Odense Musikbibliotek

Odense Musikbibliotek Odense Musikbibliotek er Odense Bibliotekernes afdeling for musikformidling. Læs evt. videre på www.odensebib.dk/musik

Odense Musikbibliotek er Odense Centralbiblioteks hovedafdeling for musikformidling. Her på Facebook vil musikbibliotekarerne informere om koncerter og andre arrangementer på musikbiblioteket.

💥Jeg er startet forfra!💥- altså med lytning af Pink Floyd.For selvom jeg altid har knuselsket albums som Dark Side Of Th...
23/06/2026

💥Jeg er startet forfra!💥

- altså med lytning af Pink Floyd.

For selvom jeg altid har knuselsket albums som Dark Side Of The Moon, Animals, Meddle og Wish You Were Here, er der stadig kæmpe huller i mit kendskab til dette legendariske rockorkesters diskografi. Derfor har jeg sat mig for at tage pladerne fra en ende af, for at følge med i udviklingen step-by-step. 🏆

The Piper at the Gates of Dawn (1967) er nok en af de mest overbevisende debutplader, jeg nogensinde har hørt - og især fordi albummet er så gammelt, viser det virkelig hvor visionære de her gutter var. Allerede på dette første album fornemmer vi en tydelig original og genkendelig bandlyd, som alle Pink Floyd-fans sidenhen har elsket. 🥇

Vi har mange Pink Floyd-plader både på vinyl og CD her på biblioteket, så hvis man har lyst til at udforske diskografien, kunne Musikbiblioteket være et godt sted at gøre det, da vi også har indrettet en lyttestation til både LP og vinylafspilning bagerst i rummet. 🎧
God musik kræver fordybelse, og man har aldrig spildt sin tid ved at lytte et Pink Floyd-album igennem!🥸🕺

Hvad er din Pink Floyd top-5?☕️

//Jens🥁

23/06/2026

🎶Nyheder på vinyl - juli 2026🎶

23/06/2026

🎶Nyheder på vinyl - juli 2026🎶

22/06/2026

Hvad lytter du til i varmen?

🌞🎵💨

🎶 ODENSE SYNGER SAMMEN - Eftermiddagsfællessang vender tilbage til efteråret 🎶Kom og syng med, når vi igen inviterer til...
15/06/2026

🎶 ODENSE SYNGER SAMMEN - Eftermiddagsfællessang vender tilbage til efteråret 🎶

Kom og syng med, når vi igen inviterer til hyggelige sangeftermiddage på Musikbiblioteket i Borgernes Hus.

Her handler det ikke om at synge perfekt eller have erfaring fra et kor – det vigtigste er, at du har lyst til at synge sammen med andre og opleve glæden ved fællesskabet gennem musik.

Sammen med Ensomhedscharter Odense og Røde Kors byder vi velkommen til eftermiddage fyldt med kendte og nye højskolesange, moderne klassikere og evergreens. Forskellige korledere og pianister guider os gennem sangene og sørger for god energi og højt humør.

📅 Vi synger sammen disse Tirsdage kl. 16.30–17.30:
• 1. september
• 15. september
• 29. september
• 13. oktober
• 27. oktober
• 10. november
• 24. november
• 8. december

Vi glæder os til nogle skønne eftermiddage i sangens tegn🎵

Odense Synger Sammen efterår 2026 1. september - 8. december 2026 Odense Synger Sammen Tid 16:30 - 17:30 Sted Hovedbiblioteket Østre Stationsvej 15, st., 5000 Odense C Odense Musikbibliotek Kom og syng sammen med andre på Musikbiblioteket i Borgernes Hus til efteråret Bibliotek Hovedbiblioteket ...

😍Tak for en fed sæson!😍I torsdags fik vi sat punktum for endnu en forrygende sæson med masser af koncerter, foredrag og ...
15/06/2026

😍Tak for en fed sæson!😍

I torsdags fik vi sat punktum for endnu en forrygende sæson med masser af koncerter, foredrag og børneaktiviteter på Musikbibliotekets scene. Med knap 1500 deltagere fordelt i perioden, kan vi kun sige stor tak for den fantastiske opbakning I viser os hver uge. 🥇

Der skal også lyde en stor tak til både AOF, Syddansk Musikkonservatoriums studerende og Folkeuniversitetet, da det er dem der gør det muligt for os at tilbyde så mange forskellige musikforedrag og koncerter i løbet af året. 💓💨

Nu går der ferie-festivalsæson i den, og derfor holder vi en pause på vores scene hen over sommeren. Heldigvis kan I allerede nu se hele efterårsprogrammet på vores hjemmeside, som officielt starter d. 27. august med Mikkel Thrane Lassen, som kommer og holder foredrag om Dimitrij Sjostakovitj. 🤓

Der kan komme flere arrangementer med kort varsel, så hold øje på både hjemmeside og herinde på Facebook, hvor vi bestræber os efter at kommunikere tydeligt om både ændringer og arrangementerne generelt. ⛳️

Billederne her er fra foredraget i torsdags, hvor Sune Christian Weile til sit foredrag gav en solid indføring i C.V. Jørgensens tidlige år. 🎸🎧

Vi ses til endnu mere musik på den anden side af sommeren, og indtil da håber vi I kommer og bruger vores fysiske musik, studier, lyttestationer, elklaverer og tidskrifter. 📖

På vegne af Musikbiblioteket,

//Jens🦚

I dag og i morgen får vi besøg af en masse glade børn, som skal deltage i vores nye koncept ‘Lyt med Lyd’. Improviseret ...
11/06/2026

I dag og i morgen får vi besøg af en masse glade børn, som skal deltage i vores nye koncept ‘Lyt med Lyd’. Improviseret musik over oplæsning og sjove sanglege 🎶💨❤️

Skøn måde at starte dagen på og virkelig en fed måde at kombinere vores fagligheder i børne- og musikbiblioteket, hvis vi selv skal sige det 🫣!

