02/06/2026
https://www.facebook.com/share/1C3YCD81qz/
Når vi stiller os sammen, så skaber vi forandringer 💚
Tak til alle jer, som har demonstreret, råbt op, lavet aktioner og krævet bedre forhold for grisene, for vores natur, for vores fjorde og for retten til at drikke vand uden gift. I har krævet en grønnere retning for Danmark. Og vi har gjort alt, hvad vi kunne for at bære det ind.
Vi er vildt glade for de markante grønne aftryk, som I har givet os mulighed for at sætte på regeringsgrundlaget.
Som I kan se her, er listen over vigtige grønne fremskridt lang:
Nationalt sprøjteforbud, der skal passe på vores drikkevand og en sænkelse af grænseværdierne for nitrat i vandet
Slut med ekstremavl, for tidlig fravænning, halekuperinger og fastspænding af søer
30% beskyttet natur og 10% strengt beskyttet natur i Danmark
Opgør med Danmarks globale udledninger bl.a. med en plan for udfasning af importeret biomasse hurtigst muligt
Mindst fem nye marine naturnationalparker
Klimaafgift på krydstogtskibe og privatfly
Gratis offentlig transport til alle under 22 år
Stop for nyetableringer og udvidelser af konventionelle svinefabrikker og kommunal ret til at sige nej til svinefabrikker
Fjerne momsen på frugt og grønt
Mere landbrugsstøtte til bl.a. økologi, regenerativ produktion og klima-, miljø- og naturtiltag og generationsskifte, og mindre til hektarstøtte.
Hurtigst muligt fjerne afhængigheden af olie og gas
Accelerere udbygningen af vedvarende energi og elektrificering
Mere lokalt ejerskab og inddragelse i vedvarende energiprojekter
Kommuner med solceller og vindmøller får selskabsskat og en VE-bonus til at understøtte lokal velfærd
Mere grøn støtte til husstande med lave indkomster og ejendomsværdier til at komme væk fra olie- og gasfyr
Massiv udvidelse af havvind
En akutpakke for elnettet, der sætter datacentre bagerst i køen
Udbygning af den kollektive transport i landkommuner.
Sikre at færre gode boliger rives ned og erstattes af nybyggeri
Der er fortsat tidsler i regeringsgrundlaget, som vi ikke har fået luget ud. Det gælder bl.a. firparten for svin - vi synes ikke det er optimalt at invitere det erhverv med til bordet, som systematisk har brudt dyrevelfærdsloven.
Vi kommer også til med fuld energi at fortsætte kampen mod nye tilladelser til olie- og gasproduktion i Nordsøen. Ligesom der ligger et stort arbejde foran os med at sikre, at den beskyttede og strengt beskyttede natur faktisk også bliver lige netop det - beskyttet. Nu skal det være slt med at kalde parkeringspladser, sprøjtede kornmarker og golfbaner for natur.
Det her kan blive den grønneste regering nogensinde, men vi har brug for din hjælp. Sammen skal vi presse på for, at det bliver til virkelighed.
Vi kommer til at kæmpe hver eneste dag for klimaet, naturen, miljøet og dyrene ❤️
I dag tager vi et stort skridt fremad. Vi håber, at du vil hjælpe os med at gå resten af vejen til en grøn fremtid.