Middelfart Kommune

Middelfart Kommune ❝Middelfart Kommune skal være et af Danmarks mest attraktive steder at leve, bo, arbejde og opleve❝ Med stærke fællesskaber og plads til forskellighed.

Leder du efter mere information om Middelfart Kommune, så er www.middelfart.dk det helt rigtige sted at kigge. Det er også der, du har mulighed for selvbetjening.

𝐕𝐨𝐫𝐞𝐬 𝐯𝐢𝐬𝐢𝐨𝐧

I Middelfart Kommune bygger visionen på et stærkt ’vi’, hvor alle parter mødes som ligeværdige, og hvor det handler om at spille hinanden gode. Velfærd, gode oplevelser og grøn omstilling er noget, vi skaber sammen. Under

overskriften "𝐕𝐢 𝐛𝐲𝐠𝐠𝐞𝐫 𝐛𝐫𝐨𝐞𝐫𝐧𝐞" lyder vores vision:
“Middelfart Kommune skal være et af 𝘿𝙖𝙣𝙢𝙖𝙧𝙠𝙨 𝙢𝙚𝙨𝙩 𝙖𝙩𝙩𝙧𝙖𝙠𝙩𝙞𝙫𝙚 𝙨𝙩𝙚𝙙𝙚𝙧 𝙖𝙩 𝙡𝙚𝙫𝙚, 𝙗𝙤, 𝙤𝙥𝙡𝙚𝙫𝙚 𝙤𝙜 𝙖𝙧𝙗𝙚𝙟𝙙𝙚. Vi skal samtidig være åbne, ambitiøse og attraktive over for verden omkring os.”

𝐃𝐞 𝐭𝐫𝐞 𝐬𝐭𝐲𝐫𝐤𝐞𝐩𝐨𝐬𝐢𝐭𝐢𝐨𝐧𝐞𝐫

Derudover har vi fokus på det vi kalder vores tre styrkepositioner, som er:
⇨ vækst med omtanke
⇨ gode levekvaliteter for børn, unge, voksne og ældre
⇨ stærke fællesskaber

Siden administreres af Kommunikationsafdelingen i Middelfart Kommune.

22/06/2026

Kom med på rundvisning på nyrenoverede Fjelsted Harndrup Skole 🛠️🏫 Med den er vi tæt på at være i mål med renoveringsplanen for skoler i hele kommunen.

🔥 Skt. Hans i Teglgårdsparken – fremover uden fyrværkeri Traditionen tro inviterer vi til Skt. Hans i Teglgårdsparken me...
22/06/2026

🔥 Skt. Hans i Teglgårdsparken – fremover uden fyrværkeri

Traditionen tro inviterer vi til Skt. Hans i Teglgårdsparken med bål, brandbiler, taler, musikalsk underholdning, fællessang og mulighed for at købe mad og drikke.

Arrangementet afsluttes ikke længere med fyrværkeri. Beslutningen er truffet med hensyn til klimaet, kæledyr og den lyse sommeraften, hvor effekten af fyrværkeri alligevel er begrænset.

Der vil være taler ved borgmester Anders Møllegård og museumsdirektør Maiken Nørup, som blandt andet vil fortælle om det nyåbnede Mind Museum i Teglgårdsparken.

Pladsen og madboden åbner allerede kl. 18.30.
Arrangementet starter kl. 19.00.

Alle er velkomne – vi glæder os til en hyggelig Skt. Hans-aften i Teglgårdsparken.

⛵KOM HELT TÆT PÅ VM-SEJLADS I MIDDELFART⛵Youth Match Racing Worlds 2026 er i gang ved Middelfart Marina - og sejladserne...
22/06/2026

⛵KOM HELT TÆT PÅ VM-SEJLADS I MIDDELFART⛵
Youth Match Racing Worlds 2026 er i gang ved Middelfart Marina - og sejladserne foregår helt oppe ved molekanten. Fra 21.-26. juni kan du opleve nogle af verdens bedste unge matchrace-sejlere dyste på Lillebælt - få meter fra land.

