Frivilligcenter Roskilde

Frivilligcenter Roskilde Friske lokalnyheder fra den frivillige verden Centret har til formål at skabe gode rammer for en mangfoldig frivillig social indsats.

Frivilligcenter Roskilde er et videns- og vækstcenter for foreningslivet og det frivillige sociale engagement i Roskilde Kommune. Derfor arbejder vi med at udvikle, synliggøre og formidle frivilligt socialt arbejde lokalt. Frivilligcentret har omkring 140 frivillige sociale foreninger som medlemmer og betjenes i det daglige af et sekretariat drevet af nogle få ansatte samt frivillige. Frivilligcen

terets kerneydelser er:
• Foreningsservice af praktisk og konsulentmæssig karakter
• Formidling af frivillige til foreningerne
• Projektbistand i form af rådgivning til opstart af nye projekter
• Information til borgerne om mulighederne for at blive frivillig og finde og finde en forening, der passer den individuelle.
• Dannelse af netværk mellem foreninger og andre interesserede om fælles interesser eller projekter

Frivilligcenter Roskilde samarbejder bredt og lokalt med virksomheder, erhvervsorganisationer, Roskilde Kommune, vidensinstitutioner og andre aktører med interesse for frivilligt engagement og socialt ansvar.

Lige om lidt går vi på sommerferie, og kontoret vil være lukket hele juli. Vi vender stærkt tilbage mandag d. 3. august....
30/06/2026

Lige om lidt går vi på sommerferie, og kontoret vil være lukket hele juli. Vi vender stærkt tilbage mandag d. 3. august. Vi håber at I får en skøn sommer - husk solcremen.

PressemeddelelseSommerfest fejrede unges vej ind i frivillige fællesskaberOnsdag den 17. juni dannede INSP! i Roskilde r...
25/06/2026

Pressemeddelelse
Sommerfest fejrede unges vej ind i frivillige fællesskaber

Onsdag den 17. juni dannede INSP! i Roskilde rammen om en sommerfest for unge. Arrangementet markerede afslutningen på projektet Frivillig i fællesskab, som er et samarbejde mellem Frivilligcenter Roskilde, STU Roskilde, Roskilde Håndbold og Madklubben på INSP.

Gennem det seneste halvandet år har projektet givet unge fra STU Roskilde mulighed for at prøve kræfter med frivilligt arbejde og nye fællesskaber. De unge har været frivillige i Roskilde Håndbold og i Madklubben på INSP!, hvor de har fået erfaring med foreningslivet, opbygget nye sociale relationer og styrket troen på egne evner. Omkring 100 unge fra STU Roskilde, Madklubben og Unique-holdet fra Roskilde Håndbold deltog i den festlige eftermiddag med musikquiz, pølsevogn og socialt samvær. Sommerfesten havde temaet Rummet, som var valgt af STU-eleverne, og INSP! blev pyntet med guld, glimmer og aliens. Den seneste måned har elever fra STU Roskilde og deltagere fra Madklubben på INSP! arbejdet sammen om at skabe dekorationer og udsmykning til festen.

Brobygning mellem sociale indsatser
Ud over at styrke de unges selvtillid og erfaring med frivillighed har Frivillig i fællesskab skabt nye samarbejder på tværs af foreninger og sociale tilbud. Projektet har samtidig givet medarbejderne på STU Roskilde større viden om, hvordan de bedst kan støtte de unge i at blive en del af fritids- og foreningslivet. Samarbejdet mellem projektets partnere har vist, hvordan forskellige fællesskaber kan supplere hinanden og skabe flere muligheder for deltagelse. Ud over at styrke de unges selvtillid og erfaring med frivillighed har Frivillig i fællesskab skabt nye samarbejder på tværs af foreninger og sociale tilbud. Projektet har samtidig givet medarbejderne på STU Roskilde større viden om, hvordan de bedst kan støtte de unge i at blive en del af fritids- og foreningslivet. Samarbejdet mellem projektets partnere har vist, hvordan forskellige fællesskaber kan supplere hinanden og skabe flere muligheder for deltagelse. Roskilde Håndbold er, udover et håndboldfællesskab for børn, unge og voksne, også en klub som har et stort fokus på inklusion, trygge rammer og plads til at være sig selv. Her er fokus på bevægelsesglæde, fællesskab og sociale relationer frem for præstationer. Madklubben på INSP! fungerer som et ugentligt fællesskabsbåret madfællesskab, hvor du bliver mødt og budt velkommen ind i fællesskabet. Her mødes mennesker om madlavning, kreative aktiviteter, spil og fællesskab.

