de skulle hentes ind fra græsning, hvilket naturligvis kunne forsinke udrykningen. Anna Gade til Svingelport



Svingelport 1940. Kranbilen yderst til højre er en Bedford model, som kom på markedet i 1939
Gennem årene blev pladsen for trang, og besværet med at komme ud i den snævre Sct. Anna Gade var stigende. Brandkøretøjerne blev jo større efterhånden som brandsprøjterne blev motoriseret, og i forbindelse med Jernbanehotellets brand i 1938 voksede kritikken over den lange udrykningstid.

1. april 1940, samtidig med at der blev indgået aftale med Falcks Redningskorps, flyttede brandstationen til det gamle slagtehus i Svingelport. Det var imidlertid langt fra færdigombygget (der var bevilget 60.000kr. til ombygningen) og først den 1. oktober 1940 kunne den officielle indvielse finde sted. Lokalerne var en betydelig forbedring, hvorimod til-/frakørselsmulighederne ikke var optimale - selv om det var en væsentlig forbedring i forhold til beliggenheden i Sct. Anna Gade. I de følgende år ændredes kravene til Helsingør Brandvæsen i takt med byens udvikling og udbredelse. Der blev afholdt mange brandøvelser i byen for at "lære adgangsvejene til ejendommene at kende" og for at finde ud af, om køretøjerne, herunder stigevognene, kunne komme omkring i byen og om jordbunden ved ejendommene kunne bære dem. Der skete også en løbende udskiftning af materiellet og foretaget nyanskaffelser. Bl.a. i 1955 en ny selvoppustelig springpude. Den kunne klargøres på få minutter og kunne betjenes af ganske få mand, hvorimod det gamle springlagen krævede 10 mand for at holde det udspændt ved nedspring. Fra Svingelport til Klostermosevej



Brandbil fotograferet på Stubbedamsvej i 1947
Siden 1975 har Helsingør Brandvæsen været godkendt af Statens Brandinspektion til at uddanne brandmænd. Dette har senere udviklet sig til en egentlig "brandskole" på Gørlundevej, hvor det tidligere Civilforsvar gennem mange år havde et øvelsesanlæg med brandhus, røgdykkerbane, ruinby og et undervisningslokale. Trang plads, utidssvarende indretning og uhensigtsmæssig placering var nogle af de argumenter, som blev lagt til grund for en beslutning om udflytning af brand- og ambulancetjenesten fra Svingelport til Klostermosevej, hvor Helsingør Kommune i 1974 havde overtaget en grund med garageanlæg, som forholdsvis let og billigt kunne omdannes til ny hovedstation for kommunens brandvæsen og Falcks ambulancetjeneste. Den 1. april 1976 kunne den nye station for brand-og ambulancetjenesten i Helsingør Kommune indvies på Klostermosevej 106. Stationen var rummelig og i relation til Helsingør storkommune var beliggenheden central. Andre opgaver

I begyndelsen af 80'erne blev brandvæsenerne tillagt indsatser ved sammenstyrtningsulykker, togulykker, flyulykker over land og skibsulykker ved kaj. Endvidere blev man pålagt at skulle foretage følgeskadebekæmpelse efter brand. Opgaverne kræver selvsagt uddannelse af såvel heltids- som deltidsansat personel, og hertil kommer nyt og avanceret materiel. Den gamle brandstation i Svingelport blev ved udflytningen til Klostermosevej overtaget af Helsingør Civilforsvar. Selvom Indenrigsministeriet og Kommunernes Landsforening havde påpeget det hensigtsmæssige i at sammenlægge det kommunale brandvæsen og det kommunale civilforsvar, blev dette tilsyneladende ikke inddraget i overvejelserne i forbindelse med udflytningen. Brandvæsen og civilforsvar under samme tag

Først i 1988 kom det på tale at skabe et fælles beredskabsværn i Helsingør. En gedigen rapport om en sammenlægning af Helsingør Brandvæsen og Helsingør Civilforsvar blev udarbejdet, men den skabte også usikkerhed blandt de deltidsansatte brandfolk i de tre brandkredse: Helsingør, Tikøb og Hornbæk. Forslaget nød ikke fremme politisk, så det blev stillet i bero. Efter et omfattende udvalgsarbejde baseret på Beredskabsloven, der var blevet vedtaget i 1992, blev Helsingør Brandvæsen og Helsingør Civilforsvar sammenlagt pr. 1. januar 1994 i Helsingør Brand- og Redningsberedskab, som samtidig flyttede ind i udvidede lokaler på Klostermosevej 106C. Kilde - Helsingør Leksikon.

