Regionshospitalet Horsens

Regionshospitalet Horsens Regionshospitalet Horsens er et af fem akuthospitaler i Region Midtjylland. Du er meget velkommen til at følge os her på Facebook. Vi svarer hverdage fra 8-15.

Du er meget velkommen til at kommentere på sidens statusopdateringer, ”synes godt om”, dele og stille spørgsmål på væggen. Vi tager gerne imod kritik, men vi beder alle om at bestræbe sig på at holde debatten i en ordentlig og respektfuld tone. Specifik sundhedsfaglig rådgivning og sagsbehandling er ikke muligt via Facebooksiden, da vi risikerer at offentliggøre personfølsomme oplysninger. Vi forb

eholder os derfor retten til at slette opslag, som indeholder personfølsomme oplysninger eller overtræder vores retningslinjer om at bevare en ordentlig tone. Har du som patient en klage, beder vi tage kontakt til afdelingsledelsen på den afdeling, du har været til behandling på. Regionshospitalet Horsens er områdehospital for ca. 220.000 borgere i Horsens, Hedensted, Odder og Skanderborg. Foruden hospitalet består enheden også af Skanderborg Sundhedshus og Livsstilscenter Brædstrup. Hvert år bliver der født godt 2.200 børn på hospitalet, og vi undersøger og behandler godt 70.000 unikke patienter om året.

🇩🇰 40 år med faglighed, ro og omsorg 🎉🎉🎉🎉🇩🇰 I dag har vi fejret Charlottes 40-års jubilæum i Blodprøver og Biokemi 💉 Cha...
15/06/2026

🇩🇰 40 år med faglighed, ro og omsorg 🎉🎉🎉🎉🇩🇰

I dag har vi fejret Charlottes 40-års jubilæum i Blodprøver og Biokemi 💉

Charlotte blev ansat på Regionshospitalet Horsens den15. juni 1986. Gennem fire årtier har hun været en fast og værdsat del af afdelingen og har som vagtbærende bioanalytiker i sektionen for Biokemi og Koagulation bidraget med høj faglighed, stor ansvarlighed og en rolig tilgang til arbejdet.

I sin tale satte chefbioanalytiker Helene Jensen ord på Charlottes betydning:

💬 - For mange af os er du også blevet lidt af et levende opslagsværk. Der er ikke mange problemstillinger, analyser eller arbejdsgange, du ikke har mødt før gennem dine 40 år i afdelingen. Når man er i tvivl om noget, er der en god chance for, at du kender svaret, sagde Helene Jensen.

Charlotte er kendt som en kollega, der tager ansvar, hjælper til og bevarer roen – også når der er travlt. Hun har gennem årene haft stor betydning for både studerende og nye kolleger, som hun møder med tålmodighed, nærvær og en naturlig evne til at lære fra sig.

Hun er samtidig særligt anerkendt for sin omsorgsfulde tilgang til patienterne – ikke mindst børnene. Med sikre hænder, stor erfaring og et særligt nærvær formår Charlotte at skabe tryghed for både børn og forældre, også når blodprøvetagningen er vanskelig.

Afdelingen havde gjort meget ud af dagen med morgenbrød, kagekoner, fine taler og basketball-tema på bordene som en hilsen til Charlottes store interesse for sporten 🏀

🍾🎉 Stort tillykke med det flotte 40-års jubilæum – og tak for 40 års dedikeret indsats 🎉🍾

𝗙𝗹𝗲𝗿𝗲 𝗯𝗼𝗿𝗴𝗲𝗿𝗲 𝗸𝗮𝗻 𝗳å 𝗯𝗲𝗵𝗮𝗻𝗱𝗹𝗶𝗻𝗴 𝘁æ𝘁𝘁𝗲𝗿𝗲 𝗽å 𝗵𝗷𝗲𝗺𝗺𝗲𝘁 Et nyt samarbejde mellem Hedensted Kommune, Odder Kommune, Skanderbor...
10/06/2026

𝗙𝗹𝗲𝗿𝗲 𝗯𝗼𝗿𝗴𝗲𝗿𝗲 𝗸𝗮𝗻 𝗳å 𝗯𝗲𝗵𝗮𝗻𝗱𝗹𝗶𝗻𝗴 𝘁æ𝘁𝘁𝗲𝗿𝗲 𝗽å 𝗵𝗷𝗲𝗺𝗺𝗲𝘁

Et nyt samarbejde mellem Hedensted Kommune, Odder Kommune, Skanderborg Kommune og Horsens Kommune - en del af flokken og Regionshospitalet Horsens skal gøre det lettere for borgere at få den behandling, de har brug for – uden unødvendige ture til hospitalet.

