Vordingborg Bibliotekerne

Vordingborg Bibliotekerne Velkommen til Vordingborg Bibliotekernes Facebookside
Her på siden vil vi gerne i dialog med dig om kultur, litteratur eller historier fra hverdagen.

Vi deler opslag om vores arrangementer, anbefalinger og en masse inspiration. Vi deler opslag om materialer og kampagner – vi deler billeder, gode og sjove historier fra vores hverdag og forskellige kulturelle nyheder fra din kommune og verden omkring os. Her kan du kommentere og stille spørgsmål – men vær obs på, at der er visse spilleregler der skal følges. Vores spilleregler, som alle skal følg

e, er lavet med tanke på, at alle skal kunne kommunikere og deltage trygt. Vi skal alle være her.

• Du må gerne stille generelle spørgsmål, men sørg for at hverken kommentarer eller spørgsmål har privat eller personlig karakter.
• Vi går ikke ind i diskussioner af private, personlige eller af politiske karakterer og alle tråde af den karakter vil blive slettet.
• Undlad kommentarer, der er injurierende, racistiske eller på anden vis i strid med lovgivningen
• Vi forbeholder os retten til at slette opslag, der falder udenfor vores retningslinjer uden forudgående varsel.
• Skulle en person gentagende gange overskride vores retningslinjer, forbeholder vi os også retten til at blokere vedkommende uden yderligere varsel.
• Kom gerne med ris og ros – men gør det konstruktivt. Vi bestræber os på, at besvare din henvendelse indenfor 48 timer på alle hverdage. Har du et spørgsmål, kommentar, ros, kritik m.m. i øvrigt, henviser vi til bibliotekets mail:
[email protected] eller ringe på tlf.: 5536 3800

Når du interagerer på Vordingborg Bibliotekernes fanside på Facebook, er Vordingborg Bibliotekerne dataansvarlige sammen med Facebook for persondatabehandlingen på selve siden. Du kan læse mere om vores privatlivspolitik her:
(Link følger)
og mere om Facebooks datapolitik her:
https://da-dk.facebook.com/privacy/explanation

Ønsker du at komme i kontakt med Vordingborg Kommunes Databeskyttelsesrådgiver se her: https://www.vordingborg.dk/kommunen/databeskyttelse/

🌴🌞Er du mellem 6 og 15 år kan du deltage i den landsdækkende læseudfordring Sommerbogen, som kører fra den 12. juni til ...
12/06/2026

🌴🌞Er du mellem 6 og 15 år kan du deltage i den landsdækkende læseudfordring Sommerbogen, som kører fra den 12. juni til den 14. august. ⛱🌼

Alt du skal gøre er at snuppe et udfordringsark på dit lokale bibliotek eller printe den fra www.vordingborgbibliotekerne.dk

Sådan deltager du:

☀ Snup et udfordringsark

☀ Læs 3 bøger, løs 10 af læseudfordringerne, og udfyld de 3 anmeldelseskort på bagsiden af udfordringsarket

☀ Når du afleverer det udfyldte udfordringsark, kan du vælge en bogpræmie

☀ Når udfordringsarket er afleveret, deltager du også i den landsdækkende konkurrence, hvor man kan vinde én af de 3 hovedpræmier, hvor man får muligheden for at tømme en boghandel på 5 min.

📖Ugens anmelder er Benedikte Mulich Wulff📖Motherlode af Christine Kærulv👉Motherlode er en digtsamling om en 13-årig pige...
11/06/2026

📖Ugens anmelder er Benedikte Mulich Wulff📖
Motherlode af Christine Kærulv

👉Motherlode er en digtsamling om en 13-årig pige, der i slt 00’erne vokser op på en svinefarm i Midtjylland med sin lillebror, far og psykisk voldelige mor.

Ved første er øjekast er Motherlode altså ikke en sjov bog. Og dog.

