Kirkens Korshær Odense

Kirkens Korshær Odense Kirkens Korshær i Odense er en frivillig forening, som hjælper hjemløse, misbrugere og andre med særlige behov, så livet bliver lidt lettere.

Kirkens Korshær i Odense arbejder for at gøre livet "lettere" for mennesker, som har mange problemer og udfordringer. Målgruppen er voksne mennesker, som f.eks. er hjemløse, misbrugere, psykisk syge, ensomme eller på anden vis føler sig fremmedgjort i samfundet. Vi har som mål at møde mennesker i øjenhøjde, og møde dem der hvor de er. Ofte har de helt basale behov og har brug for en seng at sove i

, varmt tøj at tage på og noget at spise. Vi søger at møde dem med omsorg og respekt, uden løftede pegefingre og moraliserende bedrevidenhed. Vi vil gerne skabe rammer for fællesskab og nærhed, så man kan føle sig tryg og anerkendt. Vi tror på, at vi kan give mennesker tid og ro, være sammen i nuet og så ser vi hvad der sker. Ingen skal mødes med krav om forandring, men vi vil gerne understøtte ønsker om forandringer, som kan gøre livet mere leveværdigt. På varmestuerne er der dagligt gratis morgenmad og billig middagsmad. Der er tilbud om samtaler, rådgivning og hjælp til løsning af dagligdags problemer. Varmestuen er ofte medvirkende til at skabe brobygning til andre relevante tilbud i byen, f.eks. misbrugsbehandling, borgerservice, jobcenter, sagsbehandling, forsorgscenter/omsorgstilbud m.v. På Kirkens Korshærs arbejdssteder er der ansatte medarbejdere, og i varmestuerne er der desuden frivillige medarbejdere. Størstedelen af arbejdet finansieres af Odense Kommune, Socialministeriet mv. Arbejdet i Nørregade finansieres for en stor del af overskud fra genbrugsbutikker, indsamlinger og kollekter.

I sidste uge fejrede vi 100 års jubilæet i Kirkens Korshær i Odense.Vores lokale TV station Odense Ser Rødt var med, båd...
26/05/2026

I sidste uge fejrede vi 100 års jubilæet i Kirkens Korshær i Odense.
Vores lokale TV station Odense Ser Rødt var med, både til receptionen på rådhuset, gudstjenesten og til festen på pladsen ved Sct. Hans Kirke, ligesom de har været med til mange tidligere begivenheder i Kirkens Korshær.

I dag har vi hørt mange: Tak for i går. Tak for en dejlig dag. Det er godt at der bliver skabt gode minder.TV2 Fyn har e...
22/05/2026

I dag har vi hørt mange: Tak for i går. Tak for en dejlig dag.

Det er godt at der bliver skabt gode minder.
TV2 Fyn har et lille stemningsfyldt indslag for festen.

I 2026 fejrer Kirkens Korshær 100 år i Odense. Torsdag den 21. maj blev jubilæet fejret med Johnny fra Kandis, telt og helstegt pattegris på pladsen ved Sct. Hans Kirke.

En fantastisk jubilæumsdag på pladsen foran Sct. Hans Kirke.Teltet var på plads. Grillen var tændt. Kaj bød velkommen st...
21/05/2026

En fantastisk jubilæumsdag på pladsen foran Sct. Hans Kirke.

Teltet var på plads. Grillen var tændt. Kaj bød velkommen stående på en ølkasse med en lettere kikset megafon. De frivillige serverede. Der var pyntet op, maden var god, og stemningen var helt i top.

Der var mad nok til alle, og alle de 200 lejede tallerkener kom i brug.

Kandis Johnny satte ekstra gang i festen, og Frijobberne sørgede for, at pladsen hele dagen var pæn og ren.

Alt i alt blev det en virkelig dejlig dag.

Det var skønt at opleve, hvad god mad, musik og fællesskab gør ved mennesker.
Store smil, glæde og masser af gode øjeblikke.

Kæmpe tak til alle, der deltog og var med til at gøre dagen helt særlig.