Hospitalet har nemlig etableret et nyt rejsehold af akutsygeplejersker, som underviser kommunale sygeplejersker i anlæggelse og pleje af perifer venekateter (PVK). Det betyder, at flere borgere fremover kan få hjælp i kommunalt regi, når der fx er behov for at få anlagt en ny venflon.

💬 - Det nye rejsehold gør det muligt for flere patienter at få genanlagt et perifer venekateter i kommunalt regi og undgå unødvendige hospitalsbesøg. Samtidig styrker vi samarbejdet mellem hospital og kommune og løfter kvaliteten og patientsikkerheden tættere på borgernes hverdag, siger sundhedsfaglig konsulent Sarah Olesen.

For mange borgere kan det gøre en stor forskel at få hjælp tættere på hjemmet.

💬 - Det er en stor gevinst for både borgere og medarbejdere, at vi kan løfte flere opgaver lokalt. Borgerne kan få hjælp hurtigere og tilmed i eget hjem, så de undgår både transport og den belastning, det kan være at blive taget ud af deres vante hverdag, siger Christina Olrik, leder af Sygeplejen og Terapeuter i Distrikt Skanderborg, Skanderborg Kommune.

Det nye rejsehold er finansieret af fælles lokale midler og er et konkret eksempel på, hvordan hospitalet og kommuner allerede nu arbejder for et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen i tråd med sundhedsreformens ambitioner.

❤ Hjertemedicinsk Sengeafsnit flytter ❤Hjertemedicinsk Sengeafsnit er lige nu i fuld gang med at flytte fra plan 5 til p...
28/05/2026

❤ Hjertemedicinsk Sengeafsnit flytter ❤

Hjertemedicinsk Sengeafsnit er lige nu i fuld gang med at flytte fra plan 5 til plan 2 i højhuset.

Patienter og pårørende skal fortsat gå efter destination A8.

Sengeafsnittet flytter nu, hvor højhusets to nederste plan er færdigrenoverede. Først flyttede de medicinske klinikker sammen på plan 1 med direkte forbindelse til hospitalets forhal, og nu er turen så kommet Hjertemedicinsk Sengeafsnit, der kommer til at ligge lige ovenover de medicinske klinikker.

Renoveringen af hospitalets højhus begyndte i 2019 med henblik på at optimere forholdene for både patienter og personale samt opnå en højere energieffektivitet i bygningen.

Arbejdet har omfattet alle sengeetager, medicinske og hjertemedicinske klinikker samt nye installationer, tag, taghus og facade, og hospitalet har været i fuld drift under hele byggearbejdet.

Tillykke med de nye rammer - og godt flyttearbejde af alle 👍.

Bamser og bøger til børn, som skal miste ❤Her på hospitalet kommer der indimellem børn som pårørende til en forælder ell...
27/05/2026

Bamser og bøger til børn, som skal miste ❤

Her på hospitalet kommer der indimellem børn som pårørende til en forælder eller en bedsteforælder i livets sidste fase.

Mindebamsen Knirke og den tilhørende bog ’Knirke og Bjørn tager afsked’ kan da blive en naturlig indgang til at være i og tale om det svære. Og derfor står flere afdelinger altid klar med en bamse og en bog for at kunne understøtte børns behov og oplevelser i forbindelse med tabet af en nær relation.

I dag ankom mere 200 nye bamser og godt 150 bøger til hospitalet – overrakt af udviklingssygeplejerske Thilde Bødtker fra Gudenå Hospice.

- Projektet udspringer fra erfaringer, vi har gjort os på Gudenå Hospice. Vi oplever, at mange familier er i tvivl om, hvorvidt børn skal involveres, når der skal tages afsked med et familiemedlem, og i så fald hvordan og hvor meget de skal involveres. Forskning peger dog på, at inddragelse er vigtigt for sorgprocessen hos børn, og det skal bamser og børn være med til at gøre nemmere, siger Thilde.

