24/05/2026
I fredags markerede Unge Moderater et festligt lederskifte.
Verdensborgeren, cosmopoliten og ultraeuropæeren Tobias Marney gav stafetten som politisk leder videre til Lærke Kirkegaard, der er rundet af foreningsliv, højskoleånd, vestjysk muld og den friske vind fra Vesterhavet.
Det kom til udtryk i de gaver, der – i bedste ministerieoverdragelsesstil – satte et symbolikladet punktum for deres taler.
Tobias gav Lærke en hammer: skaft, hoved, slagside, klo - og alt det, der hører til et værktøj, man skal kunne mestre, når man bevæger sig rundt i det politiske håndværks mange discipliner.
Lærke gav Tobias Stine Pilgaards roman “Meter i sekundet” – en humoristisk og kærlig skildring af vestjysk liv og ånd. En vigtig reminder om at værne om et Danmark i balance: land og by, det jordbundne og det højtflyvende, det lokale og det globale.
Det Politiske Talenthold var med til fejringen, da både Lærke og Tobias har gennemført forløbet.
Vi er stolte af at have haft dem med – og vi er ikke i tvivl om, at de begge kommer til at sætte tydelige og konstruktivt aftryk på dansk politik i årene, der kommer.
Stort tillykke!