Kirkens Korshær i Odense - 100 år med mennesker i centrum.I dag holder vi fest for de mennesker, som bruger Kirkens Kors...
21/05/2026

Kirkens Korshær i Odense - 100 år med mennesker i centrum.
I dag holder vi fest for de mennesker, som bruger Kirkens Korshærs Varmestuer og Herberg.
Teltet er oppe, grisen på grillen og vi bliver klar til at spise og efter maden kommer Kandis Johnny og underholder.
Vi glæder os til festen - og har gjort det længe.

Kirkens Korshær i Odense fyldte 100 år.Det blev fejret i går på rådhuset og i domkirken med reception og festgudstjenest...
20/05/2026

Kirkens Korshær i Odense fyldte 100 år.
Det blev fejret i går på rådhuset og i domkirken med reception og festgudstjeneste.

Her er lidt billeder fra dagen — de kommer baglæns og starter med korshærschefen i lilla ved pølsevognen efter gudstjenesten.

Det blev en dag med taler, præsentation af jubilæumssang og jubilæumsbog.
Og selvfølgelig brunsviger.

Tak til alle, der deltog, og tak for bidrag og gaver — samt 100.000 tak til Frimurerordenen.

16/05/2026
Mange kendte ham som Claus Piano, fordi musikken blev hans måde at være i verden på. Han spillede for hjemløse, indsatte...
14/05/2026

Mange kendte ham som Claus Piano, fordi musikken blev hans måde at være i verden på. Han spillede for hjemløse, indsatte og mennesker omkring Kirkens Korshær. Til sidst tog kræften det fra ham.
I dag har Fyens Stiftstidende en nekrolog om Claus.
(For at læse artiklen, skal man have et log in.)

I artiklen fortæller Peder Thyssen om Claus, som i mange år var den musikalske drivkraft i Baggårdsbandet, som udsprang af Kirkens Korshær og nåede at spille mere end 100 koncerter rundt i landet. Han arrangerede musikken, samlede musikerne og fik fællesskabet til at fungere.

Når Peder Thyssen i dag tænker på Claus Christiansen, er det især glæden, han husker.
- Hans aftryk var, at han skabte glæde der, hvor han spillede, og hvor han var. Det er det, folk husker ham for, siger han.

https://fyens.dk/odense/claus-piano-blev-kun-57-aar-han-spillede-for-dem-der-havde-mest-brug-for-det?teaser-referral=83c546c1-bcdc-4c30-92e0-85c70adb91e9-15

100 år med Kirkens Korshær i Odense.40 år med Kaj Skjølstrup.I en særudgave af Odense ser rødt ser vi tilbage på fire år...
09/05/2026

100 år med Kirkens Korshær i Odense.
40 år med Kaj Skjølstrup.

I en særudgave af Odense ser rødt ser vi tilbage på fire årtiers arbejde blandt mennesker i udsathed.

Udsendelsen bringer klip fra tidligere begivenheder i Kirkens Korshær, billeder fra receptionen i anledning af Kajs 40 års jubilæum samt et nyt interview med blik på tiden, der er gået, og på nogle af de værdier og indsatser, som stadig er vigtige i dag: værdighed, fællesskab og medmenneskelighed.

Kaj blev ansat i 1985 på herberget i Benediktsgade og har siden 1992 været leder i Kirkens Korshær i Odense.

Klippet starter 9:45 min inde i udsendelsen.

I den her udgave af Odense ser Rødt, kan du komme med til Arbejdernes Internationale Kampdag i Kongens Have, hvor der både var solskin, musik, god stemning o...

Så kom bogen "En åben dør". Bogen om Kirkens Korshærs 100 år i Odense.Vi glæder os til at præsentere den i forbindelse m...
08/05/2026

Så kom bogen "En åben dør". Bogen om Kirkens Korshærs 100 år i Odense.
Vi glæder os til at præsentere den i forbindelse med receptionen på Odense Rådhus tirsdag d. 19. maj.

Adresse

Nørregade 48
Odense
5000

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Kirkens Korshær Odense sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Kirkens Korshær Odense:

Del