Projektleder Ester Beha fra Frivilligcenter Roskilde ser store perspektiver for at arbejde tværfagligt med forskellige typer foreninger og udsatte unge:

"Vi har oplevet, hvordan de unge gennem frivillighed har fået nye erfaringer, større selvtillid og et stærkere fællesskab omkring sig. Samtidig har projektet vist, at foreningerne har en unik måde at rumme og fremme de unges trivsel. Det har været enormt inspirerende at se, hvordan nye samarbejder kan skabe flere muligheder for unge, som ellers kan have svært ved at finde deres plads i fritidslivet."

Samarbejdet mellem projektets partnere har vist, hvordan forskellige fællesskaber kan supplere hinanden og skabe flere muligheder for deltagelse.

Karina Klarskov, Social innovator hos Roskilde Håndbold:

"Det har været en stor gevinst for os at være en del af Frivillig i fællesskab. I Roskilde Håndbold har vi gennem flere år arbejdet med inklusion som en del af kommunens sociale partnerskaber, og de unge i projektet har bekræftet os i, hvor vigtig en del af frivilligheden det er. De har bidraget med engagement og nysgerrighed og er hurtigt blevet en naturlig del af fællesskabet. Projektet har vist, at der ofte ikke skal mere til end små tilpasninger og opmærksomhed på den enkeltes styrker og udfordringer for at åbne døren til stærke fællesskaber for mange flere unge.”

Alex Andersen, Projektmedarbejder i Madklubben på INSP!:

“I Madklubben oplever vi hver uge, hvordan fællesskaber opstår, når mennesker mødes om både noget konkret men også åbent fællesskab. Gennem “Frivillig i fællesskab” har vi set unge tage del i fællesskabet, skabe nye relationer og bidrage med deres egne ressourcer. Det har været værdifuldt at opleve, hvordan åbne rammer og opgaver, som løses i fællesskab, kan give flere unge mod på at engagere sig og finde deres plads i lokale fællesskaber.”

Om Frivillig i Fællesskab
Frivillig i fællesskab har været et projekt målrettet sårbare unge i alderen 15-25 år med funktionsnedsættelser eller psykiske udfordringer, som er tilknyttet specialpædagogiske tilbud. Formålet har været at skabe trygge veje ind i frivillige fællesskaber, styrke de unges mentale sundhed, mindske ensomhed og give dem nye kompetencer og erfaringer, inden de afslutter deres tid på STU. Frivilligcenter Roskilde har stået for at bygge bro mellem de unge og de lokale foreninger gennem undervisning i frivillighed, individuelle forløb og workshops for foreningerne. Projektet ”Frivillig i fællesskab” er ejet af Frivilligcenter Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby, blev støttet af A.P. Møller Fonden, og Roskilde Kommunes ildsjælepulje støttede sommerfesten.

Som afslutning på projektet "Frivillig i Fællesskab" inviterer vi, sammen med STU Roskilde, Madklubben på INSP og Roskil...
12/06/2026

Som afslutning på projektet "Frivillig i Fællesskab" inviterer vi, sammen med STU Roskilde, Madklubben på INSP og Roskilde Håndbold, til SOMMERFEST! 🥳🥳

Onsdag d. 17 Juni, fra 14.00-20.00

Med teamet👽 Rummet 👽
Der kommer til at være hygge, fællesskab, MusikQuiz med præmier OG så regner vi med at der kommer en PØLSEVOGN!
Hele arrangementet er GRATIS!
Det kræver INGEN Tilmelding!
Du skal være 15 år +

Program
14:00 - Vi åbner
15.30 - MusikQuiz
17.00 - Pølsevogn
19.00 - Pølsevogn smutter igen
20.00 - Sommerfesten slutter
21.00 - INSP! lukker
(der kan komme tilføjelser)

Tom fandt nye fællesskaber gennem frivillighedDa Tom blev en del af projektet Frivillig i Fællesskab, vidste han ikke he...
08/06/2026

Tom fandt nye fællesskaber gennem frivillighed
Da Tom blev en del af projektet Frivillig i Fællesskab, vidste han ikke helt, hvad han kunne forvente. Gennem projektet fik han mulighed for at prøve kræfter med frivilligt arbejde i kulturhuset INSP!, hvor han blandt andet var med i køkkenet og som social vært.
For Tom blev oplevelsen hurtigt mere end bare et besøg. Det blev et møde med et fællesskab, hvor alle blev taget godt imod. "Det er generelt bare et fedt fællesskab. Alle var velkomne," fortæller han. I køkkenet var der en klar plan for dagens opgaver, men samtidig frihed til selv at tage ansvar. Tom oplevede, at han blev en aktiv del af arbejdet fra første dag. "Det var super fedt, at man selv var aktivt til stede. Man fik en opgave, men man var selv med til at få det hele til at fungere."

