Radikale Venstre Tårnby

Radikale Venstre Tårnby Dette er en side, hvor vi vil fortælle om Radikale Venstre i Tårnbys politik.

22/03/2026
18/03/2026

Der bliver talt meget om, hvad vi skal forpligte skolerne til. Jeg vil gerne vende det om.
Lad os nu forpligte os politikere til at lave et nationalt kompromis, der tager HELE børnelivet med.
Før, under og efter børnene er i skole.

Vi er klar med frihed, tillid og midler til at løfte hele børnelivet.
Det er vores Børneløfte på 15 mia. kroner.

Så vi bl.a. sikrer, at
🔸 75 pct. at de voksne i daginstitutioner er uddannede pædagoger.
🔸 Giver folkeskolen penge og frihed, så de har ressourcerne til at lykkes med inklusionen.
🔸 Flere timer med to lærere i klassen.
🔸 Mindre hold, lejrskoler, ture ud af huset, gratis skolemad og skolepsykologer på alle skoler.

🔸 Og giver alle børn ret til et godt fritidshjem op til 6. klasse og stærke klubber med åbent om aftenen.

🔸 Og så vil vi inkorporere Børnekonventionen i dansk lov.

Der er fine elementer og intentioner i både forslagene fra SF, Venstre, Danmarks Liberale Parti og Socialdemokratiet, og vi skal nok finde et godt nationalt kompromis om det.

Men der er brug for konsekvent at opprioritere børns trivsel og læring i alle dele af børns liv - ellers kan skolen ikke lykkes.

Vi skal gøre op med forestillingen om, at børn er en udgift.
De er vores fundament ❤️

06/03/2026

NY FLEKSIBEL FOLKEPENSION TIL ALLE
Hedder du Arne? Er du nedslidt? Hvornår kan du gå på pension? Pensionsdebatten er forvirrende og har skabt konflikt i årevis.

Nu foreslår Radikale Venstre en helt ny og fleksibel folkepension. Den er enkel og kan bygge bro mellem røde og blå – unge og ældre.

Det er pension som elastik: Tre år før din pensionsalder kan du vælge at have fri en dag om ugen - eller gå helt fra. Til gengæld bliver din folkepension lidt mindre, alt efter hvor tidligt, du går af. Du bestemmer altså helt selv, hvordan dine sidste år på arbejdsmarkedet skal være - og betaler selv.

Det er lige for alle, uanset om man var tømmerlærling, pædagogpraktikant eller sad på læsesal i sin ungdom.
Det forenkler, fordi vi udfaser de andre ordninger, bortset fra seniorpensionen til de nedslidte.

Der er retfærdigt over for de unge, fordi de ikke længere skal betale raske ældre for at gå tidligt på pension, og fordi vi samtidig foreslår, at pensionsalderen ikke skal stige så hurtigt for de unge, så de får det samme antal år på pension, som ældre gør i dag.

Samlet set vil vores forslag give større fleksibilitet for den enkelte og samtidig give en bedre samfundsøkonomi og et større arbejdsudbud, så vi kan investere mere i bedre børneliv, uddannelser og hurtigere grøn omstilling i de kommende år.

Det er Radikale Venstres valgløfte til dig.

MMS ultimative krav til blå blok er SORT politik! Håber ikke flere i blå blok kører forkert i blinde!
01/03/2026

MMS ultimative krav til blå blok er SORT politik!
Håber ikke flere i blå blok kører forkert i blinde!

26/02/2026

Valget er her. Et valg der afgør, hvilken vej vi skal, og som bliver definerende for Danmark.

Vi har lavet en Plan B. Den er til alle os, der ser verdens problemer uden at blive modløse. Os, der vil vende nutidens udfordringer til fremtidens muligheder, fordi vi nægter at acceptere, at vores børn skal arve et dårligere Danmark, end vi selv fik. Derfor er det tid til et valg. Ikke bare mellem partier – men mellem retninger.

Vi kan vælge Trumps vej, som flere partier gør på den yderste højrefløj. De lover orden, men giver dig kaos.
De vender ryggen til klimaet, EU og Ukraine. De taler om "remigration", fordi de vil splitte i stedet for at samle.
De skal ikke definere vores Danmark.

Vi vælger en anden vej. Den danske og europæiske vej. Den er hverken rød, blå eller sort. Den er grøn. Her følges frihed og fællesskab ad, og det gør ret og pligt også. Her investerer vi i fremtiden – fordi vi tror på den.

Med vores Plan B lover vi:

1. En fuld grøn omstilling af Danmark på fem år. Med grøn, dansk og billig energi, rent vand og levende natur. Færre svin, sunde fødevarer og flere mennesker på landet.

