Trekantområdets Brandvæsen

Trekantområdets Brandvæsen TrekantBrand er hele Trekantområdets brandvæsen -
vi redder liv og skaber tryghed.

DMI'S VARSLING OM HEDEBØLGE I WEEKENDEN ER EN GOD ANLEDNING TIL AT NÆVNE EN RÆKKE GODE RÅD HER 👇Vær ekstra opmærksom i v...
26/06/2026

DMI'S VARSLING OM HEDEBØLGE I WEEKENDEN ER EN GOD ANLEDNING TIL AT NÆVNE EN RÆKKE GODE RÅD HER 👇

Vær ekstra opmærksom i varmen - både i forhold til dig selv, dine børn og dine dyr:

👨‍👩‍👧‍👦🐕 Efterlad aldrig børn eller dyr i bilen og husk at drikke rigeligt vand i løbet af dagen og at være gavmild med solcremen!

Pas godt på naturen og hold øje med brandfare-indekset på www.brandfare.dk.
Opfordringen herfra lyder:

🔥Vær forsigtig med ild og grill - undlad brug af ukrudtsbrænder, og brug kun grill på et ikke-brændbart underlag.
Ha' altid vand eller en haveslange i nærheden, hvis du bruger åben ild.

Vær et godt medmenneske:

😍 Hold øje med hinanden. Et besøg hos den gamle nabo, en ældre bekendt eller et familiemedlem kan måske gøre en afgørende forskel i sommerheden.

Og husk at bruge din sunde fornuft ☀️

Ved akut fare, så ring 1-1-2 🚒

NU BLIVER STATION BILLUND ENDNU BEDRE KLÆDT PÅ TIL INDSATSER MED KEMIKALIER OG TUNGE REDNINGSOPGAVER 🚒Høj faglighed og k...
26/06/2026

NU BLIVER STATION BILLUND ENDNU BEDRE KLÆDT PÅ TIL INDSATSER MED KEMIKALIER OG TUNGE REDNINGSOPGAVER 🚒

Høj faglighed og kompetenceudvikling er noget, der har stor betydning for brandfolk.
Derfor var der også god grund til fejring, da Billund Brandvæsen torsdag eftermiddag fik overrakt nøglerne til en ny bil spækket med nyt og særligt udstyr.

Den såkaldte redning- og kemibil er pakket op med alt det nyeste materiel, som bruges i forbindelse med eksempelvis kemikalieuheld og tunge redningsopgaver.
Og brandfolkene ser frem til at dygtiggøre sig på netop dette område.

"Det bliver en god og spændende udfordring, som vi glæder os til," siger stationsleder Jeppe Schmidt Sørensen.
Han tilføjer, at det bliver en helt ny ekspertviden, som brandfolkene nu skal tilegne sig, så de kan rykke ud som specialberedskab til kemikalieuheld og svære redningsopgaver.

Stationslederen fik nøglerne til bilen overrakt af Billund Kommunes borgmester, Stephanie Storbank, som ønskede tillykke og samtidig udtrykte et håb om, at brandfolkene aldrig får behov for at rykke ud med redning- og kemibilen.

"I er jo dem, man ikke rigtig har lyst til at se, for så betyder det, at der er et eller andet galt. Men det er rart, at I er her, og at I er klar til at rykke ud. Det har jeg - og alle andre borgere - stor respekt for."

Nu starter processen så for, at alle brandfolk på stationen bliver oplært i at bruge alt det nye udstyr på bilen.
Vi ønsker jer rigtig god arbejdslyst! 🇩🇰

DA FRYSEHUSET I VEJLE BRÆNDTE, HAVDE ERIK OVERBLIKKET FRA SIT HJEM I STOUBY 🚁🔥Operationscenteret spiller en afgørende ro...
24/06/2026

DA FRYSEHUSET I VEJLE BRÆNDTE, HAVDE ERIK OVERBLIKKET FRA SIT HJEM I STOUBY 🚁🔥

Operationscenteret spiller en afgørende rolle, når store hændelser indtræffer, som fx branden i frysehuset på Ellehammersvej i Vejle den 22. maj i år.

Operationscenteret blev oprettet af TrekantBrand i 2020 for at understøtte indsatsledelsen, sikre overblikket og sørge for fordeling og afløsning af beredskabets ressourcer.

Alle døgnets 24 timer er en operationschef på vagt til at koordinere og yde støtte til de indsatsledere og brandfolk, som kaldes ud til hændelser i Vejle Brandvæsen, Brand & Redning Sønderjylland og TrekantBrands udrykningsområde.