Selvom Tom ikke selv mente, at han var særligt god til at lave mad, fik han en vigtig oplevelse af at kunne mere, end han troede. Gennem samarbejdet med de erfarne frivillige opdagede han nye sider af sig selv. "Jeg fik en forståelse for, at jeg faktisk godt kunne finde ud af det. Det gav mig tro på, at jeg kan noget nyt."

Noget af det sværeste var i begyndelsen at være sammen med mange mennesker, han ikke kendte. Men efterhånden som han kom flere gange, blev det lettere. "Første gang var klart den sværeste. Men jo mere vi var der, jo mere begyndte folk at genkende os og snakke med os." At have en kendt person med første gang gjorde en forskel, men det var især fællesskabet på INSP!, der gjorde, at han følte sig hjemme.

Faktisk gjorde Tom så stort et indtryk, at de frivillige fortsatte med at spørge efter ham flere måneder efter, at forløbet var slut. "Det betyder da noget. Der må jo være et eller andet om det, når folk husker én og spørger efter én."

I dag overvejer Tom stadig, om han skal vende tilbage som frivillig i sin fritid. Han har allerede deltaget i arrangementer på INSP! uden for projektet og kunne godt se sig selv være med igen, hvis tiden er til det. For ham har Frivillig i Fællesskab vist, at frivillighed ikke kun handler om at hjælpe andre. Det handler også om at opdage egne styrker, møde nye mennesker og finde fællesskaber, man måske ikke selv ville have opsøgt. "Det har været sjovt. Det har været lærerigt. Og det har givet mig mod på nye ting."

Toms historie viser, hvordan et trygt møde med frivillighed kan åbne døren til nye relationer, større selvtillid og oplevelsen af at høre til i et fællesskab.

Frivillig i Fællesskab:
Formålet med projektet er at inkludere flere unge med funktionsnedsættelser og psykiske udfordringer, der er tilknyttet specialpædagogiske tilbud, i frivillige fællesskaber under trygge rammer. Gennem sociale og aktive fællesskaber ønsker vi at styrke de unges mentale sundhed, mindske ensomhed og give dem nye kompetencer samt tro på egne evner, inden de afslutter deres tid på STU.

Frivilligcenter Roskilde bygger bro mellem de unge og de frivillige foreninger i Roskilde. Derudover underviser vi de unge i frivillighed og afholder workshops for foreningerne, så de er klædt på til at inkludere de unge i det frivillige arbejde.
Vi samarbejder med STU Roskilde og foreninger fra hele Roskilde Kommune, der ønsker at inkludere unge fra STU i deres fællesskab. Vi fokuserer på at skabe fleksible og inkluderende veje ind i frivillige fællesskaber. Målet er at nedbryde barrierer og skabe nye muligheder.

Frivilligcenter Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby er projektejer af ”Frivillig i Fællesskab”. Frivilligcenter Roskilde deltager i projektet i 1,5 år (januar 2025 – juni 2026). Projektet er støttet af Den A. P. Møllerske Støttefond

Mathias opdagede nye sider af sig selv som frivillig Da Mathias blev en del af projektet Frivillig i Fællesskab, fik han...
04/06/2026

Mathias opdagede nye sider af sig selv som frivillig

Da Mathias blev en del af projektet Frivillig i Fællesskab, fik han mulighed for at prøve kræfter med frivilligt arbejde i Roskilde Håndbold. Her trådte han ind i rollen som hjælpetræner for klubbens yngste spillere - en oplevelse, der både gav nye erfaringer og større tro på egne evner.

I starten var Mathias spændt på, hvad der ventede: "Man ved ikke helt, hvad der kommer til at ske. Det er altid lidt nervepirrende i starten," fortæller han. Som hjælpetræner var Mathias med til at planlægge aktiviteter, lege og øvelser for børnene. Han hjalp med at skabe gode træninger og sørgede for, at alle børn blev set og inkluderet. "Man skal give børnene en god træning. Det er både leg, hygge og læring, så de bliver bedre til håndbold."

Efterhånden voksede hans rolle. Hvor han i begyndelsen fik instruktioner af de erfarne trænere, fik han senere ansvar for selv at stå for aktiviteter og opvarmning. "Til sidst stod jeg selv for nogle af øvelserne. Det var faktisk sjovt, at det var mig, der havde ansvaret." Oplevelsen gav ham en vigtig erfaring med at tage initiativ og stå foran en gruppe mennesker. "Jeg fandt ud af, at jeg faktisk godt kan. Det gav mig tro på, at jeg kan være sammen med andre mennesker og tage ansvar."

