12/06/2026
Tillykke til årets første HF-student på Campus Vejle 🇩🇰 🇩🇰
Lykke Natacha Iversen har taget hele sin HF som enkeltfag online – og i dag kan hun kalde sig student.
Lykke er fra Billund og valgte Campus Vejle, fordi det lå tættest på hendes hjem. Undervejs fik hun job i Billund Lufthavn, hvor hun i dag er afdelingsleder for to pølsevogne.
At nå hertil har krævet noget ekstra. Fuldtidsjob, børn, studier og deadlines – det er ikke en let ligning. Men online undervisning gav hende friheden til at tilrettelægge hverdagen, og disciplinen resten.
Hvad nu? Lykke fortsætter i det job, hun elsker – og fejrer dagen med familien.
Stort tillykke, Lykke 🎉🍾