Lokalpolitiet i Sorø Kommune

Lokalpolitiet i Sorø Kommune Lokalpolitiet i Sorø Kommune har base i Sorø på Rådhusvej 8 samt i Dianalund i Dianalundcenteret på Torvet 12.

Mandag d. 27. april 2026 blev den årlige skoleparade for årgangene 0.-3. fra Borgerskolen afholdt i Sorø Centrum. 150 el...
08/05/2026

Mandag d. 27. april 2026 blev den årlige skoleparade for årgangene 0.-3. fra Borgerskolen afholdt i Sorø Centrum. 150 elever marcherede sammen med lærere fra skolen, samt den altid glade Torben Betjent og Olivia fra Lokalpolitiet i Sorø, der stod for trafiksikkerheden ned gennem byen.
Ruten gik fra Borgerskolen, ned langs Algade, Storgade og ned til Torvet, hvorfra man vendte tilbage til Borgerskolen. Undervejs blev der sunget og hujet fra alle børnene, i en sådan grad, at det kunne høres i hele Sorø Kommune. Langs ruten havde flere glade familiemedlemmer og interesserede soranere taget opstilling og nød synet og sangen fra de glade elever - og Torben Betjent selvfølgelig.
Tak for en dejlig dag sammen med jer, og ligeså stor tak til alle jer bilister, der blev berørt af paraden, og tog det hele med et smil 😍🤩👏.

Rigtig god dag og weekend til jer alle.
Mvh Lokalpolitiet i Sorø Kommune 👮👮‍♀🚓

SIRENERNE TE**ES I MORGENVi deler dette budskab fra en vigtig samarbejdspartner.Nogle voldsudsatte kan have en mobil gem...
05/05/2026

SIRENERNE TE**ES I MORGEN

Vi deler dette budskab fra en vigtig samarbejdspartner.
Nogle voldsudsatte kan have en mobil gemt i hjemmet, som i morgen vil modtage signalet og derved risikerer at blive afsløret. Mobilen skal slukkes helt for ikke at give lyd.

‼️ Hjælp os med at dele en vigtig besked til voldsudsatte ‼️

Når de fysiske sirener te**es d. 6. maj klokken 12.00, vil alle danskere få en testadvarsel på deres mobil. ⁠

Din mobil vil altså larme med en høj lyd, som hverken lyder som sms’er eller opkald. ⁠

Nogle voldsudsatte kan have gemt en mobil i hjemmet, bilen eller andre steder og kan risikere at blive afsløret af lyden. ⁠

Vil du IKKE have varslingen på mobilen, er vores bedste råd at slukke telefonen mellem klokken 11.45-12.15 d. 6. maj. Når du tænder den igen, så gør det, når du er alene – og hold for en sikkerheds skyld en finger på telefonens højtaler. ⁠

OBS. Er mobilen på lydløs, "forstyr ikke" eller "flight mode", vil den stadig modtage et varsel. Du skal altså slukke din mobil helt for ikke at få testadvarslen. ⁠

Læs mere via linket 👉 https://www.brs.dk/varslingstest

Efterlysning! Hvem ejer denne taskeVi har fået indleveret denne taske hos Lokalpolitiet i Sorø, og selvom vi syntes den ...
22/04/2026

Efterlysning! Hvem ejer denne taske

Vi har fået indleveret denne taske hos Lokalpolitiet i Sorø, og selvom vi syntes den er mega flot, tænker vi ejer og taske gerne vil genforenes.
Så hvis du ønsker at tage ejerskab, eller kender dem der vil, så kom endelig ned og afhent den i ekspeditionen hos Sorø Lokalpoliti

God dag til alle
Mvh Lokalpoliti i Sorø Kommune@

”Uge 12 mod vold”I uge 12 sættes der et nationalt fokus på vold i hjemmet – og retten til et liv uden vold. Vold i hjemm...
16/03/2026

”Uge 12 mod vold”

I uge 12 sættes der et nationalt fokus på vold i hjemmet – og retten til et liv uden vold.
Vold i hjemmet er et samfundsproblem, ikke en privatsag. Volden kan ramme både børn, unge og voksne og har alvorlige konsekvenser for alle involverede.

Hvis du oplever vold, er pårørende til en udsat – eller hvis du selv er bekymret for din egen adfærd – så findes der hjælp.

Er du udsat for vold – eller bekymrer du dig for en pårørende?
Få hjælp og rådgivning hos Lev Uden Volds hotline, som du kan kontakte døgnet rundt på tlf. 1888.

Er du bekymret for, om du selv udøver vold?
Dialog Mod Vold tilbyder gratis rådgivning og behandling til udøvere af vold i nære relationer. Dialog Mod Vold kan kontaktes på 35301717.
Lev Uden Volds hotline er ligeledes for dig der bekymrer dig for din egen adfærd.

HAR DU OVERVEJET ET KONFLIKTRÅD?Konfliktråd er et frivilligt og uforpligtende tilbud.Står du eller dine nærmeste midt i ...
10/03/2026

HAR DU OVERVEJET ET KONFLIKTRÅD?