2004 - 2015 Nordsjællands Brandvæsen (sammen med Fredensborg Kommune).
2015 "Ny" Nordsjællands Brandvæsen (sammen med Fredensborg, Allerød, Søllerød samt Hørsholm Kommuner.
2016 Helsingør Kommunes Beredskab.

05/05/2026

Vi behøver ikke altid en masse brandslanger, så derfor øver vi også elementær brandbekæmpelse.
Station Helsingør og Espergærde fik øvet med 3 pulver slukkere simultant for en stor kvælende effekt 🔥🧯

Bliv Brandmand Nu.dk Nordsjællands Brandskole

27/04/2026

Beredskabet i Helsingør har i henhold til gældende lovgivning givet tilladelse til afskydning af festfyrværkeri.

Den 27. april 2026 indenfor tidsrummet 21.30 - 22.30 ved Søndre Mole på Færgevej 12 i Helsingør

De 12 årlige øvelser 🚒Én af øvelserne vi skal igennem er i slangeudlægning.For at holde os skarpe gør vi brug af lokale ...
13/04/2026

De 12 årlige øvelser 🚒

Én af øvelserne vi skal igennem er i slangeudlægning.
For at holde os skarpe gør vi brug af lokale samarbejdspartnere, som låner os deres lokationer, så vi kan få flere trætte ben og slanger i spil i løbet af sådan en øvelse i ca. 33 meters højde 🔥💦

23/01/2026

Vigtigt!
Beredskabet fraråder al færden på isen.
Vi har haft nogle henvendelser fra bekymrede borgere, som ser børn begive sig ud på isen på forskellige søer i kommunen.

Helsingør Kommunes Beredskab ønsker alle et sikkert og godt nytår.Det er tilladt at affyre nytårsfyrværkeri den 31. dece...
29/12/2025

Helsingør Kommunes Beredskab ønsker alle et sikkert og godt nytår.

Det er tilladt at affyre nytårsfyrværkeri den 31. december til den 1. januar.

Vi vil helst holde hjemme i garagen, men er uheldet ude er vi altid klar, så derfor følg altid de fem fyrværkeriråd.

- Brug altid beskyttelsesbriller, også tilskuerne.
- Brug kun lovligt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri
- Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden
- Hold sikkerhedsafstanden og læn dig ikke ind over fyrværkeriet
- Gå aldrig tilbage til en fuser

Ydermere.

Fem råd til et brandsikkert nytår

• Placér affaldscontainere m.v. i god afstand fra bygninger
• Fjern brændbart materiale fra fx carport, altan og kælderskakt
• Luk og lås døre til garage og skur
• Overhold den sikkerhedsafstand, der står på fyrværkeriet
• Brug fyrværkeri, som det er tiltænkt, og hvor det er tiltænkt

Du må ikke bruge raketter tættere på bygningsåbninger eksempelvis døre, end ti meter.

Du skal være mindst 100 meter væk fra brandbar bevoksning, bygninger med stråtag eller brændestabler, høstakke eller lignende.

Hvis du vil skyde raketter af, skal afstanden være mindst 200 meter.

Hvis det blæser bliver alle afstandskravende dobbelt så store.

24/12/2025

🎄 Når fællesskab og tryghed går hånd i hånd 🚒

Julen er for de fleste en tid med ro, varme og samvær.
Duften af and eller flæskesteg breder sig i køkkenet, lysene er tændt, og familien er samlet omkring bordet ❤️

For brandfolkene betyder julen også, at man er klar til at rejse sig midt i julemiddagen, give et hurtigt knus, trække i uniformen og rykke ud, hvis alarmen lyder 🚨
Ikke fordi man skal – men fordi man vil. Fordi nogen har brug for hjælp.