Da frysehuset brændte i Vejle, havde den operativ chef ved Vejle Brandvæsen, Erik Eg, vagten som operationschef.

Takket være adgang til livebilleder fra udrykningskøretøjerne kameraer, SINE-radioforbindelse mv. kunne Erik følge og koordinere indsatsen som operationschef fra sit hjem i Stouby, da alarmen gik fredag aften den 22. maj.

"Det er uvurderligt at have en rutineret kollega i baglandet, man kan sparre med, og som hele tiden har styr på, hvad der skal tilkaldes, og hvem der skal sendes hjem,” siger Christina Fischer, som rykkede ud som indsatsleder til branden.

Læs mere om samspillet mellem operationschefen og indsatsledelsen her👇
https://trekantbrand.dk/da-frysehuset-braendte-det-faelles-operationscenter-holdt-overblikket/

TRIVES DU MED ANSVAR? OG KAN DU BEVARE ROEN OG OVERBLIKKET I PRESSEDE SITUATIONER? SÅ HAR VI MÅSKE JOBBET FOR DIG 🫵Hjert...
23/06/2026

TRIVES DU MED ANSVAR?
OG KAN DU BEVARE ROEN OG OVERBLIKKET I PRESSEDE SITUATIONER? SÅ HAR VI MÅSKE JOBBET FOR DIG 🫵

Hjertet af beredskabet i TrekantBrand findes på Station Fredericia.
Her er vores vagtcentral nemlig placeret, og lige nu søger vi en operatør, som med både køligt overblik og is i maven kan håndtere alt fra brandalarmer og nødkald til udkald og disponering af brandvæsnets ressourcer i forbindelse med en indsats.

Og der er altså tryk på nogle gange!

Vagtcentralen håndterer mellem 600 og 900 opkald i døgnet, så der stilles store krav til vores operatører.
Men vi sørger selvfølgelig for, at du bliver godt klædt på til opgaven, hvis det er dig, der får jobbet.

Er du blevet nysgerrig?

Så læs mere her 👇
https://trekantbrand.dk/vi-soeger-en-operatoer-til-trekantbrands-vagtcentral/

HVORFOR ER DET NU, VI FEJRER SANKTHANS? - OG HVORDAN SKAL DU FORHOLDE DIG, NÅR DU TÆNDER OP I BÅLET? 🔥Tirsdag aften er d...
22/06/2026

HVORFOR ER DET NU, VI FEJRER SANKTHANS? - OG HVORDAN SKAL DU FORHOLDE DIG, NÅR DU TÆNDER OP I BÅLET? 🔥

Tirsdag aften er det tid til at tænde op i sankthansbålet! 🔥
Og ild er lig med gode råd fra dit lokale brandvæsen 💡
Ikke mindst på sådan nogle dejlige sommerdage, som vi oplever i disse dage.

Først og fremmest gør du klogt i at tjekke brandfareindekset, inden du tænder bålet.
Det gør du på 👇
www.brandfare.dk

Og husk også 👉
🚒 at holde god afstand fra bålet til bygninger (200 meter til stråtag - 30 meter til hårdt tag)
🚒 at holde 60 meters afstand fra bålet til markafgrøder
🚒 altid at have vand til slukning i nærheden
🚒 ikke at tænde bål, hvis det er meget tørt, eller hvis det blæser kraftigt
🚒 først at forlade bålet, når ild og gløder er helt slukkede

Og så kan du bladre billederne igennem for at få lidt bonusinfo om sankthans 🔥
Eller få flere gode råd her 👇

https://trekantbrand.dk/sankthansaften-byder-paa-moderat-brandfare-men-brandvaesnet-har-typisk-ret-mange-udkald/

DET ER VIGTIGT AT SORTERE AFFALD – OGSÅ FOR BRANDSIKKERHEDENS SKYLD ♻️🔥Fredag morgen blev vores brandfolk i Vejen kaldt ...
19/06/2026

DET ER VIGTIGT AT SORTERE AFFALD – OGSÅ FOR BRANDSIKKERHEDENS SKYLD ♻️🔥

Fredag morgen blev vores brandfolk i Vejen kaldt til melding om røg fra en dagrenovationsbil.

For at finde ud af, hvor røgen præcis kom fra, var brandfolkene nødt til at tømme skraldebilen, og de blev mødt af et syn, som sagtens kunne have været undgået.

Kilden til branden var nemlig mobiltelefoner og batterier, der var blevet smidt i skraldespanden og derefter samlet op af dagrenovationen.