Konfliktråd er et frivilligt og uforpligtende tilbud.

Står du eller dine nærmeste midt i en konflikt? Har du været involveret i en hændelse, der har været svær eller utryg?

Har du været medvirkende til, at en anden person har haft en ubehagelig eller traumatisk oplevelse, og har du behov for at få sagt undskyld og møde personen ansigt til ansigt? Så kan politiets Konfliktråd måske være noget for dig.

Deltagelse er frivilligt for begge parter, og mødet vil foregå et neutralt sted, hvor en uddannet mægler hjælper med at styre samtalen, så dialogen bliver respektfuld og konstruktiv.

Konfliktråd er et landsdækkende tilbud, som administreres af politiet. Ordningen er et supplement til den almindelige strafforfølgning – den erstatter altså ikke en eventuel straf, men kan være et værdifuldt redskab til at skabe forståelse og give parterne mulighed for at blive hørt.

Hos Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi har vi tilknyttet tre dygtige og kompetente mæglere, og de har naturligvis tavshedspligt. Har du spørgsmål til Konfliktråd, eller vil du vide mere om mulighederne, er du velkommen til at kontakte politiet. Du kan finde kontaktoplysninger på politiets hjemmeside.

Nu når solen er begyndt at få magt, så kommer der gerne flere tohjulede trafikanter på gaden. Vi deler derfor her en inf...
03/03/2026

Nu når solen er begyndt at få magt, så kommer der gerne flere tohjulede trafikanter på gaden. Vi deler derfor her en informativ pjece, som Rådet for Sikker Trafik, Rigspolitiet og Midt- og Vestjyllands politi har fået lavet sammen. ☀️

I aften inviterer Politiets Online Patrulje i samarbejde med eksperter fra Sundhedsstyrelsen og Københavns Politi til et...
26/02/2026

I aften inviterer Politiets Online Patrulje i samarbejde med eksperter fra Sundhedsstyrelsen og Københavns Politi til et online møde om opioider blandt unge.
Online mødet er til dig, der er forælder eller arbejder med unge til hverdag.
👇🏼 Se detaljerne i opslaget!

🚨 Opioider blandt unge – ved du, hvad du skal holde øje med?

Politiets Online Patrulje inviterer i samarbejde med eksperter fra Sundhedsstyrelsen og Københavns Politi til et online møde om opioider blandt unge.

På mødet får du viden om
✅ Hvad opioider er, og hvorfor de er farlige
✅ Hvad tendenserne er blandt unge
✅ Hvad de tidlige advarselstegn er
✅ Hvad forældre og fagprofessionelle kan gøre

Online mødet er til dig, der er forælder eller arbejder med unge til hverdag.

🗓 Torsdag den 26/2 kl. 19.30–20.30
📺 Se med på vores YouTube-kanal: https://www.youtube.com/live/IavgEKFpgus?si=pQWwcC7P7qb6Z16Y
💬 Stil spørgsmål undervejs via chatten eller Messenger

Del det med en forælder eller kollega, der ikke skal gå glip af det her 🔁

SAMTYKKE OG UGE 6I denne uge er der på de fleste skoler fokus på seksualundervisning, og mange unge har et stort behov f...
03/02/2026

SAMTYKKE OG UGE 6
I denne uge er der på de fleste skoler fokus på seksualundervisning, og mange unge har et stort behov for større viden om, hvad det vil sige at give samtykke i forbindelse med seksuelt samvær. Vi låner denne video fra britisk politi, som giver et godt bud på, hvordan det kan forstås.

Copyright ©2015 Emmeline May and Blue Seat StudiosNon-commercial use: Video must have copyright information displayed below video, with a live link to origin...

I morges besøgte Sorø Lokalpoliti både Sorø Privatskole og Stenlille Skole i anledning af "Den Sureste uge", hvor skolep...
27/01/2026

I morges besøgte Sorø Lokalpoliti både Sorø Privatskole og Stenlille Skole i anledning af "Den Sureste uge", hvor skolepatruljerne bliver hyldet for deres vigtige indsats.

Betjentene trådte for en stund ind i rollen som skolepatrulje og overtog opgaven - naturligvis under kyndig vejledning fra de erfarne elever. Her blev de grundigt instrueret i, hvordan trafikken skal afvikles sikkert og ansvarligt.

Efterfølgende blev skolepatruljerne samlet, og anerkendt af politiet for deres flotte arbejde. Det kan være surt at stå ude i al slags vejr, men det er en yderst vigtig opgave, som er med til at skabe tryghed og sikkerhed for alle omkring skolerne.

Som en ekstra tak fik alle en velfortjent snøffel og en juice.

Tusind tak for jeres indsats👏

//Lokalpolitiet Sorø

Adresse

Rådhusvej 8
Sorø
4180

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Lokalpolitiet i Sorø Kommune sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del