Det er en del af jobbet, men det er også et valg.
Et valg om at sætte fællesskabet først, når det gælder 🔥🤝

Vi vil gerne sige tak til alle borgere for tilliden, opbakningen og forståelsen i året, der er gået.
Og en særlig tak til familierne derhjemme, som endnu en gang bakker op og giver plads, når pligten kalder ❤️

Vi ønsker jer alle en rigtig glædelig jul 🎅🎁 og et godt, sikkert og forhåbentlig roligt nytår ✨❄️
Vi står klar – hele julen, hele nytåret og hele året 🚒

Pas på jer selv og hinanden ❤️
-225

Når man er udenbys og nørdet med brand og redning, så kan man næsten ikke lade vær med at besøge de lokale stationer når...
11/12/2025

Når man er udenbys og nørdet med brand og redning, så kan man næsten ikke lade vær med at besøge de lokale stationer når man har lidt ekstra tid 🤓

Derfor besøgte deltidsbrandmand Simon fra St. Helsingør, Næstved brandstation efter en kursus dag i Næstved, hvor han opdagede en udrykning fra klassens vindue🚨
Til al held var der faktisk en frivillig brandmand i garagen om aftenen, som gav en rundvisning og fortalte om hvordan de løser hverdagens opgaver, både hos de frivillige- og deltidsstyrken i Midt- og Sydsjællands Brand & Redning 🚒

Skal du med på holdet i Helsingør Kommunes Beredskab eller et sted på Midt- og Sydsjælland, så kig forbi Bliv Brandmand Nu.dk og se om din nærmeste station mangler folk lige nu. Det kan både være nær din bopæl eller din arbejdsplads, at dit næste kapitel i livet starter👨🏻‍🚒👩🏻‍🚒

🚒 Fredag med højde, vand og godt humør! ☀️Vi er i fuld gang med omsko­lingen til drejestige, så vores brandfolk kan bliv...
07/11/2025

🚒 Fredag med højde, vand og godt humør! ☀️

Vi er i fuld gang med omsko­lingen til drejestige, så vores brandfolk kan blive klar til at føre og betjene stigen – et krav for at kunne bruge den under indsats.

Det kræver flere omgange før alle er helt færdige, men vi er godt på vej 💪
I dag blev der øvet både opsætning, manøvrering – og ja, lidt vandføring fra kurven, så hvis nogen har undret sig over vand i luften omkring brandstationen, så var det bare os der øvede 😉💦

Tak til brandfolkene for indsatsen og det gode humør – og til alle jer der følger med:
👉 Rigtig god weekend fra os på Helsingør Brandstation! 🚒🔥

🔥 Stor øvelse på Kronborg! 🔥I dag har vi gennemført en omfattende beredskabsøvelse på Kronborg Slot — med fokus på samar...
29/10/2025

🔥 Stor øvelse på Kronborg! 🔥

I dag har vi gennemført en omfattende beredskabsøvelse på Kronborg Slot — med fokus på samarbejde, kommunikation og koordinering, hvis en brand eller anden alvorlig hændelse skulle opstå i de historiske rammer.

Øvelsen samlede et stærkt hold fra:
🚒 Helsingør Kommunes Beredskab – Station Helsingør, Station Espergærde, Station Hornbæk og Station Tikøb
🚒 Gilleleje Beredskab
🚒 4K Beredskab
👮‍♂️ Politiet
🚑 sund
🧯 Beredskabsstyrelsen
🏗️ Polygon Skadeservice
🏰 Slots- og Kulturstyrelsen samt Nationalmuseet

📸 Tak til fotograf Andreas Birkebæk for de flotte billeder fra dagen!

En kæmpe tak til alle, der deltog og bidrog til en lærerig dag med masser af engagement og samarbejde på tværs af fagområder.

Øvelsen havde til formål ikke blot at træne vores brandfolk i realistiske forhold, men også at styrke den tværfaglige kommunikation og koordinering på indsatsniveau.

💪 Alt i alt en øvelse, der løfter vores beredskab og gør os endnu bedre rustet til at beskytte både mennesker og kulturarv.

📍 Kronborg Slot – flaget skal jo kunne nå til tops 🇩🇰🚒I dag har Helsingør Kommunes Beredskab været en tur forbi Kronborg...
23/10/2025

📍 Kronborg Slot – flaget skal jo kunne nå til tops 🇩🇰🚒

I dag har Helsingør Kommunes Beredskab været en tur forbi Kronborg for at hjælpe med en lidt anderledes opgave:
Flaglinen havde drillet – så med stigevognen fik vi den løsnet og bundet op igen, så flaget snart kan blafre frit over slottet.

En smuk udsigt, en solid stige og lidt snilde – så var problemet hurtigt løst 💪

Vi havde alligevel planlagt stigeøvelser, så vi kombinerede det med en tur forbi Kronborg og fik løst opgaven i samme omgang 💪

Adresse

Klostermosevej 106 C
Helsingør
3000

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Helsingør Kommunes Beredskab sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Helsingør Kommunes Beredskab:

Del