største by er vi 6500 ansatte, der hver dag går på arbejde for at give alle 38.000 børn og unge i Odense et godt børneliv. Vi vil give alle børn de samme gode muligheder, så de kan lære det, de kan, og forfølge deres drømme i et godt voksenliv. Det gør vi ved at sikre, at børn og unge i Odense trives, er sunde og glade og bliver dygtige i skolen. Familierne møder os fra sundhedsplejersken siger ”g
oddag”, mens baby ligger inde i mors mave, til klasselæren siger ”farvel”, når teenageren går ud af grundskolen. Når vi arbejder med børn og unge, så gør vi det i Odense med et ærligt fokus på: Dannelse, Sprog, Tidlig Indsats, Børnene i Robotbyen og Uddannelsespolitikken. Dannelse handler for os om at udvikle børn og unges sociale og personlige kompetencer, så de tager imod læring, udvikler sig og generelt trives og bliver vedholdende, nysgerrige, modige og medmenneskelige odenseanere. De skal – med andre ord – både blive til noget, som Shu-bi-dua synger, men lige så vigtigt: De skal blive til nogen. Når vi taler om tidlig indsats, så handler det om at møde forældre og børn tidligt i børnenes liv, så vi – sammen med forældrene – kan sætte ind og hjælpe til, at alle børn får en god opvækst. Også hvis børnene er på vej på et vildspor, her hjælper vi dem sammen med forældrene, så de kommer tilbage på den rette kurs i livet. I Odense har vi også et særligt fokus på sprog, derfor efteruddanner vi personalet i vores daginstitutioner, så de kan så frøene til, at alle børn kan tale dansk svarende til deres alder, når de starter i 0. Det handler om, at vi sammen med forældrene stimulerer alle børns sprog fra de er helt små og op gennem barndommen og ungdomslivet. Den ambition kræver en særlig dannelse og uddannelse af vores børn og unge. Derfor arbejder vi med børn og unges forståelse for teknologi og det digitale liv. Robotter og teknologi i både dagplejen, børnehusene og skolerne giver nye muligheder for kreative og innovative udfoldelser – og ruster børn til at begå sig i en digital tid og på fremtidens arbejdsmarked i Odense som robotby. Vi kalder indsatsen i Børnene i Robotbyen. På tværs af Odense arbejder vi med Uddannelsespolitikken, som sikrer, at de næste generationer af unge bliver dygtige, godt uddannede – og senere får et arbejde – bl.a. ved, at de møder automatisering, intelligent teknologi og digitalisering på skoleskemaet. Her på siden deler vi faglig viden, hverdagsglimt, vigtig viden, fun facts, når vi er på tur, tips og tricks til forældre og ting, som man bare bliver glad i låget af. GOD RO OG ORDEN, TAK
Vi er glade for både ris, ros og gode forslag, så længe du skriver i en god tone – husk børnene lytter med. Vi censurerer eller redigerer ikke i indlæg, men vi forbeholder os retten til at slette alle indlæg, der chikanerer navngivne medarbejdere eller andre personer i øvrigt. Vi sletter indlæg:
- med personfølsomme oplysninger
- der har kommerciel karakter
- der indeholder politisk propaganda
- der er injurierende
- der er racistiske
- der er nedladende
- der strider mod gældende lovgivning
- der ikke er relevant i forhold til sidens formål
- der på anden vis er upassende
Vi forbeholder os retten til at slette opslag uden varsel og eventuelt udelukke brugere, der gentagne gange ikke overholder retningslinjerne. Vi vil så vidt muligt begrunde en sletning eller en udelukkende i et svar direkte til brugeren. TAK FORDI DU VIL LEGE MED, MEN…
Vi hjælper gerne med generelle spørgsmål inden for åbningstid, men vi behandler ikke personlige sager eller politiske emner her på Børn- og Ungeforvaltningens Facebook-side. Uden for normal åbningstid kan du forvente et svar på næstkommende hverdag. Vi sagsbehandler ikke på Facebook, hvor alle kigger med. Så hvis du har spørgsmål, der kræver sagsbehandling, skal du snakke med den relevante fagafdeling. Du kan finde den på Odense Kommunes hjemmeside, www.odense.dk, eller ringe til Borgerservice på tlf. 66 13 13 72. Har du spørgsmål til dit barns skole eller institution, så tag direkte kontakt, fx via Aula. VI LYTTER – OG DET GØR FACEBOOK OGSÅ
Du skal være opmærksom på, at når du færdes på vores Facebook-side, registrerer Facebook din færden ved hjælp af cookies. Det betyder bl.a., at vi kan få statistik over vores besøgende, ligesom Facebook bruger oplysningerne til at målrette indhold til dig. Du kan lære mere om Facebooks cookiepolitik her: https://www.facebook.com/policies/cookies/
Bemærk, hvis du har liket et af vores opslag, så inviterer vi dig til at like og følge vores side. Det må vi gerne, fordi vi som kommune ikke er underlagt Markedsføringsloven, da vi ikke er erhvervsdrivende. Vil du vide mere, kontakt da [email protected]. Siden administreres af Kommunikation og Rådgivning i Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune. Hvis du har brug for at komme i kontakt med os, kan du henvende dig til Borgerservice på tlf. 66 13 13 72.