2. Et bedre børneliv i Danmark med et radikalt løft af kvaliteten i skoler og institutioner. Tidlige indsatser, der virker. Vi vil se flere børn, der trives og vokser i enhver forstand.

3. En helhjertet indsats for at få flere unge i god uddannelse. Danmarks samlede uddannelsesniveau skal igen stige, ikke falde.

4. Et Danmark med ret og rimelighed, hvor alle bliver bedømt på deres handlinger, ikke deres køn, tro eller seksualitet. Hvor fællesskabet kan rumme alle, der vælger det til.

Plan B er ikke en drøm. Det er en handlingsplan for Danmark. Men uden din stemme er det kun en plan. Med din stemme kan den blive til virkelighed.
Stem på Radikale Venstre.

Rigtig god valgkamp til alle!

Vær med til at sikre at industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven bliver taget op i Folketinget. Over 47....
17/01/2026

Vær med til at sikre at industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven bliver taget op i Folketinget.
Over 47.000 har på kort tid støttet forslaget.
Skal vi spise danskproducerede svinekød, skal det være af god kvalitet og fra dyr med en fornuftig opvækst.

Folketinget pålægges at ændre dyrevelfærdsloven og tilhørende bekendtgørelser således, at der indføres følgende forbud og krav til svineproduktionen f

09/01/2026

Det er en usædvanlig hård kost, som den amerikanske præsident Trump serverer for Danmark og resten af verden i disse dage.
Men hvordan kan og skal Danmark reagere på Donald Trumps sidste handlinger og udmeldinger?

I forhold til Venezuela kommer ingen til at savne præsident Maduro.
Men den amerikanske intervention var uden tvivl i strid med folkeretten, og Trumps åbenlyse ”Big oil” motiver lover ikke godt for en stabil og positiv udvikling for det hårdt prøvede land og dets befolkning.

Tværtimod peger alt mod et kaotisk og ringe gennemtænkt forløb herfra. Her bør Danmarks og EU’s position være klar: USA må samarbejde med de relevante lande, instanser og aktører i og udenfor Venezuela om at få en transparent overgangsregering, der kan lede frem mod et fair valg og stabilisering af landet.

I forhold til Grønland er det stærkt foruroligende, at både Trump selv og folk tæt på hans kabinet så åbenlyst kobler Venezuela og Grønland. Det er en ringe trøst, at Trump åbenlyst ikke selv bringer temaet Grønland op, når præsidenten alligevel finder anledning til at fremsætte en række usande påstande og true med at komme tilbage til spørgsmålet om kort tid.

Både den danske og grønlandske regeringsleder har talt tydeligt de seneste dage, og tak for det. Men mindst lige så afgørende er det, at Danmark og Grønland har fået en klar og entydig opbakning fra resten af EU, ikke mindst fra de store allierede i EU. Det vil næppe gøre stort indtryk på præsidenten selv, men forhåbentlig på det stille flertal i det republikanske parti, i kongressen og i den amerikanske befolkning, der godt kan se forskel på Venezuela og Grønland, sidstnævnte medlem af NATO selv og gennem årtier tæt allieret med USA. Implikationerne af at fortsætte truslerne mod Grønland, endsige effektuere dem på den ene eller den anden måde, er af en helt anden dimension end interventionen i Venezuela, der i sig selv har skabt store udfordringer i og for USA.

Alt fornuft taler derfor også for, at Trump og USA i sidste ende ikke vil ty til drastiske midler over for Grønland.
Men det bliver afgørende de kommende dage, at den analyse endnu mere eksplicit bliver hele Europas.

Tårnby-Dragør har mistet sin næstformand, tidligere formand, spidskandidat til kommunalvalg… vores klippe der altid havd...
10/12/2025

Tårnby-Dragør har mistet sin næstformand, tidligere formand, spidskandidat til kommunalvalg… vores klippe der altid havde en åben dør til gode snakke i køkkenet og gildestuen.
Så sent som i sidste uge holdt vi den årlige julefrokost netop hos Else. Da hun altid havde plads og hjerterum.
Hun kunne være skrap og bestemt. Men loyal og var der altid for os.
Else blev taget fra os og hun er så inderligt savnet💔
Alle vores tanker går til Elses familie💔

28/11/2025

Dejligt at Martin kan hjælpe Morten med at blive klogere på DF egne udmeldinger.

Adresse

Kastrup

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Radikale Venstre Tårnby sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Radikale Venstre Tårnby:

Del