For Mathias handlede frivilligheden ikke kun om håndbold. Det handlede også om at blive en del af et fællesskab. Selvom det var mennesker, han ikke kendte på forhånd, oplevede han hurtigt, at han blev taget godt imod. "I starten er det spændende at møde nye mennesker. Men jeg fandt hurtigt ud af, at de var flinke og søde, og så blev det meget lettere."

Den oplevelse gik igen, da han deltog i aktiviteter på INSP!. Her blev han en del af fællesskabet omkring blandt andet brætspil og fællesspisning. "Det var fedt, at folk var så åbne og lod mig blive en del af fællesskabet. Jeg følte mig virkelig inkluderet." Særligt oplevelsen af at blive mødt med forståelse gjorde indtryk på ham. "De havde forståelse for, at det kunne være svært i starten. Man blev taget stille og roligt ind i det."

Når Mathias ser tilbage på forløbet, er det især følelsen af at kunne bidrage og være en del af noget større, der står tilbage. "Det har været sjovt at prøve. Det er nogle andre opgaver, end man normalt laver, og man lærer noget af det." I dag kan han godt forestille sig at engagere sig frivilligt igen. Han ved nu, at det ikke behøver være så svært at træde ind i et nyt fællesskab, som man måske forestiller sig. Mathias' historie viser, hvordan frivillighed kan være en vej til både nye kompetencer, større selvtillid og nye relationer. Gennem små skridt og trygge rammer fik han mulighed for at opdage, at han både kunne tage ansvar, skabe aktiviteter for andre og finde sin plads i nye fællesskaber.

Frivillig i Fællesskab:
Formålet med projektet er at inkludere flere unge med funktionsnedsættelser og psykiske udfordringer, der er tilknyttet specialpædagogiske tilbud, i frivillige fællesskaber under trygge rammer. Gennem sociale og aktive fællesskaber ønsker vi at styrke de unges mentale sundhed, mindske ensomhed og give dem nye kompetencer samt tro på egne evner, inden de afslutter deres tid på STU.

Frivilligcenter Roskilde bygger bro mellem de unge og de frivillige foreninger i Roskilde. Derudover underviser vi de unge i frivillighed og afholder workshops for foreningerne, så de er klædt på til at inkludere de unge i det frivillige arbejde.
Vi samarbejder med STU Roskilde og foreninger fra hele Roskilde Kommune, der ønsker at inkludere unge fra STU i deres fællesskab. Vi fokuserer på at skabe fleksible og inkluderende veje ind i frivillige fællesskaber. Målet er at nedbryde barrierer og skabe nye muligheder.

Frivilligcenter Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby er projektejer af ”Frivillig i Fællesskab”. Frivilligcenter Roskilde deltager i projektet i 1,5 år (januar 2025 – juni 2026). Projektet er støttet af Den A. P. Møllerske Støttefond.

Danmark får sin første Nationale SenfølgedagNy dag skal skabe synlighed og fællesskab omkring livet med kræftsenfølgerSø...
02/06/2026

Danmark får sin første Nationale Senfølgedag
Ny dag skal skabe synlighed og fællesskab omkring livet med kræftsenfølger

Søndag den 7. juni markeres National Senfølgedag for første gang i Danmark. Bag initiativet står Senfølgerforeningen, som ønsker at sætte fokus på de mange danskere, der lever med kræftsenfølger – fysisk, psykisk, socialt og eksistentielt.

Selvom National Senfølgedag tager afsæt i kræftrelaterede senfølger, ved vi, at mange danskere på tværs af sygdomsområder lever med lignende udfordringer efter sygdom og behandling. Vi håber derfor også, at dagen kan skabe genkendelse, dialog og fællesskab på tværs af erfaringer og patientgrupper.
Dagen markeres med lokale gåture, fællesskaber, kreative aktiviteter, virtuelle arrangementer og åbne mødesteder flere steder i landet. Arrangementer afholdes blandt andet i samarbejde med Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger i København og Næstved.

National Senfølgedag er tænkt som en årligt tilbagevendende dag med fokus på fællesskab. Deltagelse kan se forskellig ud: nogle deltager i organiserede arrangementer, andre går en lokal tur med familie eller venner, og nogle deltager virtuelt hjemmefra.
Foreningen håber samtidig, at dagen kan bidrage til større opmærksomhed på behovet for forebyggelse, rehabilitering, støtte og senfølgeindsatser i hele landet.

