18/06/2026
Bliv Naturnaut for en dag
- og få en hyggelig formiddag i Utterslev Mose for hele familien
BIBLIOTEKET og TinyChange inviterer alle nysgerrige børn, forældre og bedsteforældre til en helt særlig formiddag, hvor vi sammen udforsker naturen som ægte Naturnauter! Her venter masser af naturmagi, leg og hygge for hele familien.
Lørdag den 27. juni l. 10 - 12
For børn fra 5-10 år og deres voksne.
Vi mødes Legepladsen i Utterslev Mose — Ved Vigen, Bag Emdrup Kirke.
Vi starter med at skabe smukke og vilde naturnaut-kroner af blade, grene og blomster. Derefter bliver I sendt ud på en række spændende naturmissioner med jeres helt egen missionsbog og missionskort. Her skal I blandt andet bygge luksuriøse ormerestauranter, og hyggelige huler til pindsvinene. Jagte farver og mønstre og løse naturens gåder, når vi udforsker, leger og lærer sammen i naturen.
Om TinyChange:
TinyChange laver håbefuld natur- og klimaformidling, der gør børn nysgerrige på naturen og engagerer dem i at passe godt på vores fælles jord. Bag TinyChange står Marie Meldgaard, som har stiftet sin virksomhed med ønsket om at bidrage positivt til børns handlekraft og bæredygtige dannelse med udgangspunkt i magiske og positive oplevelser fyldt med leg, læring, nysgerrighed og fantasi!
Tilmelding på billetto.dk