I stedet for kun at fokusere på den verbale vold, som digterjegets mor udsætter hende for – der for det meste gengives som striber af udråbstegn – fokuserer digtsamlingen også på alle de små oprørshandlinger, som digterjeget og hendes bror foretager sig i deres hverdag: At ligge på en eng og kigge op i himlen, at brænde rhododendron-blomster af og ikke mindst at spille computerspillet The Sims.
Når den faktiske hverdag er svær, bliver den virtuelle hverdag både et helle og et sted at få afløb for frustrationer.

🥰Disse passager sitrer af humor, teenageoprør og – i mit tilfælde – genkendelsens glæde.

🤓For de uindviede er The Sims et spil, der fungerer som et virtuelt dukkehus. Som spiller kan man som en anden gud styre en familie af ”simmere”. Man bygger deres hus, vælger deres jobs, og har magten til både at gøre dem forelskede og slå dem ihjel.
Indbygget i spillet er visse regler, men hvis man kender de rette snydekoder, kan man omgå disse. ”Motherlode”, der lægger titel til digtsamlingen, er f.eks. en snydekode, der giver simmerne 50.000 simoleoner (deres møntfod).

😄Da jeg var barn, var snydekoderne noget, der blev videregivet hemmeligt i skolegården, som om de var ulovlige. I Motherlode opstøver digterjeget i endnu et stærkt tidsbillede snydekoderne i online chatforums.

På mange måder indkapsler digtsamlingen altså den totale opslugthed, man som ung teenager kan have i en virtuel verden, hvor man i modsætning til sit eget liv kan styre det hele og gøre sig voksne erfaringer. Konteksten for digterjegets flugt ind i computerspillet er dog mere alvorlig end for de fleste unge teenagere.

Mens ”motherlode” i spillet er en snydekode til total (økonomisk) frihed, så lyder ordet også som ”mother load”, og minder på den måde læseren om tyngden af en psykisk voldelig mor.

🥰Jeg er begejstret for, hvordan digtsamlingen med både humor og alvor hiver vores allesammens virtuelle liv ind i poesiens verden. På den måde fortsætter Motherlode den tradition af ny dansk lyrik, der behandler hverdagslivet i alle dets facetter.

🌞Benedikte er bibliotekar og har særlig fokus på ungegruppen. Derfor står hun også bag bl.a. indkøb af engelsk litteratur for unge, som er meget populært i øjeblikket. Har du forslag til indkøb eller andet, så kan du altid sende en besked🌞

Undskyld vi roder 📚🏗️Til sommer skal Møn Bibliotek have nyt tag og vi skal derfor have flyttet vores romaner, så der er ...
10/06/2026

Undskyld vi roder 📚🏗️

Til sommer skal Møn Bibliotek have nyt tag og vi skal derfor have flyttet vores romaner, så der er plads til stilladser og håndværkere 👷‍♂️

Vi gør vores bedste for. at I stadig kan finde materialerne, men I må bære over med os 🫣

Studiebar på Vordingborg Bibliotek! 😀Har du brug for at komme lidt ud i stedet for at sidde derhjemme med din eksamensfo...
08/06/2026

Studiebar på Vordingborg Bibliotek! 😀

Har du brug for at komme lidt ud i stedet for at sidde derhjemme med din eksamensforberedelse? 🍎📚💻🥛

😊Slå dig ned på Vordingborg Bibliotek og forsyn dig i vores snackbar på 1. sal fra kl. 10-17 mandag til torsdag - og fra kl. 10-16 om fredagen.

🙂Vi har åbent i uge 24, 25, 26. Har du brug for hjælp til at finde bøger og materialer til din eksamen, så kan bibliotekarerne hjælpe:

Mandage: kl. 12-17

Tirsdage: kl. 12-17

Torsdage: kl. 12-17

Fredage: kl. 12-16

GRATIS MINDFULNESS WORKSHOP🧠🧩📅Kl. 16.45-17.45  📍Vordingborg BibliotekMed Mindfulness-meditationen kan du blive i stand t...
06/06/2026

GRATIS MINDFULNESS WORKSHOP🧠🧩
📅Kl. 16.45-17.45 📍Vordingborg Bibliotek
Med Mindfulness-meditationen kan du blive i stand til at træne dig selv til at være mere til stede i nuet samtidig med, at du øver dig i at se dine reaktionsmønstre og din vanetænkning. Det skulle gerne gøre det lettere at administrere den tid, du har, og at fokusere på det, du synes er vigtigt i dit liv.

