19/06/2026
“Politisk netværk skaber resultater”
Politisk indflydelse handler ikke kun om flotte overskrifter. Det handler også om at løse konkrete problemer for virksomheder og arbejdspladser i grænselandet.
For tre år siden var Padborg Erhvervsområde tæt på at miste sin særlige status som havne- og terminalområde. Det ville have betydet, at de såkaldte ikke længere kunne bruges til intern rangering af trailere. Resultatet ville have været dyrere og med mindre fleksible arbejdsgange for virksomhederne i området.
Vejdirektoratet og politiet vurderede dengang, at kørslen var for farlig. Erhvervslivet mente imidlertid, at afgørelsen byggede på forældede trafikanalyser. Derfor blev der via Venstre Aabenraas politiske netværk hurtigt etableret dialog med Vejdirektoratet, Padborg Transportcenter og politiet.
Dialogen førte til, at ordningen blev forlænget frem til 2026. Det gav virksomhederne mulighed for at fortsætte deres drift uden unødige begrænsninger, mens arbejdet med den nye bro over motorvejen nu er blevet færdiggjort 👷♂️🚧
Nu står broen klar, og den bliver nu inddraget i havne- og terminalområdet. Det er en god løsning for både trafiksikkerheden og erhvervslivet.
Sagen viser, hvor vigtigt det er med politikere, som lytter til erhvervslivet og har de nødvendige kontakter til at finde løsninger, når regler og virkelighed støder sammen.
Den viser også, at politisk netværk ikke er et mål i sig selv. De er et redskab til at skabe resultater for lokale virksomheder og arbejdspladser. Det er den slags erhvervspolitik, der gør en forskel.