Vejrudsigten lover høj sol hele ugen, så kig forbi marinaen, mærk stemningen og hep med fra første række. ☀️

Læs mere om stævnet på https://gosail.dk/youth-match-racing-worlds-2026/

📸Mick Anderson/Youth Match Racing Worlds 2026

🎉 Fjelsted Harndrup Skole er indviet 🎉Fredag kunne vi indvie den nyrenoverede Fjelsted Harndrup Skole og dermed tage end...
22/06/2026

🎉 Fjelsted Harndrup Skole er indviet 🎉

Fredag kunne vi indvie den nyrenoverede Fjelsted Harndrup Skole og dermed tage endnu et vigtigt skridt i den omfattende skolerenoveringsplan. 🛠️

Planen har haft ét klart mål: At skabe tidssvarende og attraktive rammer for læring, trivsel og fællesskab på kommunens folkeskoler.
Med Fjelsted Harndrup Skole er vi nu tæt på at sætte punktum for den oprindelige renoveringsplan.
Tidligere i år godkendte byrådet nemlig planen for renoveringen af Østre Skole, som går i gang efter sommerferien. Når det projekt er gennemført, vil alle projekterne i den oprindelige skolerenoveringsplan være realiseret.

Fjelsted Harndrup Skole er et godt eksempel på, hvordan vi kan bevare de værdifulde skolebygninger og deres historie, samtidig med at vi skaber moderne rammer, der understøtter fremtidens folkeskole.

✂️ Ved indvielsen ønskede borgmester Anders Møllegård skolen og lokalsamfundet tillykke og klippede den røde snor. Der var taler af leder af Fjelsted-Harndrup Børneunivers Marie-Louise Ladefoged Flye og formand for skoleudvalget Jonas René Jensen.

Tak til elever, medarbejdere, forældre, håndværkere, rådgivere og alle andre, der har bidraget til projektet og været med til at gøre dagen til en festlig markering.

📸 Få en videorundvisning på skolen her: https://www.facebook.com/reel/1724702135218887

🌻 Åbning af Børnehuset Solsikken 🌻Endnu en daginstitution er åbnet i Middelfart i år, nemlig Solsikken. De har for et pa...
18/06/2026

🌻 Åbning af Børnehuset Solsikken 🌻

Endnu en daginstitution er åbnet i Middelfart i år, nemlig Solsikken. De har for et par uger siden haft indvielse med fællessang, taler og masser af aktiviteter rundt på legepladsen. 🌻

- Med åbningen har vi igen skabt nye og gode rammer til noget af det vigtigste vi har – vores små størrelser, fortæller borgmester Anders Møllegård.

I Solsikken vægtes naturen højt, både i inde- og uderummet. Miljøerne er bygget med høj pædagogisk bevidsthed om, hvordan der bedst skabes ramme til ro, fordybelse og udvikling for børn og personale.

Børnehusets indretning er inspireret af den gamle bydel i Middelfart, med materialevalg der alt sammen understøtter ro og velvære.
Legepladsen byder på masser af plads til at udforske, bevæge sig og få jord under neglene og sand mellem tæerne 🌳

- Personalet har været inddraget helt fra begyndelsen, og uanset hvilken proces vi arbejdede i, gik én ting igen: et stort ønske om følelsen af hjemlighed, fortæller lederparret Mia Elsby og Stinna Bæk. Livet byder på mange chancer, men sjældent den samme to gange – og chancen for at skabe netop Børnehuset Solsikken er vi særligt taknemmelige for.

Stort tillykke til personale, forældre og børn - vi håber Solsikken vil blive fyldt med leg 🥳🥰

17/06/2026

Søger du et meningsfuldt job med fleksible arbejdstider, og er du fyldt 18 år? Så har vi måske det helt rigtige til dig. Skovgade Plejehjem i centrum af Middelfart søger lige nu afløsere, der kan arbejde i ugerne 28-29-30-31-32. 👋💚

Har du lyst til at gøre en forskel for ældre borgere i hverdagen, er her en oplagt mulighed. Du behøver ikke være uddannet inden for området – det vigtigste er, at du møder andre mennesker med omsorg, respekt og godt humør. Som vikar får du grundig oplæring, værdifuld erfaring og mulighed for at arbejde, når det passer ind i dit liv. 🤝

Derfor er jobbet oplagt både til dig i sabbatår, dig der studerer, eller dig som ønsker ekstra timer ved siden af dit nuværende arbejde. På seniorområdet har vi løbende brug for både ferieafløsere og tilkaldevikarer.

