17/06/2026
🇩🇰 Karlebo Lokalhistoriske Forening 50 år🇩🇰
D. 17. juni 1976 mødtes en gruppe lokalhistorisk interesserede ildsjæle på Nivå Bibliotek og stiftede Karlebo Lokalhistoriske Forening. Foreningen var tænkt som støtteforening til Karlebo Museum.
Drømmen var at indrette et lokalhistorisk museum i den gamle rytterskole i Avderød, som man få måneder tidligere havde fået overdraget fra kommunen. I de første år gik arbejdet med indsamling og registrering af materiale, og de første spæde skridt mod et lokalhistorisk arkiv blev taget. I 1986 blev den første arkivar ansat.
I årenes løb blev der afholdt mindre udstillinger i Rytterskolen, men Karlebo Museum slog først dørene op i marts 2000. Foreningen drev museet med skiftende udstillinger frem til udgangen af 2020.
Hvad angår arkivet blev det i forbindelse med kommunesammenlægningen en del af Fredensborg Arkiverne.
Her nyder vi fortsat stor glæde af det omfattende arbejde, som frivillige gennem årene har lagt i at indsamle og bevare lokalhistorien.
Et stort tillykke med den runde dag – og tak for et godt samarbejde gennem årene – skal hermed lyde fra Fredensborg Arkiverne.
Billedet er fra en byvandring med en af foreningens tidligere formænd, P***e Sørensen
P***e Sørensen, formand for Karlebo Lokalhistoriske Forening, på byvandring. Fotograferet ved milestenen i krydset mellem Gl. Strandvej og Møllevej.. Fotograf: Ukendt (Fredensborg)