Men sådan noget affald ikke hjemme i en almindelig skraldespand❌

Elektronikaffald skal sorteres og afleveres på genbrugspladsen – både for miljøets og brandsikkerheden skyld ♻️🔥

En skraldebil presser alt det affald, som bliver afhentet, for at få plads til så meget som muligt.
Men når batterier presses sammen, kan der ske en kortslutning og udbryde brand.

Det var det, der skete i dag i Vejen, og det er desværre ikke første gang, vi oplever den slags.

Så opfordringen herfra lyder:
Sortér nu dit affald‼️

Elektronik hører ikke til i en almindelig skraldespand 🚫

Forkert eller slet ingen sortering går både ud over miljøet og brandsikkerheden.

Brandvæsenet i Vejen & Brørup

HAR DU BÅDE LYST TIL AT ARBEJDE MED UNDERVISNING OG KØRE SOM BRANDMAND? SÅ HAR VI LIGE NU TO SPÆNDENDE STILLINGER! 👌Hos ...
18/06/2026

HAR DU BÅDE LYST TIL AT ARBEJDE MED UNDERVISNING OG KØRE SOM BRANDMAND? SÅ HAR VI LIGE NU TO SPÆNDENDE STILLINGER! 👌

Hos TrekantBrand leder vi efter to viceberedskabsmestre til en kombineret stilling som uddannelseskoordinator og operativ brandmand på døgnvagten.

Det er et krav, at du er uddannet brandmand på holdleder-niveau, samtidig med at du er god til at formidle og planlægge.

Hvis du kan sætte ☑️ ved det, så kan vi til gengæld tilbyde to spændende stillinger, hvor du som uddannelseskoordinator og viceberedskabsmester blandt andet skal:

👉 Planlægge, koordinere og kvalitetssikre den interne uddannelse og træning af vores brandfolk
👉 Udvikling og gennemførelse af vores eksterne kurser
👉 Rykke ud til brand og redningsopgaver, når du er på døgnvagt
👉 Gå forrest og være sparringspartner for både instruktører og brandfolk

Du kan læse meget mere og søge jobbet via dette link 👇

https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1371&ProjectId=151326&DepartmentId=20225&MediaId=4616

STATION EJBY HAR FÅET NY (BRUGT) AUTOSPRØJTE: "DET BETYDER MEGET FOR BRANDFOLKENE!"  🚒Borgmester i Middelfart, Anders Mø...
17/06/2026

STATION EJBY HAR FÅET NY (BRUGT) AUTOSPRØJTE: "DET BETYDER MEGET FOR BRANDFOLKENE!" 🚒

Borgmester i Middelfart, Anders Møllegård, havde en nøgle at overrække, da han mandag aften besøgte Station Ejby.

Nøglen var til den autosprøjte, som fremadrettet skal være med til at gøre TrekantBrands og Middelfart Kommunes østligste flanke endnu tryggere at opholde sig i.

For selvom autosprøjten ikke er splinterny, så er den en kærkommen erstatning for den sprøjte, som brandfolkene hidtil er rykket ud i, og som havde langt flere kørte kilometer under motorhjelmen.

Desuden er den pakket med alt det nyeste udstyr, som brandfolkene benytter sig af, når de kaldes ud til brande såvel som trafikuheld og andre redningsopgaver. Derfor var der god grund til at fejre nøgleoverrækkelsen, og borgmesteren takkede samtidig Ejbys brandfolk for at være med til at skabe tryghed i deres lokalområde.

Tryghed er nemlig ikke noget, der kommer af sig selv, påpegede Anders Møllegård og tilføjede, at det kræver øvelse, uddannelse, godt materiel og et stærkt samarbejde.
Et samarbejde, som også inkluderer brandfolkenes familier, arbejdspladser og ikke mindst Middelfart Kommune.

Stationsleder Kenny Bülow glæder sig over, at borgmesteren tog sig tid til at kigge forbi, og han glæder også over den 'nye' bil.

"For brandfolkene betyder det meget, at blive tilgodeset, og at der kommer noget, som er nyt for dem. Det hilser vi velkomment!"

👏🔥FLOT AFSLUTNING: BRANDKADETTERNES HOLD 20 VISTE, HVAD DE HAR LÆRT 👏🔥Der blev fejret 10-års jubilæum på brandskolen i G...
16/06/2026

👏🔥FLOT AFSLUTNING: BRANDKADETTERNES HOLD 20 VISTE, HVAD DE HAR LÆRT 👏🔥

Der blev fejret 10-års jubilæum på brandskolen i Gudsø i weekenden!
For 10 år siden blev det første hold brandkadetter uddannet, og i lørdags var det så Hold 20, der kunne slutte deres fire måneder lange forløb af med en flot opvisning.

