10/06/2026
Hjælp os med gaver til tombolaen på Pedersborgdagen 🎉😄
Kære forældre, bedsteforældre og hvad der ellers må sidde der ude😆
I forbindelse med vores kommende Pedersborgdag afholder vi igen den populære tombola, hvor børn og familier kan prøve lykken og vinde spændende præmier.
For at gøre tombolaen så hyggelig og attraktiv som muligt søger vi donationer af gaver. Har du mulighed for at bidrage med en præmie, eller arbejder du i en virksomhed, som kunne have lyst til at sponsorere en gave eller et produkt, vil vi være meget taknemmelige.🙏🤞
Alle sponsorer vil naturligvis blive nævnt på vores sponsorliste ved arrangementet som tak for støtten.👍
Overskuddet fra tombolaen og de øvrige aktiviteter på dagen går til et nyt gyngestativ til børnene, så alle bidrag er med til at skabe endnu bedre rammer for leg og fællesskab i institutionen.
Ingen donation er for lille, alle bidrag gør en forskel og er med til at gøre dagen til en god oplevelse for børnene og deres familier.🙏
Hvis du eller din virksomhed ønsker at donere en gave, er du meget velkommen til at kontakte personalet eller aflevere bidraget i institutionen.☺️
På forhånd tusind tak for jeres støtte og engagement. Vi glæder os til en fantastisk Pedersborgdag sammen med jer.
Spred gerne ordet rundt, hvis man kender nogen som kender nogen☺️👌
Med venlig hilsen Pedersborg Børnehus☀️