Blandt modtagerne i dag var bl.a. afdelingen for Kvindesygdomme og Fødsler og Medicinsk Afdeling, hvor oversygeplejerske Vibeke Duedahl refererede fra nogle af de oplevelser, som medarbejdere på Medicinsk Sengeafsnit 1 har haft med bamsen og mødet med patienter og pårørende i krise.

- I en familie, var dyb sorg over at skulle miste, var der også et lille barn. Vi fandt Knirke frem og fortalte kort om bamsen og bogen, og forlod ellers stuen igen. Næste dag var familiens reaktion overvældende. De var dybt berørte og så taknemmelige og satte ord på, hvad det betød for dem, at vi så hele familien og ikke kun patienten. Det var en glæde for plejepersonalet at kunne gøre bare en lille ting midt i sorgen og krisen.

Netop de pårørende – såvel børn som voksne – spiller en afgørende rolle i et sammenhængende patientforløb.

- Patienterne både lever og afslutter deres liv sammen med de pårørende. Derfor står vores samarbejde med dem så centralt. Vi håber, at vores fokus på rettidig basal palliation kan være med til at give patienterne endnu mere livskvalitet i hele deres liv og give mere plads til det hele menneske fremfor sygdom, sagde sygeplejefaglig direktør Mette Ringtved ved overrækkelsen.

I hele maj måned har vi på Regionshospitalet Horsens fokus på palliation i et tæt samarbejde med klyngens kommuner – Odder, Skanderborg, Hedensted og Horsens.

Fotos af Thilde og hele teamet, som tog imod bamser og bøger i dag. En stor tak til Gudenå Hospice for en flot og meningsfuld donation 🙏.

🌸🎶 FYRAFTENSSANG I HØJSKOLESANGBOGEN🎶🌸Alle interesserede er hjerteligt velkomne til en hyggelig eftermiddag med fællessa...
22/05/2026

🌸🎶 FYRAFTENSSANG I HØJSKOLESANGBOGEN🎶🌸

Alle interesserede er hjerteligt velkomne til en hyggelig eftermiddag med fællessang og forårsstemning, når Medarbejderkoret inviterer til koncert i forhallen på Regionshospitalet Horsens.

📅 Fredag 29. maj
🕞 Kl. 15.30 – 16.30
📍 Forhallen, Regionshospitalet Horsens

Der vil være forår og amoriner i luften, og koret synger et udvalg af sange fra deres repertoire.

Kom forbi og vær med til en festlig time fyldt med sangglæde og godt humør 🌿💚

Ny robot sikrer flere og mere skånsomme brokoperationer 👏Med den nye operationsrobot HUGO 🤖 føres kamera og kirurgiske i...
21/05/2026

Ny robot sikrer flere og mere skånsomme brokoperationer 👏

Med den nye operationsrobot HUGO 🤖 føres kamera og kirurgiske instrumenter ind i patienten gennem en lille åbning. Det gør operationen mere skånsom end fx åben kirurgi, så patienterne kan hele hurtigere og være indlagt i kortere tid.

Hospitalets kirurger får dermed mulighed for at hjælpe endnu flere patienter med et stort brok i bugvæggen - også fordi der er åbnet yderligere et operationsleje.

- Vi ønsker både at kunne tilbyde borgerne en mere skånsom operation og kortere ventetid. Og det er der gode muligheder for, når åbne operationer konverteres til robotoperationer, som typisk kræver kortere indlæggelsestid, siger regionsrådsformand Anders G. Christensen.

I første omgang vil HUGO-robotten blive brugt til mindre brokoperationer for så at overgå til de større og mere komplicerede i løbet af nogle måneder.

- Vi ser meget frem til at kunne tilbyde robotkirurgi, som kommer til at gøre en stor forskel for patienterne ikke mindst i tiden efter operationen. Patienterne kan bl.a. blive mobiliseret tidligere og vil have brug for mindre smertestillende medicin, siger cheflæge Mehmet Öztoprak fra Kirurgi.

- Udviklingen går i det hele taget i retning af mere skræddersyet behandling til den enkelte patient, og her giver robotteknologien nogle helt nye muligheder for os og patienterne.