Hvem har glemt mig? Jeg sidder og venter på dig på Møn Bibliotek🐻‍❄️
04/06/2026

Hvem har glemt mig? Jeg sidder og venter på dig på Møn Bibliotek🐻‍❄️

04/06/2026
📖Ugens anmelder er Jette Nygaard📖Anmeldelse: Lisa Ridzén ”Tranerne flyver mod syd” (2025)👉Da Lisa Ridzén læste plejepers...
03/06/2026

📖Ugens anmelder er Jette Nygaard📖
Anmeldelse: Lisa Ridzén ”Tranerne flyver mod syd” (2025)

👉Da Lisa Ridzén læste plejepersonalets dagbogsnotater om sin farfar, besluttede hun at skrive om en roman om den 89-årige Bos sidste sommer. Lisa Ridzén er svensk sociolog og forsker.

🥰Med den viden og indsigt har hun skrevet et særdeles levende værk med fokus på et langt livs sidste fase. Om kærlighed, tab, sorg og ikke mindst det at bevare sin menneskelige værdighed til det sidste.
En fremragende bog skrevet i et velfortalt sprog; skrevet med rørende empati; og læses med en lille tåre hist og pist, og til sidst!

☺️Bo bor i eget hus, men med et dagligt plejeteam, der skriver dagbogsnotater om Bo efter hvert besøg. Bos kone, Fredrika, er kommet på demensplejehjem og lever i sin helt egen verden.

🐶Bos hund, Sixten, er hans allerbedste ven, soulmate og uundværlig. Bos søn, Hans, er meget omsorgsfuld, kommer jævnligt på besøg, shopper for Bo og sørger i det hele taget for, at Bo kan leve og har det godt.
Hans' datter Ellinor, alias Humlebi, er Bos et og alt.

Ingrid er plejer og helt igennem enestående og forstående over for, hvad der foregår i hovedet på Bo. Hun kæmper en brav kamp for, at Bo kan beholde Sixten, da Hans vil have ham ud af huset!

😊Ture, Bos ven gennem livet, er et helt kapitel for sig.
Ture og Bo har altid ofte ringet sammen og gør det stadig. Ture er i Fredrikas optik en ”sær” personlighed, og hun er ikke ovenud begejstret for ham.

Men bedste venner besøger hinanden, kerer sig om hinandens børn, tager på fisketure, etc., og det er lige, hvad de to altid har gjort!

Afsløringen om Ture kommer, da Bo og Hans deltager i Tures bisættelse, for hvad er det, Ture aldrig fortalte ham?

👉Historien fortælles gennem Bos tanker, og den er ikke uden humor. Man får på en måde en skræmmende indsigt i, men også fornemmelse af, hvordan det kan føles at aldres: tab af autoritet, af værdighed, af liv!

😀Bo taler i tankerne med den ikke længere mentalt tilstedeværende Fredrika, dog er hun dagligt tilstede i form af et tørklæde!
Han taler med Sixten. Da Hans vil tage Sixten fra ham, gør han mentalt og hidsigt oprør mod sine omgivelser, men fysisk er han ikke i stand til at udtrykke sig. Han taler til Hans, vil gerne tale om deres noget anstrengte forhold, men ordene kan ikke komme ud! Forholdet afklares på anden vis!

🥰Den varmeste og mest rørende bog jeg længe har læst – jeg vil aldrig glemme den!

🌞Endnu en gang er vores faste husanmelder Jette på spil. Denne gang med en roman af den svenske forfatter og sociolog Lisa Ridzén, der foreløbig ikke har mange bøger på samvittigheden, men til gengæld har høstet stor ros🌞

Adresse

Sydhavnsvej 6
Vordingborg
4760

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Vordingborg Bibliotekerne sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Vordingborg Bibliotekerne:

Del