Slagelse Kommune

Slagelse Kommune Velkommen til Slagelse Kommunes officielle facebookside, hvor du kan holde dig orienteret og engagere dig i dit lokalområde. HVAD kan jeg forvente?

Her på siden kan du følge med i aktiviteter, spændende begivenheder og serviceinformationer, som Slagelse Kommune på den ene eller anden måde er involveret i, og du kan selv byde ind med småt og stort i forhold til de gode historier om at bo og leve inden for Slagelse Kommunegrænse. Vi vil gerne være tættere på dig som borger og arbejde for mere service og mindre myndighed. Har du et generelt spør

gsmål, som også andre borgere kan have glæde af svaret på, er du meget velkommen på væggen, så vil vi gøre vores bedste for at få svaret dig – eller få guidet dig rigtigt på vej til et svar. Hvis dit spørgsmål på væggen kræver svar fra os, svarer vi dig hurtigst muligt, så husk tålmodighed om aftenen, i weekender og på helligdage. Vi vil meget gerne svare, det sker bare inden for normal arbejdstid. OBS: Alle oplysninger på denne facebookside er tilgængelige for Facebook som dataansvarlig, hvilket du har accepteret i forbindelse med din anvendelse af Facebook. Hvis du vil vide mere om Facebooks anvendelse af dine oplysninger, opfordrer vi dig til at besøge Facebooks privatlivspolitik. I forhold til den behandling der sker på denne side af Slagelse Kommune, kan du læse nærmere om nedenfor. Slagelse Kommune er således ikke ansvarlig for Facebooks anvendelse af oplysninger på denne side. Vi råder dig derfor også til ikke at give udtryk for fortrolige eller følsomme personoplysninger om dig selv eller andre på Facebooksiden. Hvis det sker, vil de blive slettet, så snart vi bliver opmærksomme på dem, da siden alene er tiltænkt kommunikation mellem os og borgerne og ikke til sagsbehandling, myndighedsudøvelse m.v.
___________________________________

DE FÅ, men vigtige husregler til fælles glæde:

✔ Vi fraråder, at du giver udtryk for personfølsomme oplysninger på facebooksiden. Hvis det sker, vil de blive slettet hurtigst muligt.

✔ Slagelse Kommune har ikke ansvar for oplæg, kommentarer og oplysninger, som andre publicerer på siden, men vi ønsker en god tone, så facebooksiden bliver et rart borgerforum at være en del af.

✔ Indlæg og kommentarer må ikke være stødende, udtryk for chikane eller ulovlige. Vi forbeholder os retten til at slette sådanne indlæg, og ved gentagne brud på vores husregler, KAN du som bruger blive udelukket fra siden.

✔ Vi tager gerne imod ris/ros, og alt efter art vil vi videregive til de rette instanser/afdelinger, så længe tonen er god og konstruktiv.

✔ Kommercielle opslag, opslag fra falske profiler eller chikane af andre debattører, offentlige personer eller navngivne valgte/medarbejdere i Slagelse Kommune hører ikke hjemme i dette forum, og de vil derfor blive slettet. Ligeledes kan kommentarer uden sammenhæng til et opslags emne blive skjult, for ikke at forstyrre samtalen for øvrige interesserede i forhold til emnet.

✔ Siden er ikke stedet at fremme politiske holdninger, partier eller partipolitiske sager. Denne type kommentarer og opslag henviser vi til partier og politikeres egne fora og facebooksider.
____________________________________

HVOR skal jeg så henvende mig – om mig? Information, oplysninger, kommentarer m.v. publiceret af Slagelse Kommune på facebooksiden er ikke individuel sagsbehandling og kan ikke erstatte individuel kontakt. Beskeder/kommentarer og opslag sendt til os via facebook er ikke krypterede og sikre. Derfor anbefaler vi, at du bruger digital post via https://www.borger.dk/Sider/default.aspx, hvis din forespørgsel indeholder personlige oplysninger om dig selv. Har du brug for hjælp til at forstå en afgørelse eller til at finde ud af, hvordan du kan gå videre med din sag – eller er du utilfreds med kommunens behandling af din sag, kan du henvende dig direkte til vores Borgerrådgiver, Lone Engly, som du finder her: http://www.slagelse.dk/borger/personlig-raadgivning/borgerraadgiver

Er du virksomhed og har specifikke henvendelser om DIN virksomhed sker det sikkert via dette link: https://indberet.virk.dk/
.Og så er du naturligvis også altid velkommen til at ringe i vores åbningstid eller læse nærmere på vores hjemmeside!