Inden den første operation havde operationssygeplejersker og kirurger gennemgået et uddannelsesforløb og opnået certificering i brugen af HUGO. Hele operationsteamet har også gennemført simulationstræning og indhentet erfaringer fra andre hospitaler.

Det er første gang, HUGO-robotten kommer i drift i Region Midtjylland.

Fotos fra simulationstræningen i forrige uge og forud for dagens første operation.

Mød hospitalets nye gulvvasker, Arnold 🤖 Her på Regionshospitalet Horsens tester Service og Teknik i øjeblikket en robot...
20/05/2026

Mød hospitalets nye gulvvasker, Arnold 🤖

Her på Regionshospitalet Horsens tester Service og Teknik i øjeblikket en robotvasker på udvalgte afdelinger. Robotten hjælper med gulvvask på gangarealerne og er en del af arbejdet med at undersøge, hvordan ny teknologi kan understøtte hverdagen på hospitalet 🧽🪣🧴

- Vi synes, at vi havde overskud i afdelingen til at begynde at udvikle lidt og kigge ind i brugen af ny teknologi til at understøtte vores arbejdsgange. Og så tænkte vi: Robotudvikling – det skal vi da i gang med, fortæller servicechef Kirsten Rytter Knudsen.

Robotten kan selv navigere rundt på gangene og tager hensyn til både patienter, personale og senge undervejs. Men den kan ikke klare det hele alene.

- Jeg synes, den aflaster rigtig godt. Det er rart, at den selv kører rundt og tager det tunge arbejde, siger serviceassistent Ulrik, som arbejder med at lære robotten hospitalets gange at kende.

Robotvaskeren er stadig i en afprøvningsfase, hvor medarbejderne løbende gør sig erfaringer med, hvordan teknologien bedst kan bruges i hverdagen.

Tag godt imod vores nye kollega, hvis du ser den på gangene, når du er på hospitalet 🤖

Nu er Jeppe klinisk professor - STORT TILLYKKE 🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰Overlæge, ortopædkirurg og glødende AGF-fan, Jeppe Lange, har i d...
15/05/2026

Nu er Jeppe klinisk professor - STORT TILLYKKE 🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰

Overlæge, ortopædkirurg og glødende AGF-fan, Jeppe Lange, har i dag holdt sin tiltrædelsesforelæsning som hospitalets første professor inden for ortopædkirurgi 👍

I mere end to årtier har Jeppe forsket i ortopædkirurgiske problemstillinger med særlig fokus på sygdomme omkring hofteleddet. Senest har han især fokuseret på skader på den mellemste og mindste ballemuskel. Og målet er nu at få endnu mere viden om netop disse problematikker, så behandlingerne kan blive tilsvarende mere målrettede og effektive, og så patienterne kan få en bedre hverdag.

Sideløbende har Jeppe haft noget af en dynamo-funktion ift. at facilitere andres forskningsprojekter lige fra idestadiet til færdige ph.d.- og forskningsårsprojekter.

- Der er brug for klinisk forskning tæt på patienterne. For selv om vi er kommet rigtig langt, så kan vi altid blive endnu bedre - også til at finde nye behandlingsmuligheder til de patienter, som der ikke findes et standardiseret tilbud til i dag. De kommer her for at få et specialistblik på deres hofteproblematik og for at få tilpasset behandlingstilbud, så de kan få et liv med færre eller slet ingen smerter og bedre funktionalitet, sagde lægefaglig direktør Kim Houlind i sin tale til den efterfølgende reception.

Jeppe Lange fik i 2017 stillingen som klinisk koordinator og forskningsansvarlig overlæge på hospitalet og blev i 2022 udnævnt til viceinstitutleder på Institut for Klinisk Medicin. Den stilling fratræder han dog nu for at hellige sig det nye professorat, som er oprettet i samarbejde med Aarhus Universitet.

På det øverste billede får Jeppe overrakt en AGF-trøje af sine børn. Trøjen ligner dog ikke alle de andre hvide trøjer, Jeppe allerede har, men er forsynet med autografer blandt alle spillerne, som tog guldet hjem i søndags 🏆.

