24/06/2026
❤️Det føles som et stort kram, at være i praktik hos Magiske Dage Odense🪄
Mød Isabella, tidligere praktikant ved Magiske Dage Odense.
- Da jeg søgte praktik hos Magiske Dage Odense, læste jeg litteraturvidenskab og havde egentlig mest siddet på skolebænken. Jeg glædede mig til at prøve min faglighed af i praksis – og til at arbejde kreativt på en helt anden måde.
Som praktikant får man mulighed for at arbejde med alt fra tekstproduktion og kreative projekter til kommunikation med samarbejdspartnere og planlægning af aktiviteter. Ingen dage er ens, og det gør arbejdsdagene alsidige.
- Det bedste var kombinationen af faglighed og fantasi. Her var der plads til både at udvikle sig fagligt, tænke kreativt og fordybe sig i alt det, der gør Magiske Dage Odense til noget særligt.
- Faktisk blev min praktik ikke slutningen på min tid hos Magiske Dage Odense. Efterfølgende fik jeg et vikariat ved Odense Bibliotekerne, og siden har jeg været med som aktør ved festivalen hvert år. I år kan du møde mig i Tryllestavsemporiet.
Hvis du overvejer en praktikplads, hvor du får erfaring med kulturprojekter, kommunikation, planlægning og kreative processer, kan jeg kun anbefale Magiske Dage Odense. Det er magisk. Og du får langt mere med i tasken, end du regner med.
Går du på en videregående uddannelse og drømmer om et kreativt og eventyrligt praktikophold efter sommerferien? Så søger Magiske Dage Odense fuldtidspraktikanter med opstart den 3. august 2026 og frem til slutningen af oktober 2026.
Kontakt projektleder Charlotte Gam på [email protected], hvis du vil høre mere.