12/03/2026
Vi har landet en ny og god overenskomst for sygeplejestuderende i den sidste lange praktik på det kommunale område 💰
🍀 Vi bliver ansat på 30 timer om ugen og har fortsat ret til en studiedag.
🍀 Der står meget tydeligt i overenskomstaftalen, at læring er hovedfokus, og at vi kun er en del af normeringen i det omfang, det er muligt.
🍀 Praktikløn på cirka 16.400kroner om måneden før skat.
🍀 Ret til overarbejdsbetaling og bliver honoreret efter gældende regler for nyuddannede for timer med overarbejde.
🍀 Ret til barsel og sygdom jf. overenskomsten.
Aftalen gælder fra den 1. januar 2027 og omfatter den sidste lange praktik under uddannelsen. Det skyldes, at før løn til praktik kan træde i kraft, så kræver det en ændring af bekendtgørelsen for sygeplejeuddannelsen. Arbejdet med en ny bekendtgørelse ligger i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og den nye bekendtgørelse forventes at træde i kraft i efteråret 2026.
Det blev besluttet i trepartsaftalen om højere løn til regionale sygeplejersker fra 2023, at vi sygeplejestuderende skal ansættes i den sidste lange praktik. Den nye overenskomst betyder, at uanset om du skal i din sidste lange praktik i hjemmesygeplejen eller på en hjertemedicinsk afdeling, så er du dækket en god overenskomst 💰
Det er 25 år siden, at vi sygeplejestuderende sidst var i lønnet praktik. Vi kommer til at følge aftalen meget tæt, så læring fortsat er hovedfokus i praktikken 📚💉🫁
Vi holder jer løbende opdateret.