UngKolding og TrekantBrand tilbyder brandkadetforløbet til unge mellem cirka 13 og 18 år, som trænger til nye oplevelser, et afbræk fra skolen eller afveksling i hverdagen.

Hold 20 var ingen undtagelse.
Her var der blandt andet unge, som kæmper med forskellige udfordringer i dagligdagen. For mange af dem var det også en stor prøvelse at skulle gennemføre kadetforløbet, som ofte byder på en stejl læringskurve og grænseoverskridende aktiviteter.

"Mange af de unge tror ikke, at de kan finde ud af de øvelser, vi giver dem. Men det viser sig jo, at selvom de måske ikke har selvtilliden til det hele, så finder de ud af, at de godt kan alligevel," fortæller brandmand Peder Carlsen, som også er én af instruktørerne for brandkadetterne.

Som brandkadet prøver de unge kræfter med bl.a. førstehjælp og brandbekæmpelse, og de snuser til røgdykning, samt hvad det vil sige at stå ude på en indsats som brandmand.

"Og for mange af dem krævede det overvindelse at stille sig op foran deres pårørende til opvisningen og vise, hvad de havde lært. Men de kom rigtig godt i mål!" siger Peder Carlsen.

Stort tillykke til alle på Hold 20!
I er superseje, og I kan være meget stolte af jer selv 💪👏

Og tusind tak til de frivillige fra FILO og TrekantBrands ungdomsbrandkorps for at hjælpe til før og efter opvisningen i lørdags!

De flotte fotos fra dagen er taget af Jonas Sønderstrøm fra .

𝙎𝙚𝙧𝙫𝙞𝙘𝙚𝙧𝙚𝙧 𝙙𝙞𝙣 𝙫𝙞𝙧𝙠𝙨𝙤𝙢𝙝𝙚𝙙 𝘼𝘽𝘼-𝙖𝙣𝙡æ𝙜? 𝙎å 𝙛å𝙧 𝙄 𝙣𝙮𝙚 𝙢𝙪𝙡𝙞𝙜𝙝𝙚𝙙𝙚𝙧 𝙛𝙤𝙧 𝙨𝙚𝙡𝙫𝙗𝙚𝙩𝙟𝙚𝙣𝙞𝙣𝙜 Trekantområdets Brandvæsen indfører en ny...
15/06/2026

𝙎𝙚𝙧𝙫𝙞𝙘𝙚𝙧𝙚𝙧 𝙙𝙞𝙣 𝙫𝙞𝙧𝙠𝙨𝙤𝙢𝙝𝙚𝙙 𝘼𝘽𝘼-𝙖𝙣𝙡æ𝙜? 𝙎å 𝙛å𝙧 𝙄 𝙣𝙮𝙚 𝙢𝙪𝙡𝙞𝙜𝙝𝙚𝙙𝙚𝙧 𝙛𝙤𝙧 𝙨𝙚𝙡𝙫𝙗𝙚𝙩𝙟𝙚𝙣𝙞𝙣𝙜

Trekantområdets Brandvæsen indfører en ny webbaseret løsning, Teknikweb, som gør det muligt for autoriserede servicevirksomheder selv at sætte ABA-anlæg ind og ud af service.

Det betyder blandt andet:
☝ Mindre telefon- og ventetid
✌ Hurtigere og mere fleksibel servicering
🤙 Direkte adgang til Teknikweb
🖖 Mulighed for at følge signaler og se relevante hændelser i ABA-loggen

Den nye løsning er en del af TrekantBrands opdaterede tilslutningsbetingelser og betyder, at løbende service og anlægsafprøvninger fremover skal gennemføres uden vagtcentralens medvirken (de årlige pligtige afprøvning er undtaget).

For at få adgang, skal virksomheden oprettes og godkendes samt udpege en kontaktperson, der administrerer medarbejderadgange og tilknyttede anlæg.

Vi tilbyder naturligvis en introduktion til systemet, så I kommer godt fra start.

Vi ser frem til at høre fra jer, der servicerer anlæg tilsluttet Trekantområdets Brandvæsen - herunder Vejle Brandvæsen og Brand & Redning Sønderjylland

Læs mere og opret din virksomhed her 👇

Fremover bliver det nemmere at sætte ABA-anlæg ind og ud af service for servicevirksomheder, der arbejder med montering og servicering af ABA-anlæggene. Trekantområdet Brandvæsen indfører en ny webbaseret løsning, som giver servicevirksomheder direkte adgang til at sætte ABA-anlæg ind og ud...

Adresse

Kobbervej 14
Kolding
6000

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Trekantområdets Brandvæsen sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Trekantområdets Brandvæsen:

Del