Lokalpolitiet i Slagelse Kommune

Lokalpolitiet i Slagelse Kommune Lokalpolitiet i Slagelse Kommune / Ring 112 (alarm) / Ring 114 (service) / Tip og anmeld via politi.dk

👮Lokalpolitiet på besøg i daginstitutioner i Slagelse.👮I sidste uge var lokalpolitiet i Slagelse på besøg i flere forske...
05/05/2026

👮Lokalpolitiet på besøg i daginstitutioner i Slagelse.👮

I sidste uge var lokalpolitiet i Slagelse på besøg i flere forskellige daginstitutioner, hvor patruljevognen, politiets veste og udstyr blev fremvist.🚓

Der blev også besvaret en masse nysgerrige spørgsmål fra børnene, som viste stor interesse og engagement.

Tusind tak til alle daginstitutionerne for, at vi måtte komme forbi og dele oplevelsen i det dejlige forårsvejr.🌻

Rigtig god dag til jer alle derude! ☀

SIRENERNE TE**ES I MORGENVi deler dette budskab fra en vigtig samarbejdspartner.Nogle voldsudsatte kan have en mobil gem...
05/05/2026

SIRENERNE TE**ES I MORGEN

Vi deler dette budskab fra en vigtig samarbejdspartner.
Nogle voldsudsatte kan have en mobil gemt i hjemmet, som i morgen vil modtage signalet og derved risikerer at blive afsløret. Mobilen skal slukkes helt for ikke at give lyd.

‼️ Hjælp os med at dele en vigtig besked til voldsudsatte ‼️

Når de fysiske sirener te**es d. 6. maj klokken 12.00, vil alle danskere få en testadvarsel på deres mobil. ⁠

Din mobil vil altså larme med en høj lyd, som hverken lyder som sms’er eller opkald. ⁠

Nogle voldsudsatte kan have gemt en mobil i hjemmet, bilen eller andre steder og kan risikere at blive afsløret af lyden. ⁠

Vil du IKKE have varslingen på mobilen, er vores bedste råd at slukke telefonen mellem klokken 11.45-12.15 d. 6. maj. Når du tænder den igen, så gør det, når du er alene – og hold for en sikkerheds skyld en finger på telefonens højtaler. ⁠

OBS. Er mobilen på lydløs, "forstyr ikke" eller "flight mode", vil den stadig modtage et varsel. Du skal altså slukke din mobil helt for ikke at få testadvarslen. ⁠

Læs mere via linket 👉 https://www.brs.dk/varslingstest

🚔 Lokalpolitiet på besøg hos BUPL Slagelse 🚔Lokalpolitiet har været på besøg hos BUPL Slagelse, hvor vi holdt et oplæg o...
24/04/2026

🚔 Lokalpolitiet på besøg hos BUPL Slagelse 🚔

Lokalpolitiet har været på besøg hos BUPL Slagelse, hvor vi holdt et oplæg om svindel og kontaktbedrageri.

Vi ser desværre fortsat tilfælde, hvor borgere bliver udsat for kontaktbedrageri. Her forsøger gerningspersoner at skabe tillid ved eksempelvis at udgive sig for at være fra banken, myndigheder eller andre troværdige instanser – med det formål at franarre penge, kortoplysninger eller personlige oplysninger.

Politiet arbejder derfor aktivt med forebyggelse og besøger blandt andet steder med særligt udsatte borgere, som kan have sværere ved at gennemskue bedragernes metoder.

Ved besøget talte vi om, hvordan man genkender faresignaler, beskytter sig selv og sine nærmeste samt reagerer, hvis man bliver kontaktet af svindlere. Der var god dialog, relevante spørgsmål og stor interesse for emnet.

🔹 Gode råd til at forebygge kontaktbedrageri:

• Udlever aldrig MitID, koder eller kortoplysninger til andre.
• Læg på, hvis du bliver presset eller føler dig usikker.
• Husk: Bank, politi og myndigheder beder aldrig om koder eller afhenter kort i hjemmet.
• Tal med familie eller en person, du stoler på, før du handler.
• Kontakt din bank med det samme, hvis du er i tvivl.
• Anmeld mistænkelige henvendelser til politiet på 114.