02/06/2026

Tak til alle jer, der deltog i borgermødet om Havneskoven i Korsør. 🤝

Det var en stor fornøjelse at opleve jeres engagement, gode spørgsmål og input.🙏

Hvis du ikke havde mulighed for at deltage – eller hvis der er noget, du ikke nåede at få sagt – har du stadig mulighed for at byde ind.

Du kan dele dine tanker og idéer via vores Mentimeter-undersøgelse på linket her:
🌐 https://www.menti.com/ald2bptgx6k7

Du kan læse mere om projektet på Slagelse.dk/havneskoven

Havneskoven er medfinansieret af EU.🇪🇺

Nyt liv på Storebælt Klint🌿🐴For bare et par uger siden satte vi Exmoor ponyerne ud på Storebælt Klint ved Halsskov i sam...
29/05/2026

Nyt liv på Storebælt Klint🌿🐴

For bare et par uger siden satte vi Exmoor ponyerne ud på Storebælt Klint ved Halsskov i samarbejde med Den Danske Naturfond. Og allerede i pinseweekenden skete der så noget helt særligt – et lille føl kom til verden.💚

Siden fødslen har det lille hingsteføl holdt sig tæt op ad sin stolte mor. Begge har det rigtig godt, og de færdes nu sammen med resten af flokken i det store naturområde – godt beskyttet af hingsten.

Hen over sommeren forventer vi, at der kommer flere Exmoor føl og små Galloway kalve.

Vis hensyn🙏
Du er velkommen til at lægge vejen forbi. Men hvis du besøger området, så husk at holde god afstand til føl, kalve og deres mødre. De har brug for ro og tryghed – især i den første tid.

Exmoor Pony og Galloway kvæg er meget robuste og klarer fint fødslerne uden menneskelig indblanding. Men skulle der blive behov træder projektets dyrlæge selvfølgelig til.

Stor interesse for Havneskoven – borgermøde flyttes til Storebæltshallen 🌿Der er stor interesse for borgermødet om Proje...
22/05/2026

Stor interesse for Havneskoven – borgermøde flyttes til Storebæltshallen 🌿

Der er stor interesse for borgermødet om Projekt Havneskoven i Korsør – og det er vi rigtig glade for. Faktisk har over 300 allerede tilmeldt sig borgermødet 🙌

For at give plads til alle flytter vi derfor mødet fra Korsør Kulturhus til Storebæltshallen:

📅 1. juni 2026
🕔 Kl. 17.00 – ca. 19.00
📍 NYT STED: Storebæltshallen, Korsør

På borgermødet kan du høre mere om Havneskoven – det første konkrete skridt i at realisere udviklingsplanen for Korsør. Projektet handler både om at skabe et grønt, attraktivt byrum langs kajen og om at styrke kystsikringen mod fremtidens højvande 🌊🌿

Vi fortæller om idéerne, status og næste skridt – og der bliver god tid til spørgsmål og dialog.

Hvis du allerede er tilmeldt, gælder din tilmelding selvfølgelig stadig.

Læs mere og tilmeld dig på
🌐Slagelse.dk/havneskoven

Kom med til orienteringsmøde på Storebælt Klint ved Kruusesminde  Vi inviterer alle interesserede til en spændende efter...
20/05/2026

Kom med til orienteringsmøde på Storebælt Klint ved Kruusesminde

Vi inviterer alle interesserede til en spændende eftermiddag i naturen, hvor vi fortæller om udviklingen af det nye naturområde ved Kruusesminde.