Vi inviterer derfor patientforeninger, fagpersoner, arbejdspladser, lokale fællesskaber og andre aktører til at deltage og til at dele information om dagen via nyhedsbreve, kalendere, sociale medier og netværk. I er også meget velkomne til selv at oprette aktiviteter og være med til at udbrede National Senfølgedag til hele Danmark

Der vil løbende blive offentliggjort flere lokale aktiviteter og mødesteder.
Fakta om National Senfølgedag
• Afholdes første gang søndag den 7. Juni kl. 14.00 - 17.00
• Arrangeres af Senfølgerforeningen
• Dagen omfatter både fysiske og virtuelle aktiviteter
• Borgere og organisationer/frivilligcentre kan også arrangere lokale gåture som “senfølgeambassadører”

Husk at Frivilligcenterets sekretariat holder lukket hele juli måned. Skal I holde møde i juli, så husk at bestille park...
01/06/2026

Husk at Frivilligcenterets sekretariat holder lukket hele juli måned. Skal I holde møde i juli, så husk at bestille parkeringstilladelser på [email protected] - senest d. 22. juni.
Vi er tilbage igen d. 3. august

God sommer!

Så ramte nyheden om vores nye bestyrelse også den lokale presse...
30/04/2026

Så ramte nyheden om vores nye bestyrelse også den lokale presse...

Frivilligcenter Roskilde har valgt Gitte Kronbak som ny bestyrelsesformand efter generalforsamlingen.

I dag afholdt vi forårets "Danmark spiser sammen" med frokost, fællessang, kage og højt humør! VVi talte om solskin, ræv...
21/04/2026

I dag afholdt vi forårets "Danmark spiser sammen" med frokost, fællessang, kage og højt humør! VVi talte om solskin, ræve, venskaber og at lægge mærke det de små ting i vores verden omkring os.

Tak til alle, som deltog. Det er altid en fornøjelse at holde sådan en gang fællesspisning med jer.
Vi gør det igen til efteråret.

✨ Frivilligcenter Roskilde får ny bestyrelsesformand✨ Efter generalforsamlingen tirsdag den 14. april har Frivilligcente...
16/04/2026

✨ Frivilligcenter Roskilde får ny bestyrelsesformand✨

Efter generalforsamlingen tirsdag den 14. april har Frivilligcenter Roskilde fået ny bestyrelsesformand. Gitte Kronbak er formand for Unge for Ligeværd Roskilde og har mange års erfaring fra den frivillige verden, er valgt som ny formand.

Gitte Kronbak træder ind i rollen efter Guri Madsen fra Røde Kors, som har været formand siden 2022 og har ydet en stor indsats for centerets udvikling og samarbejdet med det lokale foreningsliv.

Den nye bestyrelse repræsenterer en bred vifte af organisationer og kompetencer fra det frivillige sociale område i Roskilde:

- Gitte Kronbak, formand, Unge for Ligeværd
- Fleming Friis Larsen, næstformand, Ældre Sagen
- Lise Hogstad, medlem, Skolens Venner
- Ann Karin Vestergaard, medlem, Domsognets Menighedspleje
- Hans Jørgen Steffensen, medlem, Roskilde Ældre Motion
- Guri Madsen, medlem, Røde Kors
- Grethe Holm Rasmussen, suppleant, Osteoporoseforeningen
- Ida Gydesen, suppleant, Hjerteforeningen
- Danny Nielsen, Byrådet, Klima- og Miljøudvalget, Plan- og Teknikudvalget
- Maria Kongsaa, Byrådet, Kultur- og Idrætsudvalget, Skole- og Børneudvalget
- Kassem Ibrahim, Roskilde Kommune, Social-, Job- og Sundhedsområdet

Om Frivilligcenter Roskilde
Frivilligcenter Roskilde er et videnscenter og mødested for frivilligt socialt arbejde i Roskilde Kommune. Vi hjælper borgere, der ønsker at være frivillige, og støtter over 130 lokale foreninger med sparring, netværk og udvikling. Vores mål er at skabe de bedste rammer for et stærkt civilsamfund og et mangfoldigt foreningsliv, der styrker fællesskab, trivsel og sundhed for alle borgere. Frivilligcenter Roskilde har lokaler i det gamle tinghus på Jernbanegade 21A, 4000 Roskilde.

Adresse

Jernbanegade 21A
Roskilde
4000

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 10:00 - 14:00
Tirsdag 10:00 - 14:00
Onsdag 10:00 - 14:00
Torsdag 10:00 - 14:00

Telefon

21169026

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Frivilligcenter Roskilde sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Frivilligcenter Roskilde:

Del