📲 Vil du høre mere? Send en sms eller ring til Liselotte Lykke Nielsen på 2174 7628 eller Kristine S. Asmussen på 2466 4379.

❝Middelfart Kommune skal være et af Danmarks mest attraktive steder at leve, bo, arbejde og opleve❝

Rent drikkevand er noget af det, vi helst skal kunne tage for givet i hverdagen 💧Derfor er det en stor dag, at Middelfar...
11/06/2026

Rent drikkevand er noget af det, vi helst skal kunne tage for givet i hverdagen 💧

Derfor er det en stor dag, at Middelfart igen har en lokal vandforsyning baseret på lokalt grundvand. Med det nye Middelfart Vandværk styrkes forsyningssikkerheden for borgere og virksomheder i Middelfart by og opland - samtidig minder projektet os om, hvor vigtigt det er, at vi passer godt på grundvandet.

Tak til EWII for det gode samarbejde.

Vi har taget nyt vandværk i brug i Middelfart 💧

Fra vores nye Middelfart Vandværk leverer vi nu sundt og sikkert drikkevand til omkring 7.500 kunder i Middelfart by og opland.

Det markerer en stor milepæl for den lokale vandforsyning. Efter en næsten 10 år lang proces er vandet i Middelfart igen baseret på fynsk grundvand – denne gang fra vores nye kildeplads i Brenderup.

Processen begyndte, da det tidligere lokale vandværk i Staurbyskov blev lukket i 2017 på grund af pesticidfund i vandboringerne. Siden er vandforsyningen i Middelfart blevet suppleret med jysk drikkevand via en vandledning over Lillebælt, mens vi har arbejdet på en ny, lokal løsning.

Historien er samtidig en vigtig påmindelse om, hvor afgørende det er at beskytte grundvandet. For når først forurening rammer, kan konsekvenserne være både langvarige og meget dyre at rette op på.

Vi er stolte af at være med til at sikre en lokal og robust vandforsyning til Middelfart – både i dag og for kommende generationer.

Læs hele historien her: https://www.ewii.dk/nyheder/nyt-vandvark-leverer-drikkevand-til-middelfart/

10/06/2026

I Middelfart Kommune varetager vi mange spændende og forskellige arbejdsopgaver. Vi har derfor været med Kristine på job, som arbejder i Klima-, Natur- og Miljøafdelingen som vandløbssagsbehandler. Som en del af hendes arbejde er hun ude for at se, hvor der kan laves naturforbedrende tiltag i vandløbene i kommunen 🤩🌳

Fem Blå Flag er opsat i Middelfart Kommune 💙1. juni blev kommunen fem nye flag rigere – vi fik nemlig opsat blå flag på ...
10/06/2026

Fem Blå Flag er opsat i Middelfart Kommune 💙

1. juni blev kommunen fem nye flag rigere – vi fik nemlig opsat blå flag på strandene!
En Blå Flag-strand er en miljømærket strand, der garanterer en høj standard inden for badevandskvalitet, sikkerhed, miljøbeskyttelse og service 🌊

Følgende fem strande har fået Blå Flag:

📍 Båring Strand
📍 Føns Strand
📍 Stranden ved Middelfart Marina
📍 Strib Nordstrand
📍 Vejlby Fed Strand

Du kan læse mere på vores hjemmeside samt se testresultaterne for kvaliteten af badevandet her: https://middelfart.dk/fritid/badevand-og-strande

Adresse

Middelfart

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 08:00 - 15:30
Tirsdag 08:00 - 15:30
Onsdag 08:00 - 15:30
Torsdag 08:00 - 17:00
Fredag 08:00 - 13:00

Telefon

+4588885500

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Middelfart Kommune sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Middelfart Kommune:

Del