Tak for den varme modtagelse og for et godt arrangement i BUPL Slagelse. Sammen kan vi forebygge svindel og skabe mere tryghed.

// Vh Lokalpolitiet i Slagelse

🏆 Idrætsdag ved Vestermose Natur- og Idrætsfriskole🏆I dag var Slagelse Lokalpoliti til stede ved Vestermose Natur- og Id...
17/04/2026

🏆 Idrætsdag ved Vestermose Natur- og Idrætsfriskole🏆

I dag var Slagelse Lokalpoliti til stede ved Vestermose Natur- og Idrætsfriskole, hvor eleverne afholdt deres idrætsdag.

Dagen bød blandt andet på en times løbetur rundt i området omkring skolen. Politiet var til stede for at bidrage til sikkerheden, da en del af ruten foregik på offentlig vej.

Godt løbet til alle elever – og tak fordi vi måtte være med.

Vi ønsker jer alle en rigtig god weekend.🌞

Venlig hilsen
👮‍♀️Slagelse Lokalpoliti 👮

I forbindelse med U og J ugen i Slagelse, hvor elever i Slagelse Kommune skulle undersøge muligheder for fremtidige udda...
13/04/2026

I forbindelse med U og J ugen i Slagelse, hvor elever i Slagelse Kommune skulle undersøge muligheder for fremtidige uddannelses - og jobmuligheder, var lokalpolitiet til stede på Søndermarksskolen for at fortælle eleverne på 7. klassetrin om politiarbejdet med fokus på forebyggende politiarbejde.

Der var stor spørgelyst fra eleverne, som foruden den gode dialog, fik en fremvisning af patruljevognene og magtmidler til stor glæde. En stor succes, som i løbet af de 2,5 timer tiltrak flere elever fra 8. og 9. klassetrin, som ligeledes var nysgerrige og havde mange spørgsmål.

Rigtig god dag

// Lokalpolitiet i Slagelse

STÅR DU MED DET ENE BEN PÅ VEJ PÅ PÅSKEFERIE? HER ER SYV RÅD TIL AT FOREBYGGE INDBRUDMens påskedagene for nogle er ferie...
01/04/2026

STÅR DU MED DET ENE BEN PÅ VEJ PÅ PÅSKEFERIE? HER ER SYV RÅD TIL AT FOREBYGGE INDBRUD

Mens påskedagene for nogle er ferietid, er der kriminelle, der anser helligdagene som indbrudstid. Hvis du skal på ferie, får du her syv gode råd til at forebygge indbrud:

• Skjul værdifulde ting, så de ikke er synlige udefra.

• Få din nabo til at parkere en bil i indkørslen, tømme postkassen eller bruge din skraldespand, så det ser ud, som om der er nogle hjemme.

• Tal med dine naboer om, at I hilser på fremmede på vejen eller i opgangen. Indbrudstyve er ikke glade for nysgerrige naboer.

• Brug tidsindstillet tænd og sluk-lys, så der i perioder er lyst i eller uden for dit hjem. Lyset afskrækker tyven, hvis det tænder og gør ham synlig for opmærksomme naboer og forbipasserende.

• Vent med oprydningen, indtil du er hjemme, og lad bare opvasken stå. Lidt rod får det til at se ud, som om der er nogle hjemme.

• Brug ikke sociale medier til at fortælle om, hvor meget du glæder dig til at tage på påskeferie- vent, til du er hjemme igen.

• Tilmeld dig Nabohjælp, og få flere gode råd på www.nabohjælp.dk.

// Lokalpolitiet Slagelse

👮‍♀️Lokalpolitiet på besøg i Slagelse👮‍♂️Hen over den sidste uge har lokalpolitiet været på besøg hos STU og Aktivitetsc...
25/03/2026

👮‍♀️Lokalpolitiet på besøg i Slagelse👮‍♂️

Hen over den sidste uge har lokalpolitiet været på besøg hos STU og Aktivitetscenteret Midgård i Slagelse

Hos STU blev patruljevognen fremvist, og der opstod mange gode spørgsmål og spændende samtaler. Tusind tak til de studerende og personalet for den varme modtagelse – det var en fornøjelse at kigge forbi!😄