📅 28. maj kl. 15.00 – 16.30
📍 Kruusesmindevej 3, 4220 Korsør

Mødet foregår som en guidet gåtur i området, hvor du undervejs kan høre om:
🌱 Naturgenopretningen
🌳 Planerne for det nye naturområde
🌾 Landskabet og udviklingen

Vi fortæller også om de kvæg og heste, der er sat ud , og hvordan de hjælper med naturplejen. 🐄🐎
Der vil være mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

Alle interesserede er velkomne

Læs mere om Storebælt Klint her https://www.slagelse.dk/da/demokrati-og-udvikling/udvikling-planer-og-projekter/udvikling-og-projekter/nyt-stort-naturomraade-nord-for-storebaeltsbroen-kruusesmindestorebaelt-klint/

🌊Mød Kystdirektoratet i Korsør onsdagStaten har med den såkaldte accelerationspakke sat ekstra fart på klimatilpasningen...
19/05/2026

🌊Mød Kystdirektoratet i Korsør onsdag

Staten har med den såkaldte accelerationspakke sat ekstra fart på klimatilpasningen i Danmark. I en række særligt oversvømmelsestruede områder – herunder Korsør, som af staten er udpeget som risikoområde – bidrager staten med både finansiering og teknisk ekspertise til forundersøgelser, der skal bane vejen for fremtidig kystbeskyttelse.

👉 Det er derfor, Kystdirektoratet er i Korsør i morgen, onsdag, hvor de sammen med os besigtiger kysten for at indsamle viden om forholdene langs strækningen.

Vi har i forvejen arbejdet målrettet med kystbeskyttelse gennem en årrække – blandt andet på Halsskov – og snart går arbejdet med kystsikring af Korsør by i gang. Den statslige forundersøgelse bygger videre på det arbejde og skal samle viden og pege på, hvor kystbeskyttelsen bør prioriteres fremover.

Du har mulighed for at møde os og Kystdirektoratet undervejs, hvis du har spørgsmål til forundersøgelsen 👇

Tid og steder (ca.-tidspunkter):
1️⃣ Svenstrup kl. 9-11 – Marsk Stigs Vej 30
2️⃣Ørnumvej kl. 10-12 - Ørnumvej
3️⃣Syd for Egø kl. 11-13 – Lerbakken 8
4️⃣Den gamle losseplads kl. 12-14 – Skovvej 131 (Politihundeforening)
5️⃣Korsør By kl. 12-14 - Havnepladsen
6️⃣Ceresstranden kl. 13-15 – Ceresvej 32
7️⃣Quistgaardvej Strand kl. 13-15 - Quistgaardsvej 23
8️⃣Sti ved Halsskov færgeleje kl. 14-16 – Halsskov Havn 11

Café for dig som pårørende ☕Er du tæt på én, der lever med en alvorlig kronisk sygdom eller en hjerneskade – og kan du m...
18/05/2026

Café for dig som pårørende ☕

Er du tæt på én, der lever med en alvorlig kronisk sygdom eller en hjerneskade – og kan du mærke, at det også påvirker dig?

Så er du meget velkommen til en aften, hvor vi sætter pårørenderollen i centrum. 🩵
Vi har ikke fokus på sygdommen, men på dig som pårørende - de tanker, bekymringer og forandringer, der følger med, når livet pludselig tager en drejning. Vores pårørendevejleder holder et oplæg, og der bliver tid til at dele erfaringer og snakke ved bordene.

Tid og sted 📆
På onsdag den 20. maj kl. 19.00
Rådmandscentret i Skælskør

Tilmelding ✅
Det er gratis at deltage, men du skal huske at tilmelde dig
👉https://machform.slagelse.dk/view.php?id=1096887

Læs mere om hvis du er pårørende til et menneske, der er svækket eller syg:
👉 https://www.slagelse.dk/da/service-og-selvbetjening/stoette-og-pleje/hjaelp-ved-sygdom-og-svaekkelse/hjaelp-til-paaroerende/

Lukkedag fredag efter Kristi HimmelfartsdagFredag efter Kristi Himmelfartsdag holder de administrative kontorer lukket –...
13/05/2026

Lukkedag fredag efter Kristi Himmelfartsdag

Fredag efter Kristi Himmelfartsdag holder de administrative kontorer lukket – herunder Jobcentret samt de administrative kontorer i Slagelse Brand og Redning.

