17/02/2026
To små dråber. Én stor forskel.💙💦
I dag fik lille Hirwa sin vaccine mod rotavirus på en sundhedsklinik i Kigali. Det skete, imens udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen besøgte Rwanda sammen med UNICEF Danmark.
UNICEF Danmark står bag Børnenes U-landskalender 2026 i samarbejde med Udenrigsministeriet og DR.
Dette års U-landskalender handler om børns sundhed – på tværs af lande og forskelligheder. Det er en fortælling fra Rwanda, hvor der arbejdes for, at flere børn kan vokse op sunde og trygge. Med nye sundhedsposter, tablets til at følge data og solcelledrevne køleskabe til vacciner kan børn få den hjælp, de har ret til – også i fjerntliggende områder. Vacciner beskytter mod farlige sygdomme, og rent vand betyder færre infektioner og mere tid til skole og leg.
Årets projekt handler altså ikke kun om mennesker, men også om teknologi, når klassiske udfordringer løses gennem moderne og klimavenlig teknologi. Solceller. Droner. Vandboringer baseret på data fra rummet. Når viden, teknologi og fællesskab går hånd i hånd, får flere børn en bedre start på livet og verden bliver et tryggere sted – for os alle.
Under sit besøg var Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen med til at offentliggøre, at Børnenes U-landskalender 2026 bidrager til projekter i Rwanda.