Hos Aktivitetscenteret Midgård holdt vi oplæg om kontaktbedrageri, da vi desværre stadig oplever mange tilfælde. Tak til alle deltagere for at møde op og tage del i en vigtig snak.
Vi sætter stor pris på jeres engagement 😄

”Uge 12 mod vold”I uge 12 sættes der et nationalt fokus på vold i hjemmet – og retten til et liv uden vold. Vold i hjemm...
16/03/2026

”Uge 12 mod vold”

I uge 12 sættes der et nationalt fokus på vold i hjemmet – og retten til et liv uden vold.
Vold i hjemmet er et samfundsproblem, ikke en privatsag. Volden kan ramme både børn, unge og voksne og har alvorlige konsekvenser for alle involverede.

Hvis du oplever vold, er pårørende til en udsat – eller hvis du selv er bekymret for din egen adfærd – så findes der hjælp.

Er du udsat for vold – eller bekymrer du dig for en pårørende?
Få hjælp og rådgivning hos Lev Uden Volds hotline, som du kan kontakte døgnet rundt på tlf. 1888.

Er du bekymret for, om du selv udøver vold?
Dialog Mod Vold tilbyder gratis rådgivning og behandling til udøvere af vold i nære relationer. Dialog Mod Vold kan kontaktes på 35301717.
Lev Uden Volds hotline er ligeledes for dig der bekymrer dig for din egen adfærd.

HAR DU OVERVEJET ET KONFLIKTRÅD?Konfliktråd er et frivilligt og uforpligtende tilbud.Står du eller dine nærmeste midt i ...
10/03/2026

HAR DU OVERVEJET ET KONFLIKTRÅD?

Konfliktråd er et frivilligt og uforpligtende tilbud.

Står du eller dine nærmeste midt i en konflikt? Har du været involveret i en hændelse, der har været svær eller utryg?

Har du været medvirkende til, at en anden person har haft en ubehagelig eller traumatisk oplevelse, og har du behov for at få sagt undskyld og møde personen ansigt til ansigt? Så kan politiets Konfliktråd måske være noget for dig.

Deltagelse er frivilligt for begge parter, og mødet vil foregå et neutralt sted, hvor en uddannet mægler hjælper med at styre samtalen, så dialogen bliver respektfuld og konstruktiv.

Konfliktråd er et landsdækkende tilbud, som administreres af politiet. Ordningen er et supplement til den almindelige strafforfølgning – den erstatter altså ikke en eventuel straf, men kan være et værdifuldt redskab til at skabe forståelse og give parterne mulighed for at blive hørt.

Hos Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi har vi tilknyttet tre dygtige og kompetente mæglere, og de har naturligvis tavshedspligt. Har du spørgsmål til Konfliktråd, eller vil du vide mere om mulighederne, er du velkommen til at kontakte politiet. Du kan finde kontaktoplysninger på politiets hjemmeside.

Lokalpolitiet eller Onlinepatruljen? ⚽🎮I fredags lagde vi vejen forbi ungdomsklubben Oliemøllen, hvor der blev afholdt L...
04/03/2026

Lokalpolitiet eller Onlinepatruljen? ⚽🎮

I fredags lagde vi vejen forbi ungdomsklubben Oliemøllen, hvor der blev afholdt LAN-party. Der var masser af børn og unge til stede, og patruljen blev selvfølgelig udfordret til et par spil FIFA.

Vi trak os sejrrigt ud af kampene – men det var med stor modstand fra de unge! 💪😄

Tusind tak til Oliemøllen for at have os på besøg.

Rigtig god dag til alle derude!

Nu når solen er begyndt at få magt, så kommer der gerne flere tohjulede trafikanter på gaden. Vi deler derfor her en inf...
03/03/2026

Nu når solen er begyndt at få magt, så kommer der gerne flere tohjulede trafikanter på gaden. Vi deler derfor her en informativ pjece, som Rådet for Sikker Trafik, Rigspolitiet og Midt- og Vestjyllands politi har fået lavet sammen. ☀️

Adresse

Antvorskov Allé 139 C
Slagelse
4200

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Lokalpolitiet i Slagelse Kommune sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del