✅ Bibliotek og Borgerservice har åbent som normalt

Har du akut brug for hjælp, kan du finde mere information her:

👉 Slagelse.dk/akuthjælp

Stort tillykke til de dygtige vindere ved DM i Skills 2026! 🎉🥇I dag bød vi på rådhuspandekager i kantinen. Vi  havde nem...
13/05/2026

Stort tillykke til de dygtige vindere ved DM i Skills 2026! 🎉🥇

I dag bød vi på rådhuspandekager i kantinen. Vi havde nemlig fornøjelsen af at fejre en række helt særlige unge. 👏

De har alle markeret sig ved DM i Skills 2026, som er Danmarks største event for erhvervsuddannelserne. Med sig hjem har de fået både guldmedaljer og en flot arbejdsmiljøpris. 💪

De dygtige unge talenter er:

Guldmedaljevindere:
🥇 Bager Therese Studsgaard Mogensen, i lære hos Nytorvs konditori Skælskør og elev på ZBC i Ringsted
🥇 Blomsterdekoratør Ida Marie Jannerup, i lære hos Hjerteblomst i Korsør og elev på Roskilde Tekniske skole
🥇 Tjener Linnea Lehner, i lære hos Kong Hans Kælder og elev på Kokke- og Tjenerskolen i ZBC Slagelse

Arbejdsmiljøprisen inden for bygge- og anlægsfagene
🏆 Anlægsstruktørerne Nikolaj Rosing og Magnus Fjeldsted-Jensen, elever på ZBC i Slagelse

Stort tillykke til de unge talenter og til virksomhedere og undervisere, som hver dag er med til at støtte, inspirere og udvikle de unge. 👏

Kvæg og heste skal styrke naturen ud til StorebæltsbroenI dag har vi sat de første heste  ud i naturområdet Storebælt Kl...
12/05/2026

Kvæg og heste skal styrke naturen ud til Storebæltsbroen
I dag har vi sat de første heste ud i naturområdet Storebælt Klint ved Kruusesminde, hvor de sammen med kvæg skal afgræsse området.

Udsætningen markerer et vigtigt skridt i udviklingen af området til et sammenhængende og levende naturområde tæt på Korsør. Dyrenes afgræsning spiller en central rolle i naturplejen. Når kvæg og heste græsser, holder de vegetationen nede, skaber variation i landskabet og giver plads til mange forskellige vilde blomster, insekter og fugle.🦋🌿

🐴Hestene er af racen Exmoor, og kvæget er af racen Galloway. Begge er robuste racer, der har det allerbedst, når de går udenfor.

VI FØLGER DYRENES TRIVSEL TÆT

👉TILSYN OG FAGLIG OPFØLGNING : Dyrene bliver tilset af en dyrelæge oftere, end loven kræver. I vinterhalvåret sker det én gang om måneden, og i sommerhalvåret hver anden måned. Og vi følger selvfølgelig dyrlægens anbefalinger. Dyrene bliver desuden tilset hver dag hele året.

👉FØDE OG BALANCE: Vi tilpasser antallet af dyr, så der altid er tilstrækkeligt med føde i området. Hvis græstilgangen bliver for begrænset – for eksempel i en hård vinter – supplerer vi med f***r.

Du er velkommen til at besøge området, og du må gerne tage din hund med, så længe den holdes i kort snor.

Vil du have indflydelse på foreningslivet i kommunen? ⚽️🎾🤸‍♀️Er du aktiv i en forening, aftenskole eller selvorganiseret...
11/05/2026

Vil du have indflydelse på foreningslivet i kommunen? ⚽️🎾🤸‍♀️

Er du aktiv i en forening, aftenskole eller selvorganiseret gruppe? Så kan du stille op til det nye Forum for Foreningsliv og Folkeoplysning. 🙌

Som medlem af forummet får du mulighed for at:
⚽️ dele dine erfaringer
🎾 give input til politikker og rammer
🤸‍♀️ være med til at udvikle folkeoplysningen og foreningslivet i kommunen

👉Stil op og læs mere på: slagelse.dk/forumforeningsliv
Fristen er den 25. maj kl. 12.

❓Har du spørgsmål om forummet eller om, hvordan du stiller op? Så er du velkommen til at kontakte faglig koordinator for Folkeoplysning og Faciliteter Sussanne Havsager på [email protected].

Adresse

Rådhuspladsen 11. Street
Slagelse
4200

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 09:00 - 15:00
Tirsdag 09:00 - 15:00
Onsdag 09:00 - 15:00
Torsdag 09:00 - 17:00
Fredag 09:00 - 13:00

Telefon

+4558573600

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Slagelse Kommune sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Slagelse Kommune:

Del