17/03/2026
BOR DU I KØBENHAVN - MEN HAR RØDDER ELLER HJERTET PÅ LOLLAND-FALSTER?
I over 10 år har vi samlet folk fra Sydhavsøerne, der bor og arbejder i København og omegn. Fire gange om året mødes vi til uformelle fyraftensmøder i Kødbyen med oplæg fra markante profiler med rødder på Lolland-Falster.
Det er et netværk for os, der måske bor i hovedstaden – men stadig har Sydhavsøerne i hjertet.
Og du er også meget velkommen, hvis du bare har interesse for Sydhavsøerne.
Det hele foregår i en uformel ramme – og er, som man siger hjemmefra, ganske hyggeligt.
Flere har allerede møderne fast i kalenderen. For nogle er det også blevet en anledning til at mødes med gamle venner fra gymnasiet eller hjemegnen – og fortsætte aftenen over en middag bagefter.
Vi har netop holdt årets første møde. Næste gang er 4. juni 2026
Møderne ligger fast: FØRSTE TORSDAG I SIDSTE MÅNED AF HVERT KVARTAL.
Vil du med?
Skriv dig på interesselisten, så får du invitationer til fyraftensmøderne – og indimellem lidt nyt fra Sydhavsøerne.
Send en mail til:
[email protected]
Del meget gerne opslaget, så vi kan få endnu flere med.
Vi glæder os til at hilse på jer – både nye ansigter og jer, der allerede er en del af netværket.
Poul Jørgensen & Stine Pilt Olsen