På det nederste billede i midten er Jeppe flankeret af professor Christian Fynbo Christiansen, leder Institut for Klinisk Medicin, og chefsygeplejerske Birgitte Bigom, Ortopædkirurgi, Regionshospitalet Horsens.

Palliation var i fokus til drop-in-undervisning i forbindelse med Palliationsmåneden💚I tirsdags dannede Den Blå Sal på R...
15/05/2026

Palliation var i fokus til drop-in-undervisning i forbindelse med Palliationsmåneden💚

I tirsdags dannede Den Blå Sal på Regionshospitalet Horsens rammen om en dag med korte faglige oplæg om lindrende behandling, smertehåndtering, kommunikation og støtte til både patienter og pårørende i palliative forløb.

Medarbejdere fra hospitalet og kommunerne i optageområdet - Horsens Kommune - en del af flokken, Skanderborg Kommune, Hedensted Kommune og Odder Kommune - deltog i dagens oplæg, som satte fokus på, hvordan palliation handler om mere end behandling – nemlig også om nærvær, tryghed, livskvalitet og støtte til hele familien.

Der blev blandt andet sat fokus på:
💚støtte til pårørende
💚børn som pårørende
💚når plejesengen flytter ind i hjemmet
💚kommunikation med patienter i alvorlige sygdomsforløb
💚lindring og smertebehandling i den sidste del af livet

Oversygeplejerske og leder af Enhed for Lindrende Behandling, Lotte Jensen, satte ord på dagens centrale budskab:

- Strukturer kan understøtte sammenhæng, men det er relationer, der giver den liv. Palliation skal for mig ses som et grundlag – en tilgang mere end som en indsats.

Lisbeth Rasmussen, der er psykolog i afdelingen, satte i sit oplæg fokus på vigtigheden af at gøre spørgsmålene enkle og nærværende, så patienten bliver mødt dér, hvor vedkommende er:

- Vi skal være villige til at tale med patienterne om, hvor de står lige nu, sagde Lisbeth.

Hun opfordrede samtidig de sundhedsprofessionelle til at stille patienten spørgsmålet:
- Hvad fylder for dig lige nu?

Tak til alle oplægsholdere og deltagere for en vigtig dag med fokus på palliation og omsorg for mennesker med alvorlig sygdom 💚🤞

40 år med faglighed, engagement og omsorg 🎉🎉🎉🎉I dag har vi fejret Meretes 40-års jubilæum i Blodprøver og Biokemi  💉- og...
07/05/2026

40 år med faglighed, engagement og omsorg 🎉🎉🎉🎉

I dag har vi fejret Meretes 40-års jubilæum i Blodprøver og Biokemi 💉- og samtidig sagt tak for et langt og betydningsfuldt arbejdsliv, idet hun nu går på pension.

Merete blev første gang ansat i Horsens den 3. juli 1986. Gennem fire årtier har hun været en central del af afdelingen og har som vagtbærende bioanalytiker i sektionen for Biokemi og Koagulation bidraget med høj faglighed, stort engagement og en særlig dedikation til arbejdet.

I sin tale satte chefbioanalytiker Helene Bundgaard ord på Meretes betydning:

💬- 40 år … det er jo helt vildt mange arbejdsår. Det siger lidt om, hvem du er som person. Du er en trofast, ihærdig og særdeles dedikeret bioanalytiker, lød det fra Helene.

Merete har gennem årene været kendt for sin ordenssans, kvalitet og punktlighed. Samtidig har hun altid mødt patienterne i øjenhøjde og været med til at skabe tryghed for de patienter, der har mødt hende i blodprøvetagningen.

Afdelingen havde gjort meget ud af dagen. Lokalerne var pyntet fint op, og bordet var dækket med hav- og sommerhustema som en hilsen til Meretes glæde ved sommerhuslivet og vinterbadning.

Der var varme taler fra nære kolleger gennem årene, gensyn med en sang fra 25-års jubilæet – og en ny sang skrevet særligt til dagen, hvor både jubilæum og pension blev markeret 💜🎼🎼

🍾🎉Stort tillykke med jubilæet – og tak for 40 års dedikeret indsats 🎉🍾

Adresse

Strandpromenaden 35
Horsens
8700

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Regionshospitalet Horsens sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del