// Dynke, Sofie og Jens 🎉🤩

☮️Den Danske Syre☮️På det sidste har jeg haft hovedet begravet i Peder Bundgaards bog 'Lykkens Pamfil', og hold da op hv...
09/06/2026

☮️Den Danske Syre☮️

På det sidste har jeg haft hovedet begravet i Peder Bundgaards bog 'Lykkens Pamfil', og hold da op hvor er jeg blevet inspireret til at genlytte mange af de ikoniske albums, der definerede den danske beatbølge i perioden 1967-1973. 🧔‍♀️☮️💞

Selvom Alrune Rods 'Hej Du', Steppeulvenes 'Hip', Burnin Red Ivanhoes 'M 144' og Savage Roses 'In The Plain' har været fast inventar i min pladesamling i mange år, har jeg med denne bog nu opdaget et hav af nye bands. Jeg er allerede faldet pladask for Young Flowers 'Blomsterpistolen' og The Maxwells 'Maxwell Street'.🩷

Bogen skildrer et vigtigt tidspunkt i danmarkshistorien, både musikalsk og kulturhistorisk - det var virkelig en brydningstid, hvor store dele af den danske musikindustri blev etableret i takt med oprettelsen af kollektiver og accelererende brug af bevidsthedsudvidende stoffer var allestedsnærværende i de flippede miljøer. Rocken blomstrede virkelig i disse år, og beatmusikken var med til at oplyse og udvikle de unge mennesker, der definerede den sagnomspundne Blomstergeneration.🌺🌼🌸

Jeg lytter begærligt videre - næste på lyttelisten må være Aches 'De Homine Urbano' og Rainbow Band!🎧💨🌈

Jeg kan forestille mig, at der er mange holdninger til Peder Bundgaards 'Lykkens Pamfil', men jeg har fået vildt meget ud af den i min generelle forståelse af dansk kultur og i særdeleshed hvad der formede den danske rock i de tidlige år. Selvom bogen er fra 1998 fremstår den stadig aktuel og berigende - bogen giver lige præcis det den lover, nemlig en rejse gennem de kulørte år på scener, spillesteder og øvelokaler med alle de finurlige personligheder, der har sat store dele af rammen for det spraglede musikmiljø, vi i dag har i Danmark. ❤️🥇

Lad mig høre hvilke syrerockalbums, du har stående hjemme i pladesamlingen! 🥸


//Jens🪗

Som I nok ved, holder vi fællessangspause i Musikbiblioteket i løbet af sommeren. Heldigvis er det muligt at synge samme...
04/06/2026

Som I nok ved, holder vi fællessangspause i Musikbiblioteket i løbet af sommeren. Heldigvis er det muligt at synge sammen i Odense Koncerthus i næste uge 🎶💨

//🎺

Husk, at der er FÆLLESSANG i Koncerthusets foyer hver morgen fra tirsdag til fredag i næste uge den 9.-12. juni kl. 9-9.30. 😮🎶💞

Vi byder på en halv time med:
☕️ tag-selv-kaffe,
🎻 Carl Nielsen-kyndige, Odense-baserede sangværter, og
🎶 dejlige sange fra den danske sangskat – de fleste, men ikke alle, af Carl Nielsen – med klaverledsagelse af professionelle pianister.

Du skal blot møde op i godt humør og synge med. 🥰🎵

De fire dages sangværter er:

✨ Tirsdag den 9. juni kl. 9: Søren Windell, rådmand (C), medlem af byrådet i Odense Kommune. 🎹 Pianist: Britt Krogh Grønnebæk

✨ Onsdag den 10. juni kl. 9: Jonas Faurholt Høegh, forsknings- og projektkoordinator, Museum Odense. 🎹 Pianist: David Strong

✨ Torsdag den 11. juni kl. 9: Michael Fjeldsøe, centerleder, Carl Nielsen Centret. 🎹 Pianist: David Strong

✨ Fredag den 12. juni kl. 9: Trine Boje Mortensen, musikchef, Odense Symfoniorkester. 🎹 Pianist: David Strong

Om man har lyst til at blive bagefter og overvære de første runder af Carl Nielsen Fløjtekonkurrencen, står selvfølgelig én frit for. Der er gratis adgang til samtlige fire dages indledende runder i Pro Musica Salen - blot beder vi om, at man kommer og går, når der er pauser undervejs.

Vi glæder os til at samle et stort kor af morgenduelige fællessangere de fire dage og byder velkommen til en spændende uge, hvor vi både fejrer vores fynske verdenskomponist (som har fødselsdag på tirsdag den 9. juni) og morgendagens talentfulde stjerner i form af vores 24 konkurrencedeltagere. ✨🎼🪈

Fællessangen er arrangeret i samarbejde med Carl Nielsen Museet.

🎶❤️, Katrine, OS

Adresse

Østre Stationsvej 15
Odense
5000

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Odense Musikbibliotek sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Odense Musikbibliotek:

Del